Legislator Case Law & Legislation
W19961113625 DK

Et adresserings- og kuverteringsbureaus registrering af oplysninger om familier med børn

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 11136 Historic

Et adresserings- og kuverteringsbureaus registrering af oplysninger om familier med børn

Et adresserings- og kuverteringsbureau havde i samarbejde med en turistforening ladet fremstille et "skattekort", som henvendte sig til børn, der var turister og besøgende i en kommune.

"Skattekortet" indeholdt spørgsmål om seværdigheder i det pågældende område, og besvarelsen skulle afleveres på en kupon til turistforeningen, der hver uge afholdt lodtrækning om præmier. Kuponen indeholdt oplysninger om forældrenes navn og bopæl. Disse oplysninger blev ikke registreret hos turistforeningen, men blev uden yderligere behandling afleveret til et adresserings- og kuverteringsbureau, hvor oplysningerne blev inddateret i et edb-register. Bureauet ville efterfølgende tilbyde at foretage kuvertering på baggrund af de registrerede oplysninger for sommerhusejere og andre, der kunne have en interesse i oplysninger om familier med børn, som havde besøgt den pågældende kommune.

Registertilsynet lagde til grund, at de registrerede personer ville være forældre til børn, der har deltaget i turistforeningens konkurrence. Endvidere ville en del af de registrerede være turister og lignende. Det var efter det oplyste disse omstændigheder, der gjorde oplysningerne interessante for sommerhusudlejere og andre.

Registertilsynet fandt på denne baggrund, at registreringen ikke kunne anses for at være i overensstemmelse med lov om private registre § 17, stk. 1, idet det implicit fremgik, at de registrerede personer ville være familier med børn. Endvidere ville en formentlig stor del af de registrerede være turister og lignende.

Registertilsynet meddelte herefter adresserings- og kuverteringsbureauet, at bureauet ikke lovligt ville kunne registrere de pågældende oplysninger, samt at det i denne forbindelse ikke havde betydning, at oplysningerne ikke skulle videregives, men alene anvendes til kuvertering for interesserede firmaer.

Endelig adm. afgørelse 1996 11136 Historic

Registertilsynets Årsberetning 1996 side 126.

Endelig adm. afgørelse 1996 11136 Historic

Udtalt, at et adresserings- og kuverteringsbureaus registrering af oplysninger om familier med børn måtte anses som stridende imod lov om private registre § 17, stk. 1

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →