Legislator Case Law & Legislation
W19961147825 DK

Moms af antenneydelser

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 11478 Valid

Moms af antenneydelser

Moms af antenneydelser

Reference: Momslovens § 3, Momslovens § 4, Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, MV 1995 C.1.4.2 og D.11.8

Styrelsen har behandlet nogle sager vedrørende moms for levering af antenneydelser i udlejningsejendomme og andelsboligforeninger.

Levering af antenneydelser er momspligtig efter lovens § 4. Momsnævnet har i 1979 (Mn. 622/79) truffet afgørelse om, at en fællesantenneforenings ydelser er omfattet af momspligten.

Indtil 1. juli 1994 havde momspligten imidlertid kun teoretisk interesse, idet fællesantenneforeninger kunne undlade at lade sig registrere efter den gamle momslovs § 4, stk. 2.

Da § 4, stk. 2 blev ophævet i forbindelse med den nye momslov bortfaldt antenneforeningernes mulighed for at undlade at lade sig registrere.

I forbindelse hermed har der været rejst spørgsmål om, hvorvidt antenneanlæg i udlejningsejendomme og andelsboligforeninger skulle registreres og betale moms.

For så vidt angår udlejningsejendomme har styrelsen truffet afgørelse om, at leveringen af antenneydelse i udlejningsejendomme må anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, når levering sker som led i udlejningen af den faste ejendom.

For så vidt angår andelsbolig- og ejerlighedsforeninger skal disse ikke registreres og betale moms af leveringen af antenneydelser, når foreningens funktion i denne forbindelse alene består i at afholde og fordele de faktiske afholdte udgifter.

Endelig adm. afgørelse 1996 11478 Valid

Told- og Skattestyrelsens kommentarer til afgiftspligten for levering af antenneydelser i antenneforeninger, udlejningsejendomme, andelsboligforeninger og ejerlighedsforeninger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →