Legislator Case Law & Legislation
W19961011525 DK

Dansk-tysk DBO, sygedagpenge

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 10115 Valid

Dansk-tysk DBO, sygedagpenge

Den dansk-tyske DBO

sygedagpenge

mutual agreement

Reference: DBO mellem Danmark og Tyskland, artikel 9, 16 og 21. LV 1995 D.E.

Told- og Skattestyrelsen modtog fra en her i landet bosat skatteyder anmodning om, at der i medfør af artikel 21 i den dansk-tyske DBO blev truffet foranstaltninger til ophævelse af dobbeltbeskatning af sygedagpenge fra Tyskland, som den pågældende havde modtaget fra sin tyske arbejdsgiver i 1992.

Styrelsen indledte herefter korrespondance om sagen med Bundesministerium der Finanzen, Bonn, idet styrelsen gav udtryk for den opfattelse, at Danmark har beskatningsretten til de pågældende ydelser i medfør af DBO'ens artikel 16, idet ydelser af den pågældende art ikke er nævnt særskilt i overenskomsten, lige som der ikke er tale om vederlag for udført arbejde.

Bundesministerium der Finanzen oplyste, at skatteyderen i 1992 var beskæftiget som servitrice på et skib, der sejler som 'smørdamper' mellem Kappeln (Slesvig-Holsten) og Sønderborg, og som ejes af en 'Anstalt', der er hjemmehørende i Lichtenstein, der ligeledes driver skibets restaurant. Skibet sejler hverken under dansk eller tysk flag, men rederiet har ifølge Bundesministerium der Finanzen stedet for sin virkelige ledelse i Tyskland.

Efter undersøgelser foretaget af den tyske Betriebsprüfung foregår ca. 42 % af skibets sejlads i tysk farvand, medens de resterende ca. 58 % af sejladsen foregår i dansk eller internationalt farvand.

Bundesministerium der Finanzen gjorde herefter gældende, at beskatningsretten til skatteyderens løn som servitrice på det pågældende skib som udgangspunkt fuldt ud tilkommer Tyskland i medfør af DBO'ens artikel 9, stk. 3. Da Tyskland imidlertid efter sine interne regler om begrænset skattepligt kun kan beskatte den del af lønnen, der (forholdsmæssigt) vedrører den del af skibets sejlads, der foregår i tysk farvand, fandt Bundesministerium der Finanzen, at Danmark i medfør af DBO'ens artikel 9, stk. 5, kan udøve en subsidiær beskatningsret til den øvrige del af lønnen (58 %), der vedrører sejlads i dansk eller internationalt farvand.

På den anden side fastholdt Bundesministerium der Finanzen den opfattelse, at Tysklands beskatningsret i medfør af DBO'ens artikel 9 (2) også omfatter 42 % af de omhandlede sygedagpenge, idet man fandt, at sygedagpenge, der udbetales af arbejdsgiveren i henhold til en ham påhvilende forpligtelse, må anses for omfattet af begreberne "Gehälter, Löhne und ähnliche Vergütungen".

Efter forelæggelse for Departementet meddelte Told- og Skattestyrelsen Bundesministerium der Finanzen, at styrelsen kan tiltræde det fremsatte forslag til løsning af sagen. Dette indebærer således bl.a., at styrelsen tiltræder de tyske skattemyndigheders fortolkning, hvorefter Tysklands beskatningsret i medfør af DBO'ens artikel 9 (2) også omfatter 42 % af de i sagen omhandlede sygedagpenge.

Endelig adm. afgørelse 1996 10115 Valid

Told- og Skattestyrelsen tiltrådte de tyske skattemyndigheders fortolkning, hvorefter Tyskland i medfør af DBO'ens artikel 9 (2) kunne beskatte den del af de i sagen omhandlede sygedagpenge, der (forholdsmæssigt) vedrørte den del af vedkommende skibs sejlads, der foregik i tysk farvand.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →