Legislator Case Law & Legislation
W19961150525 DK

Skattefri aktieombytning, koncern

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 11505 Valid

Skattefri aktieombytning, koncern

Reference: ABL § 13, LV 1995 S.G.3.5

- Skattefri aktieombytning, Afslag, Skatteundgåelse

En aktionær havde siden starten af 1996 ejet hele aktiekapitalen i et selskab. Med virkning fra 1. januar 1996 var selskabet anvendt ved en skattefri omdannelse af den af aktionæren hidtil drevne sportsforretning. Den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne var af revisor opgjort til et negativt beløb på godt 10 mio. kr.

Af selskabets åbningsbalance pr. 1. januar 1996 fremgik, at der var overdraget aktiver for ca. 19,4 mio. kr., herunder goodwill for 8,6 mio. kr. Goodwill var værdiansat på grundlag af forventningerne til de kommende ars indtjening.

Den regnskabsmæssige egenkapital i åbningsbalancen udgjorde ca. 1,6 mio. kr., når der var taget hensyn til udskudt skat på ca. 3,5 mio. kr.

Selskabets 1. regnskabsår omfattede perioden 1. september 1995-31. december 1996.

Ombytningen skulle gennemføres ved, at aktionæren indskød sin aktiepost i det berørte selskab i et nystiftet holdingselskab mod alene at blive vederlagt med anparter i dette selskab.

Om formålet med ombytningen var der i ansøgningen angivet følgende

".. aktierne i selskabet er erhvervet med en negativ anskaffelsessum i forbindelse med virksomhedsomdannelsen. Aktionæren har derfor ikke ved selskabsstiftelsen opnået den hæftelsesbegrænsning, der var tilsigtet hermed.

Selskabet driver således virksomhed indenfor en stærk konkurrencepræget branche, og i tilfælde af selskabets eventuelle konkurs vil der blive udløst en aktieavancebeskatning hos aktionæren af et beløb svarende til forskellen mellem 0 kr. og den negative anskaffelsessum på de i forbindelse med omdannelsen erhvervede aktier. Med henblik på at undgå at en sådan situation opstår, ønsker aktionæren at stifte et holdingselskab i anpartsselskabsform med en indskudskapital på 200.000 kr."

Det var tilkendegivet, at der ikke var planer om at ændre på ejerforholdet til driftsselskab i de første 3 år efter ombytningen.

Berørte kommuner udtalte, at de ikke kunne anbefale tilladelse, idet anmodningen ikke var begrundet i koncernforhold eller selskabets egne erhvervsmæssige risici.

Told- og Skatteregionen fandt, at betingelserne for skattefri ombytning principielt var opfyldt men henviste samtidig til, at det ikke var kendt, hvorvidt betingelserne for den skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 1996 ville være opfyldt, da selvangivelse og ligning endnu ikke havde fundet sted.

Ligningsrådet fandt, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 ikke kan anvendes med det formål at undgå avancebeskatning i tilfælde af et selskabs konkurs, og afslog på det grundlag ansøgningen.

Endelig adm. afgørelse 1996 11505 Valid

Ligningsrådet nægtede tilladelse til skattefri ombytning af hele aktiekapitalen i et selskab, der var etableret efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 1996, under henvisning til, at ombytningsreglerne ikke kan anvendes med det formål at undgå avancebeskatning i tilfælde af et selskabs konkurs.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →