Legislator Case Law & Legislation
W19961013125 DK

Efterfølgende af- og nedskrivninger - bygninger

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 10131 Valid

Efterfølgende af- og nedskrivninger - bygninger

Efterfølgende af- og nedskrivninger

bygninger

Boet efter en skatteyder, der var afgået ved døden i 1993, ansøgte i medfør af afskrivningslovens § 30, stk. 3, om Ligningsrådets tilladelse til for indkomståret 1992 at foretage yderligere afskrivninger med 406.757 kr. på bygninger og installationer vedrørende en ejendom i København.

Det var oplyst, at den kommunale skattemyndighed ved en afgørelse af 18. april 1996 forhøjede afdødes indkomst for indkomståret 1992 med ikke godkendt fradrag for andel af resultat i et kommanditselskab. Ansættelsen blev ikke påklaget, og forhøjelsen ønskedes udlignet ved yderligere afskrivninger på en erhvervsejendom i København, der imidlertid var afstået den 20. april 1994.

Det følger af TS-cirkulære 1994-12, pkt. 3.1, at det kun er Ligningsrådet, der kan give tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivninger, hvis virksomheden er ophørt, eller hvis aktivet er afhændet.

Tilladelsen gives kun, når der foreligger særlige forhold.

Ligningsrådet fandt, at uanset at bygningen var afhændet, måtte det forhold, at der efterfølgende var sket en ansættelsesændring, give adgang til at udligne forhøjelsen. (Se kommentar i TfS 1997, 72).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →