Legislator Case Law & Legislation
W19961151425 DK

Interesseforbundne parter

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 11514 Valid

Interesseforbundne parter

Reference: LL § 16 F, stk. 4, Skm. cirk. nr. 97 af 26. juni 1995, LV 95 E.C.8.4

- Interesseforbundne parter, afskrivningsgrundlag, goodwill m.v.

Ligningsrådet blev anmodet om at besvare følgende spørgsmål

1. Ville goodwill overdraget fra A A/S til D A/S være omfattet af ligningslovens § 16 F, stk. 4?

2. Ville goodwill overdraget fra B A/S til D A/S være omfattet af ligningslovens § 16 F, stk. 4?

3. Ville goodwill overdraget fra C A/S være omfattet af ligningslovens § 16 F, stk. 4?

4. Ville en anden sammensætning af ledelsen i D A/S få indflydelse på besvarelse af spørgsmål 1-3?

Selskaberne A A/S, B A/S, og C A/S påtænkte at fusionere og danne et nyt selskab (D A/S). I den anledning ønskede selskaberne oplyst, om den goodwill, der skulle overdrages fra de 3 selskaber til D A/S, ville være omfattet af ligningslovens § 16 F, stk. 4.

Alle aktiviteterne i de 3 selskaber ville blive overdraget til D A/S ved en skattepligtig fusion. Ingen af aktierne i D A/S ville have nogen fortrinsstilling.

A A/S blev oprettet den 1. januar 1971 og havde en aktiekapital på kr. 625.000. Selskabet havde 5 aktionærer, der hver havde en ejerandel på 20 pct. af aktiekapitalen. Samtlige aktionærer var medlemmer af bestyrelsen. Den ene aktionær var samtidig medlem af direktionen.

B A/S blev oprettet den 1. januar 1995 med en aktiekapital på kr. 500.000. Selskabet havde oprindelig 2 aktionærer, der hver havde en ejerandel på 50 pct. af aktiekapitalen. Den 1. januar 1996 blev aktionærkredsen ændret, således at den ene af aktionærerne nu er eneejer af selskabet.

C A/S blev oprettet den 1. november 1987 og har en aktiekapital på kr. 300.000. X er eneejer af selskabet.

Efter fusionen ville aktionærerne i det købende selskab være de 5 aktionærer i A A/S og hovedaktionæren i B A/S. 4 af aktionærerne ville hver have en ejerandel på 16,67 pct. af aktiekapitalen, og de øvrige 2 aktionærer ville hver have en ejerandel på 16,66 pct.

Bestyrelsen i D A/S ville bestå af en aktionær fra hvert af de fusionerende selskaber. Direktionsmedlem i D A/S ville være den aktionær i A A/S, der var medlem af direktionen i dette selskab.

Ligningsrådet fandt på grundlag af de forelagte oplysninger, at ingen af de omhandlede overdragelser ville være omfattet af ligningslovens § 16 F, stk. 4, da ingen af aktionærerne alene havde en bestemmende indflydelse.

Ligningsrådet bemærkede, at parternes aktiebesiddelse (stemmeværdien) i sig selv ikke var afgørende for bedømmelsen af, hvorvidt der skulle ske begrænsning i køberens afskrivningsadgang i henhold til ligningslovens § 16 F, stk. 4. Blev den bestemmende indflydelse udøvet ved fælles ledelse i de(t) sælgende og købende selskab ville der også kunne ske en begrænsning i køberens afskrivningsadgang i henhold til ligningslovens § 16 F, stk. 4.

Ligningsrådet afviste derfor at tage stilling til, om ligningslovens § 16 F, stk. 4, fandt anvendelse ved en anden ledelsessammensætning i D A/S, idet det ikke var konkretiseret, hvorledes ledelsen i D A/S vil blive sammensat.

Endelig adm. afgørelse 1996 11514 Valid

Afgørende for, om LL § 16 F, stk. 4 ville finde anvendelse på en overdragelse, var, om en af aktionærerne rådede over mere end 50 pct. af stemmeværdien i både det sælgende og købende selskab, eller om der forelå bestemmende indflydelse ved vedtægtsmæssige bestemmelser, aftaler eller fælles ledelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →