Legislator Case Law & Legislation
W19961011925 DK

Skattefri aktieombytning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 10119 Valid

Skattefri aktieombytning

Skattefri aktieombytning,

Tilladelse

Vilkår om 3 års helejerskab

Forslag om alternativt vilkår

Reference: ABL § 13, LV 1995 S.G.3.5

Aktionæren i et selskab ønskede tilladelse til skattefri aktieombytning, således at samtlige aktier i selskabet skulle indskydes i et nystiftet holdingselskab, og aktionæren skulle vederlægges alene med aktier/anparter i holdingselskabet.

Formålet med ombytningen var at skabe en hensigtsmæssig koncernstruktur med hensyn til bl.a. et fremtidigt generationsskifte.

Den stedlige told- og skatteregion stillede forslag om et alternativt vilkår til 3 års ejertidsvilkåret.

Efter sidstnævnte bringes den skattemæssige succession til ophør - med avancebeskatning af aktionæren til følge - hvis det nye moderselskab ikke bevarer den ejerandel af datterselskabet, som opnås ved ombytningen, i mindst 3 år. Sigtet med regionens forslag om det alternative vilkår var at fjerne tidsbegrænsningen, hvorved et salg af datterselskabsaktierne altid ville bringe successionen til ophør, dvs. også ved afhændelse efter eksempelvis 10 års ejerskab.

Ligningsrådet fandt, at afhændelse af ombyttede aktier efter en vis periode ikke kan anses for skatteundgåelse/skatteunddragelse, og følgelig, at der i loven eller dens forarbejder ikke er belæg for det foreslåede vilkår.

Der blev givet tilladelse til aktieombytning med det vilkår, at det nye holdingselskabs helejerskab af det fremtidige datterselskab bevares i mindst 3 år efter ombytningen.

Endelig adm. afgørelse 1996 10119 Valid

En ansøgning om tilladelse til skattefri ombytning af hele aktiekapitalen i et selskab blev imødekommet med vilkår om, at helejerskabet af det fremtidige datterselskab bevares i mindst 3 år efter ombytningen. Ligningsrådet fandt ikke som foreslået af den stedlige told- og skatteregion anledning til at undlade tidsbegrænsning, hvorved afhændelse af datterselskabsaktierne altid ville bringe successionen på aktionærsiden til ophør.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →