Fælles skadesregister for forsikringsselskaberne

Fælles skadesregister for forsikringsselskaberne

Registertilsynet fik i beretningsåret forelagt *Assurandør-Societetets planer om oprettelse af et fælles skadesregister for forsikringsselskaberne.

Forsikringsselskaberne skulle anmelde skader til det fælles skadesregister for samtidig at modtage en fortegnelse over samtlige forsikringsskader, den pågældende kunde havde anmeldt til forsikringsselskaberne inden for de seneste 5 år.

Formålet hermed var, at forsikringsselskabet i skadesituationen kunne danne sig et indtryk af, om der var noget mistænkeligt ved anmeldelsen. Det kunne f.eks. dreje sig om, at den samme skade inden for kort tid var anmeldt til to forskellige selskaber eller om en unormal skadeshyppighed, således at der fra forsikringsselskabets og eventuelt politiets side i givet fald kunne iværksættes en nærmere undersøgelse af, om der forelå forsikringsmisbrug. *Assurandør-Societetet havde anført, at registeret ville virke som en "advarselslampe" for forsikringsmisbrug og dermed begrænse dette.

Registeret ville for hver enkelt skade skulle indeholde oplysning om

- forsikringstagerens personnummer (i krypteret form)

- forsikringsselskabets navn

- navn på den skadebehandler i forsikringsselskabet, som havde foretaget anmeldelsen

- dato for registrering af anmeldelsen i registeret

- angivelse af den forsikringsbranche, som den anmeldte skade vedrørte (lystfartøjsforsikring, familieforsikring etc.)

- skadetype med hensyn til den anmeldte forsikringsskade (brand, tyveri etc.)

*Assurandør-Societetet ønskede, at alle skader vedrørende private skadesforsikringer skulle registreres, således at registeret ville komme til at indeholde et historisk skadesforløb for hver enkelt forsikringstager.

Det var *Assurandør-Societetets vurdering, at registeret årligt ville få tilført oplysninger om ca. 1.080.000 skader, således at der efter 5 år ville være registreret 5,4 mio. skader fordelt på ca. 1,6 mio. personer i 0,9 mio. registrerede husstande. 1,6 mio. personer svarer til 40% af alle, der er fyldt 18 år.

*Assurandør-Societetet ville dog kunne acceptere, at bilskader, som på skadesanmeldelsestidspunktet blev skønnet til ikke at overstige 10.000 kr., undtoges fra registrering. Dette ville efter det oplyste indebære, at ca. 85% af alle bilskader ville blive undtaget fra registrering, hvorved antallet af registrerede skader pr. år ville blive reduceret til i alt 680.000.

I forbindelse med sagen blev der indhentet oplysninger om det norske centrale skadesregister (FOSS), som har været i drift siden 1988, og som havde dannet forbillede for det påtænkte register. Norges Forsikringsforbund havde skønnet besparelsen i form af opdaget forsikringssvindel til 100 mio. Nkr.

Registertilsynet, der behandlede sagen på et møde i Registerrådet, udtalte herefter, at det angivne formål med registeret (bekæmpelse og afsløring af forsikringsmisbrug) efter Registertilsynets opfattelse var både et anerkendelsesværdigt formål og et naturligt led i normal forsikringsvirksomhed.

Registertilsynet fandt imidlertid ikke, at oprettelse af et register med et indhold og et omfang som det påtænkte ville være i overensstemmelse med lov om private registre § 3, stk. 1.

Registertilsynet lagde herved navnlig vægt på, at registeret ville blive landsdækkende, meget stort og indeholdende data om en meget betydelig del af samtlige forsikrede i Danmark, at langt hovedparten af de registrerede ville være registreret, selv om de ikke på nogen måde havde gjort sig skyldig i et ulovligt eller mistænkeligt forhold, at registeret måtte antages kun for en meget lille del af de registrerede at ville kunne afsløre egentlig forsikringsmisbrug, samt at det efter tilsynets opfattelse reelt ikke kunne sikres, at registeret ikke blev anvendt til at sortere ærlige, men uheldige, kunder fra.

Registertilsynets Årsberetning 1996 side 78.

Udtalt, at oprettelse af et fælles skadesregister for forsikringsselskaberne ikke ville være i overensstemmelse med lov om private registre § 3, stk. 1.