Pligt til indberetning af frikort til offentlig befordring
Statutory Text (1 Articles)
Pligt til indberetning af frikort til offentlig befordring
Pligt til indberetning af frikort til offentlig befordring.
Reference: SKL § 7A, stk. 3 samt Indberetningsbkg. § 10, stk. 2, nr. 9.
Arbejdsgiveren skal foretage indberetning, når der som led i ansættelsesforhold til nuværende ansatte ydes frikort til offentlig befordring, idet der er tale om et personalegode omfattet af reglerne i ligningslovens § 16.
Ydes der af arbejdsgiveren frikort til tidligere ansatte, er forholdet derimod omfattet af de almindelige regler vedrørende gaver, og arbejdsgiveren skal ikke foretage indberetning.
Modtager medlemmer af kommunalbestyrelser frikort til kollektiv befordring som led i deres hverv som kommunalbestyrelsesmedlemmer, skal der foretages indberetning herom. Dette gælder også for folketingsmedlemmer, der som led i folketingshvervet modtager frikort til offentlig befordring.
Er der derimod tale om tidligere kommunalbestyrelses- eller folketingsmedlemmer, er der ikke indberetningspligt, idet frikort da ikke er ydet som led i udøvelsen af hvervene.