Legislator Case Law & Legislation
W19961147925 DK

Arbejdsmark.bidrag-ambassadeansat

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 11479 Valid

Arbejdsmark.bidrag-ambassadeansat

Arbejdsmarkedsbidrag

ansatte ved ambassader

internationale organisationer og udenlandske virksomheder

Reference: AMFL § 7, stk. 1, litra a samt § 8, stk. 1, litra a. KSL § 44

Personer, der modtager løn fra ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder, er principielt bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1.

Lønnen udbetales imidlertid som B-indkomst efter KSL § 44 og er derfor ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a, som alene omfatter løn som nævnt i KSL § 43, stk. 1. Lønnen er heller ikke omfat tet af AMFL § 8, stk. 1, litra e, da den er optjent i et ansættelsesforhold. Der er således ikke hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af de nævnte lønindkomster.

Der var i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 827 af 20. september 1994 om arbejdsmarkedsbidrag, fastsat beregnings- og opkrævningsregler for løn, der udbetaltes af arbejdsgivere uden hjemting her i landet. Bestemmelsen blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 636 af 20. juli 1995 som følge af den manglende lovhjemmel. Ambassader og internationale organisationer har ikke opkrævet bidrag i forbindelse med lønudbetalingen, men der kan efterfølgende være opkrævet arbejdsmarkedsbidrag, afhængig af om lønnen er indberettet i et bidragspligtigt eller et bidragsfrit felt på selvangivelsen.

Skatteydere, som fejlagtigt har betalt arbejdsmarkedsbidrag af de nævnte lønindkomster, har krav på at få tilbagebetalt indbetalte arbejdsmarkedsbidrag, som vedrører disse indkomster. Bidraget vil være skattepligtigt, medmindre den løn, bidraget er beregnet af, er objektiv skattefri. Bidrag, som vedrører 1994, vil blive beskattet i 1994.

Told og Skat kan ikke identificere de personer, der har betalt for meget i bidrag for indkomståret 1994, og har derfor ikke mulighed for at informere alle skatteydere direkte.

Skatteydere, som mener at være berettiget til at få tilbagebetalt arbejdsmarkedsbidrag, bør for så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag, som vedrører 1994, rette henvendelse til slutligningskommunen.

For så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag, som vedrører indkomståret 1995, vil told- og skatteregionerne udbetale bidraget, uden at skatteyderen selv behøver at rette henvendelse herom.

Told og Skat vil underrette ambassader og internationale organisationer med domicil i Danmark om, at ansatte, som måtte have betalt for meget i arbejdsmarkedsbidrag, har mulighed for at få bidraget tilbagebetalt.

Endelig adm. afgørelse 1996 11479 Valid

Ansatte ved ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder kan få tilbagebetalt arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomster omfattet af kildeskattelovens § 44. De pågældende skatteydere kan få tilbagebetalt bidrag for indkomståret 1994 ved henvendelse til slutligningskommunen, mens told- og skatteregionerne vil tilbagebetale bidrag for indkomståret 1995 direkte til de pågældende skatteydere.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →