Af- og nedskrivninger vedr. bygninger

Af- og nedskrivninger vedr. bygninger

Efterfølgende af- og nedskrivninger vedr. bygninger

Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet havde foretaget skattemæssige afskrivninger på de pågældende bygninger fra anskaffelsesåret 1984 og frem til indkomståret 1989/90. Da selskabet i de efterfølgende indkomstår ikke havde positiv indkomst, blev der i disse indkomstår ikke afskrevet på bygningerne.

De pågældende bygninger blev afhændet den 1. august 1995 uden skattepligtig fortjeneste.

Selskabets revisor begrundede ansøgningen med, at der på tidspunktet for udarbejdelse af selvangivelsen for indkomståret 1992/93 blev gjort tiltag til afhændelse af ejendommen, og at det allerede på dette tidspunkt stod klart, at der ikke ville være genvundne afskrivninger til beskatning ved et senere salg. Revisoren var derfor af den opfattelse, at selskabet havde begået en åbenlys fejl ved ikke at genoptage afskrivningsforløbet.

Til støtte for imødekommelse af ansøgningen gjorde selskabets revisor endvidere gældende, at anmodningen er omfattet af ligningsmyndighedernes bemyndigelse i medfør af TS-cirkulære 1994-12 af 27. juni 1994, afsnit 2, og at det følger af pkt. 2.1., at den skattepligtige har adgang til efterfølgende ændring af foretagne afskrivninger, hvis ansøgningen indgives senest 3 måneder efter fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår. Revisoren anførte herved, at ansøgningen, for så vidt angik indkomståret 1993/94, blev indsendt inden udløbet af denne frist.

Selskabets revisor henviste endelig til cirkulærets pkt. 2.2., der vedrører adgangen til efterfølgende af- og nedskrivninger, når ansøgningen indgives efter udløbet af den nævnte 3-måneders-frist.

Tilladelse er efter bestemmelsen betinget af, at ligningsmyndigheden skønner, at der er tale om at berigtige fejl eller forglemmelser, der var åbenbare på tidspunktet for udarbejdelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår.

Ligningsrådet fandt, at alene rådet havde kompetence til at tillade efterfølgende afskrivninger, da bemyndigelsen til de lignende myndigheder til at ændre af- og nedskrivninger ifølge cirkulærets pkt. 3.1. ikke omfatter tilfælde, hvor virksomheden er ophørt, eller aktivet er afhændet.

Da bygningerne var afhændet, fandt Ligningsrådet, at udgangspunktet måtte være, at avanceopgørelsen betragtes som endelig, samt at efterfølgende afskrivninger ikke tillades. Rådet bemærkede dog, at individuelle forhold kunne medføre, at udgangspunktet måtte fraviges. Sådanne individuelle forhold ville f.eks. foreligge, hvis en anmodning skyldes, at skattemyndighederne ved ligningen foretog en urigtig retslig vurdering, eller hvis den skattepligtige ikke var blevet orienteret om muligheden for efterfølgende af- og nedskrivninger.

Den omstændighed, at der som følge af en fejl ikke blev foretaget bygningsafskrivninger, skønt selskabet påregnede at afhænde ejendommen uden beskatning af genvundne afskrivninger, var efter Ligningsrådets opfattelse ikke et så ekstraordinært forhold, at det nævnte udgangspunkt kunne fraviges, hvorfor Ligningsrådet afslog anmodningen.

Et selskab ansøgte i medfør af afskrivningslovens § 30, stk. 3, om Ligningsrådets tilladelse til for indkomstårene 1992/93 og 1993/94 at foretage efterfølgende afskrivninger på nogle bygninger med 257.316 kr. for hvert af indkomstårene.