Legislator Case Law & Legislation
W19961010625 DK

Fri telefon, mobiltelefoner

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 10106 Valid

Fri telefon, mobiltelefoner

Fri telefon

mobiltelefoner

Den ansatte beskattes af det sparede privatforbrug ved ikke selv at afholde udgiften til telefon. Værdien, der for 1996 er sat til 3.000 kr., anvendes uanset telefonens art.

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, om en ansats enkeltstående opkald fra arbejdsgiverens mobiltelefon til hjemmet kan sidestilles med en tilsvarende brug af telefon i arbejdsgiverens virksomhed, hvor der ikke sker beskatning. Spørgsmålet går konkret på, om det vil udløse beskatning af fri telefon, hvis den ansatte på vej hjem fra en rejse for sin arbejdsgiver anvender mobiltelefonen til at meddele familien, at hjemkomsten er forsinket.

Det er her Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at enkeltstående, kortvarige opkald af ovennævnte karakter fra arbejdsgiverens mobiltelefon ikke vil udløse beskatning af fri telefon, idet en sådan brug må antages at være direkte afledet/nødvendiggjort af dét at være på rejse for arbejdsgiveren.

Den skitserede brug af telefonen er i sådanne situationer at sammenligne med den brug af arbejdsgiverens telefon, der finder sted på arbejdspladsen.

Det bemærkes, at det netop anførte finder anvendelse på såvel privatansattes som offentligt ansattes brug af arbejdsgiverens mobiltelefon, herunder også telefon installeret i firmabil.

Brugen af arbejdsgiverens mobiltelefon uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte kan efter Styrelsens opfattelse ikke alene indskrænkes til ovennævnte situation.

Er den ansatte som følge af arbejdet blevet pålagt af arbejdsgiveren at medtage en mobiltelefon uden for arbejdsstedet, fordi arbejdet (eksempelvis tilkaldevagt) nødvendiggør brug af en sådan, vil en sporadisk brug af mobiltelefonen til opkald til hjemmet heller ikke udløse beskatning af fri tele fon. På samme måde som ovenfor antages den sporadiske brug at være afledet af den pågældendes arbejde.

Styrelsen skal dog understrege kravet om, at arbejdet nødvendiggør brug af mobiltelefon, og at benyttelsen er enkeltstående og kortvarig. Det afgørende er, at den ansatte ikke anvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en egen telefon, men alene anvendes i tæt tilknytning til den ansattes arbejde. Det påhviler i denne forbindelse arbejdsgiveren at føre kontrol hermed - bl.a. via telefonregningen.

Endelig adm. afgørelse 1996 10106 Valid

En af arbejdsgiveren betalt telefon til privat benyttelse uden for arbejdsstedet er et skattepligtigt personalegode, jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →