Legislator Case Law & Legislation
W19961010025 DK

Arb.mark.bidrag, arb. i udlandet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 10100 Valid

Arb.mark.bidrag, arb. i udlandet

Arbejdsmarkedsbidrag

arbejde i udlandet

dansk arbejdsgiver

Reference: AMFL § 7, stk. 1, litre a

Der blev i denne sag klaget over en afgørelse vedrørende betaling af arbejdsmarkedsbidrag fra Told- og Skatteregionen. Regionen havde svaret, at lønnen for det udførte arbejde som teknisk rådgiver i Mozambique var bidragspligtigt ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Told- og Skattestyrelsen var på baggrund af sagens oplysninger enig i Told- og Skatteregionens afgørelse om, at der forelå pligt til at betale bidrag af lønnen. Begrundelsen herfor gennemgås i det følgende.

Den arbejdsperiode, hvor der var spørgsmål om bidragspligt var en del af 1995 og 1996.

Den lokale skatteforvaltning havde oplyst, at rådgiveren havde opretholdt sin bopæl og fulde skattepligt til Danmark under udlandsopholdet jf. KSL § 1.

Det var derudover oplyst, at rådgiveren ifølge kontrakt med en dansk virksomhed var udsendt fra Danmark til Mozambique for at arbejde med et projekt, som teknisk rådgiver.

Det afgørende for, om rådgiveren kunne anses for beskæftiget af en udenlandsk arbejdsgiver og dermed ikke bidragspligtig jf. AMFL § 7, stk. 1, litre a var på den ene side projektets status som selvstændig enhed og på den anden side rådgiverens ansættelsesforhold.

Projektet skulle være en selvstændig organisation med egen ledelse, der var ansvarlig for de økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen.

Rådgiveren skulle på den anden side ifølge sin ansættelseskontrakt være omfattet af denne udenlandske organisations instruktion, arbejde for organisationen og ikke for en dansk arbejdsgiver, være aflønnet af organisationen og i det hele taget være tilknyttet denne og omfattet af de lokale vilkår.

Den danske virksomhed havde oplyst, at et joint venture bestående af denne virksomhed, og en anden dansk virksomhed havde indgået en kontrakt med DANIDA om leverance af et projekt til et lokalt selskab. Hver part i joint venturet skulle levere sin andel af varer og tjenesteydelser med henblik på opfyldelsen af kontrakten. Hver part fakturerede sine dokumenterede omkostninger til joint venturet, som fakturerede DANIDA i joint venturets navn. Når DANIDA betalte overfor joint venturet fik hver part herefter betaling for de varer og tjenesteydelser, der var leveret.

Rådgiverens løn blev udbetalt af den danske virksomhed, der i første omgang fakturerede lønudgiften til det dansk registrerede joint venture, der endelig fakturerede til DANIDA.

Lønnen var ikke afhængig af leveomkostningsniveauet og valutakurser i Mozambique.

Den danske virksomhed havde udpeget en af sine medarbejdere som sin repræsentant i ledelsen af joint venturet og som projektleder. Denne medarbejder var i forvejen midlertidigt udstationeret på virksomhedens kontor i et andet afrikansk land, og havde til opgave at opsøge nye projekter i Afrika og føre tilsyn med disse projekter. Dette kontor var et fast driftssted, hvorimod projektet i Mozambique ikke var et fast driftssted.

Kontoret blev lukket i løbet af 1996 og herefter forgik også den daglige ledelse fra Danmark. Tilsynet blev udført ved, at projektlederen besøgte Mozambique. Rådgiveren var under instruktion fra projektlederen, idet projektlederen blev kontaktet, hvis der opstod tvivlsspørgsmål vedrørende projektet. Projektlederen forestod herefter kontakt til Danmark, hvorfra instruktionsbeføjelserne i sidste ende udgik.

Der blev givet vejledning om klage til Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene. Afgørelsen er ikke påklaget.

Der var i den konkrete sag ikke mulighed for fritagelse ifølge AMFL § 7, stk. 5, idet der ikke eksisterer en socialaftale mellem Danmark og Mozambique.

Endelig adm. afgørelse 1996 10100 Valid

Arbejde i udlandet for et joint venture bestående af to danske virksomheder, der havde kontrakt med DANIDA om løsningen af en konkret opgave var bidragspligtigt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →