Realisationsprincip

Realisationsprincip

Kursgevinstloven

Selskab

Tilbagegang

Realisationsprincip

Reference: KGL § 8, Tsscir 1990-15 af 21. marts 1990, LV 1995 A.D.2.5

Ligningsrådet tiltrådte den kommunale skatteforvaltnings afgørelse.

En revisor påklagede i 1995 på vegne klienterne H, D og DD, en af den kommunale skattemyndighed truffet afgørelse, efter hvilken man havde nægtet tilladelse til anvendelse af realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst/tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 8.

Tilladelsen til anvendelse af realisationsprincippet blev ansøgt med virkning fra d. 1. januar 1994.

H, der var stiftet i 1991, havde som aktivitet ejerskabet af 93 pct. af aktierne i D, der var stiftet i 1976. De resterende 7 pct. af aktierne var egne aktier. D's aktiviteter var rederi-, timecharter-, speditions-, shipping- og finansieringsvirksomhed, samt hermed forbunden virksomhed.

D var 100 pct. ejer af DD, der ejede og drev ejendommen Y. DD var stiftet i 1991.

D var ligeledes 100 pct. ejer af E Ltd. Bahamas, der var stiftet i 1988. Endvidere var DD 50 pct. medejer af h.h.v. et spansk og portugisisk selskab, og 5 pct. medejer af 2 engelske selskaber.

Det var oplyst, at H, D og DD nogle år tidligere var overgået fra realisationsprincippet til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst/tab på fordringer og gæld i fremmed valuta.

I den anledning anførte revisor, at lagerprincippet var det opgørelsesprincip der med det daværende bogholderisystem, var det princip der var mest praktisk at håndtere.

Revisor anførte videre, at overgangen således ikke var skattemæssigt begrundet, hvilket bl.a. fremgik ved, at selskaberne de senere år ikke fuldt ud havde udnyttet de skattemæssige afskrivninger på anlægsaktiverne.

Som begrundelse for anmodningen anførte revisor, at selskabernes finansielle struktur i de seneste år havde ændret sig således, at der nu var meget betydelige fordrings- og gældsposter i fremmed valuta.

Endelig anførte revisor, at selskabernes bogholderisystem nu var i stand til uden problemer at håndtere behandlingen af gevinst/tab efter realisationsprincippet.

I den kommunale skattemyndigheds afslag, var der som begrundelse for afslaget anført, at tilbage gang til realisationsprincippet kun burde gives i ganske særlige tilfælde.

Under henvisning til ovennævnte begrundelse anførte revisor, at der ikke var hjemmel til at begrunde afslaget på ansøgningen med, at der tidligere var givet tilladelse til anvendelse af lagerprincippet.

I den forbindelse anførte revisor, at når det af TS-Cirkulære 1990-15 fremgår, at tilladelse til tilbagegang til realisationsprincippet kun kan gives i ganske særlige tilfælde, kan man slutte, at tilladelse kan gives.

Revisor anførte videre, at hvis der kunne gives tilladelse til tilbagegang til realisationsprincippet, var det hans opfattelse, at de omhandlede selskaber opfyldte disse betingelser, idet

Realisationsprincippet er lovens hovedprincip.

1994 var det første år hvor selskaberne blev sambeskattet.

Den oprindelige overgang til lagerprincippet var praktisk - og ikke skattemæssigt - begrundet.

I den anledning meddelte Ligningsrådet, at man kunne tiltræde den af kommunen trufne afgørelse.

Der var herved, på baggrund af en konkret vurdering af de omhandlede selskaber henset til, at man ikke fandt, at bogholderimæssige ændringer der medførte, at det nu var muligt at opnå en sikker opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter realisationsprincippet, sammenholdt med at selskaberne i de senere år havde haft en stigning i beholdningerne af fordringer og gæld i fremmed valuta, alene kunne begrunde tilladelse til tilbagegang til realisationsprincippet.

Afslutningsvis anmodede revisor om, såfremt Ligningsrådet mod forventning ikke kunne imødekomme anmodningen om tilbagegang til realisationsprincippet, nærmere at fremføre i hvilke "ganske særlige tilfælde" der kunne gives en sådan tilladelse.

I den anledning bemærkede Ligningsrådet, at vurderingen af om der foreligger et ganske særligt tilfælde, beror på en individuel og konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde. Det er derfor ikke muligt generelt at redegøre for under hvilke konkrete omstændigheder, der kan gives en sådan tilladelse.

En revisor påklagede overfor Ligningsrådet en af den kommunale skattemyndighed truffet afgørelse, efter hvilken man havde nægtet 3 selskaber tilladelse til tilbagegang fra lagerprincippet til realisationsprincippet.