Forskudsafskrivning, bygninger

Forskudsafskrivning, bygninger

Forskudsafskrivning

bygninger

Referencer: LV 1955 E.C.4.4

En skatteyder, der havde forskudsafskrevet på et motelbyggeri, ansøgte i medfør af afskrivningslovens § 29 Q Ligningsrådet om fritagelse for regulering af de skattepligtige indkomster for indkomstårene 1991 og 1992 efter afskrivningslovens § 29 P, stk. 2-4, idet der blev anmodet om fristforlængelse med 3 år indtil udgangen år 1998. I henhold til afskrivningslovens § 29 E, stk. 2, nr. 2, skal en bygning, hvorpå der er forskudsafskrevet, senest være fuldført i det 4. indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret.

Skatteyderen havde den 21. december 1991 indgået en entreprisekontrakt med en murermester om opførelse af et motelbyggeri for en entreprisesum på 4.213.000 kr., og ved indkomstopgørelserne for indkomstårene 1991 og 1992 forskudsafskrev han i hvert af årene med 526.950 kr. på byggeriet. Det var oplyst, at der i 1991 var blevet vedtaget en lokalplan, hvori et ca. 6 ha stort areal blev udlagt til ferie- og fritidsområde, idet der blev givet mulighed for, at der på arealet kunne opføres en hotel- og feriebebyggelse med tilhørende aktivitetsområde som f.eks. minigolf, tennisbaner m.v.

Lokalplanen var opdelt i etaper, således at der i første omgang kun blev fastsat nærmere bestemmelser for en del af feriebebyggelsen. Bestemmelserne for den resterende del af feriebebyggelsen ville blive fastlagt i en supplerende lokalplan.

Skatteyderen havde til overtagelse pr. 1. august 1991 erhvervet et kommunalt grundareal på 1 ha 1.249 m2 beliggende i området omfattet af lokalplanen. I skødet til skatteyderen afgav kommunen en hensigtserklæring om at ville foretage en renovering og frisering af arealet med henblik på, at det kunne indgå i en samlet helhed. Endvidere gav kommunen tilsagn om at ville udarbejde en plan for det offentlige areals fremtidige udseende.

I efteråret 1991 lod skatteyderen et motelbyggeriet detailprojektere. Ved en besigtigelse af arealet sammen med en tekniker fra kommunen, meddelte teknikeren, at kommunen ikke for nærværende var i stand til at gennemføre de forudsatte betydelige anlægsinvesteringer til frisering af strandarealer, vejomlægning til roklub, omlægning af installationer til udledning af spildevand m.v. Man befandt sig således i en situation, hvor kommunen så sin interesse i at udskyde de forudsatte anlægsinvesteringer, hvilket indebar, at etapeudbygningen af totalprojektet fik en anden prioritering end oprindeligt forudsat.

Forhandlinger mellem skatteyderen og kommunen førte i 1993 til, at første etape af projektet i stedet for opførelse af motellet blev opførelse af et bowlingcenter med tilknyttede selskabslokaler. Herved ville kommunens anlægsinvesteringer blive udskudt i nogle år. Denne del af projektet blev herefter projekteret, og ved pressemeddelelse af 23. februar 1994 blev det oplyst, at centret ville være klar til af modtage publikum den 1. oktober 1994. Ændringen af byggeriets gennemførelse medførte imidlertid, at der skulle udarbejdes en supplererede lokalplan, der blev vedtaget af byrådet den 16. juni 1994. Byggetilladelse blev givet skatteyderen den 17. august 1994. Fritids- og bowlingcenteret blev opført i 1994/95 og sat i drift i juni 1995. Anlægsinvesteringerne udgjorde ca. 6,5 mio. kr. ekskl. erhvervelse af grunden.

Skatteyderens revisor har oplyst, den ændrede prioritering af etaperne indebærer, at næste etape, hotelbyggeriet, først vil kunne færdiggøres medio 1998.

Til støtte for at ansøgningen imødekommes, har revisionen gjort gældende, at årsagen til, at byggeriet i henhold til entreprisekontrakten af 1991 ikke er færdiggjort, skyldes forhold, der i det væsentlige har ligget uden for skatteyderens rådighed. Han har navnlig henvist til, at der er erhvervet grund til hele projektet, at der allerede nu er færdiggjort og ibrugtaget et byggeri, og at den i 1991 planlagte entreprise gennemføres nu.

I forbindelse med sagens behandling for Ligningsrådet har kommunen i en udtalelse bekræftet, at kommunen endnu ikke har kunnet opfylde hensigtserklæringen vedrørende renovering og frisering af strandarealet, der er en gammel losseplads. Bl.a. skal en havledning føres længere ud.

Ligningsrådet besluttede, at imødekomme ansøgningen, idet rådet skønnede, at den manglende færdiggørelse af byggeriet i henhold til entreprisekontrakten af 21. december 1991 skyldes forhold, der i det væsentlige har ligget uden for skatteyderens rådighed.