§ 48 E-beskatning m.v. (e-beskatningm.v)
Statutory Text (3 Articles)
§ 48 E-beskatning m.v.
§ 48 E-beskatning
fratrædelsesgodtgørelse
Reference: KSL § 48 E, LL § 7 O, LV 1995 D.B.5 og A.B.1.4
Told- og Skattestyrelsen blev af en virksomhed spurgt om konsekvenserne, når der udbetales godtgørelse ved fratræden af stilling til en ansat, som er omfattet af KSL § 48 E.
Der tilkom den ansatte en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 6 måneders løn. Det fremgik ikke, om der var tale om fratræden med eller uden varsel, og om godtgørelsen trådte i stedet for løn.
Told- og Skattestyrelsen svarede, at fratrædelsesgodtgørelse er bidragspligtig ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a (hele beløbet uden bundfradrag og uden medregningsprocent).
Fratrædelseegodtgørelse kan herefter være omfattet af LL § 7 O, stk. 1, nr. 2 (medregning af 85 pct. af det beløb - efter arbejdsmarkedbidrag - der overstiger et bundfradrag på 10.200 i 1996).
Fratrædelsesgodtgørelse som træder i stedet for, hvad modtageren ville have haft i indtægt af stillingen for tidsrummet efter fratrædelsestidspunktet og indtil det tidspunkt, hvor modtageren kunne have været opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler er derimod ikke omfattet af LL § 7 O, stk. 1, nr. 2, men skal medregnes til den personlige indkomst (godtgørelsesbeløbet efter arbejdsmarkedsbidrag uden bundfradrag og uden medregningsprocent) jf. Skm. cir. nr. 181 af 1. dec. 1995 pkt. 2.3. og Ligningsvejledningen 1995 afsnit A.B.1.4.
Fratrædelsesgodtgørelse som er omfattet af LL § 7 O, stk. 1, nr. 2 er som hovedregel A-indkomst jf. KSL § 43, stk. 1 og vil derfor være omfattet af KSL § 48 E jf. også ligningsvejledningen for 1995 afsnit D.B. 5.3. I Ligningesvejledningen 1995 nævnes den tidligere LL § 7, litra w, som dog iflg. Skm. cir. nr. 181 af 1. dec. 1995 pkt. 2.3. er overflyttet til LL § 7 O, stk. 1, nr. 2, uden at der er tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde i den forbindelse.
Hvis fratrædelsesgodtgørelsen træder i stedet for løn, vil der ligeledes være tale om A-indkomst jf. KSL § 43, stk. 1, og godtgørelsen vil derfor være omfattet af KSL § 48 E.
Fratrædelsesgodtgørelse kan beskattes efter § 48 E og i nogle tilfælde også efter LL § 70, hvoraf der fremgår et bundfradrag og en medregningsprocent.