Anmodning om genoprettelse af patentrettigheder efter manglende betaling af årsafgift afslået.

Anmodning om genoprettelse af patentrettigheder efter manglende betaling af årsafgift afslået.

År 1996, den 26. januar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 30/92: Klage fra The Kitasato Institute Japan v/Patentbureauet Magnus Jensens Eftf. over Patentdirektoratets afgørelse af 5. oktober 1992 af patent- ansøgning nr. 6200/87.

Efter at Patentdirektoratet i skrivelse af 23. juni 1992 havde meddelt indehaveren af dansk patentansøgning nr. 6200/87 The Kitasato Institute, Tokyo, v/Patentbureauet Magnus Jensens Eftf., at patentafgiften for 5. afgiftsår ikke var betalt, anmodede klageren i skrivelse af 4. august 1992 om genoprettelse af patentrettighederne i henhold til patentlovens § 72.

Klageren anførte vedrørende omstændighederne i forbindelse med den manglende betaling følgende

»Som dansk fuldmægtig for ansøgeren har vi i september 1991 skriftligt adviseret vore japanske ordregivere, Kyoritsu Institute, der er ansøgerens japanske patentagent, om, at 5. årsafgift skulle betales i november 1991. I adviseringen er anført, at omkostningerne i forbindelse med indbetaling af afgiften beløber sig til DKK 1580.-.

I vort samarbejde med Kyoritsu Institute er det i forbindelse med årsafgiftbetaling sædvanligt, at vi modtager ordre om betaling på en kopi af vor advisering. Til orientering vedlægges kopi af betalingsordren for 4. årsafgift.

Da det også er sædvane, at vi beder Kyoritsu Institute (som vore øvrige ordregivere) om, at det adviserede beløb er os i hænde inden indbetalingsfristens udløb, vil beløbet, omtrent samtidig med at vi modtager den nævnte betalingsordre, indgå på en konto hos os. Dette kan - afhængigt af post- og bankekspeditionstider - ske i en periode fra nogle dage før til nogle dage efter, at vi modtager den (separate) indbetalingsordre.

Hvis »beløbet« modtages inden »betalingsordren«, vil en kopi af indbetalingsadviset blive lagt i en »ventebunke«. Når betalingsordren svarende til beløbet modtages, går denne kopi i papirkurven.

Hvis en betalingsordre svarende til beløbet ikke modtages i løbet af ca. 1 uge, sendes kopien af indbetalingsadviset til den, som har indbetalt, med spørgsmål om, hvad beløbet skal dække.

I den foreliggende sammenhæng har vi fra Kyoritsu Institute modtaget DKK 1580,- som er bogført hos os 19 NOV 1991, kopi af advis fra bank vedlagt. Uden betalingsordre må (?) en kopi af dette advis være lagt i nævnte »ventebunke«. Da vi stadig ikke har modtaget betalingsordre, må (?) kopien med forespørgsel om betalingsformål være sendt ca. en uge senere.

Vi kan i dag ikke spore en sådan afsendelse, og Kyoritsu Institute har i hvert fald ikke modtaget vores forespørgsel.

5. årsafgift indbetales ikke rettidigt inden udgangen af november 1991.

I erkendelse af dette sender vi 14 FEB 1992 med anbefalet post en meddelelse til Kyoritsu Institute om, at årsafgiften stadig kan betales (med 20% tillæg) indtil udgangen af maj 1992.

Hos Kyoritsu Institute konstaterer man, at afgiften må være betalt. Dels er sædvanligt brev om betalingsordre afsendt (men ikke modtaget hos os), og dels er vores faktura bogført hos og betalt af Kyoritsu Institute. Desuden er man hos Kyoritsu Institute bekendt med, at omlægning hos os fra et EDB-anlæg til et andet i begyndelsen af året beklageligvis har medført, at skete indbetalinger, der er indtastet i det gamle anlæg, er »smuttet« ved konverteringen til filer i det nye anlæg. Vi har således i flere tilfælde adviseret om betaling af årsafgifter, selv om disse faktisk var betalt, ud fra den opfattelse, at det var bedre at advisere en afgift for meget end en for lidt.

Vi finder det forståeligt, at sådanne fejlagtige adviseringer kan »døve« en modtager, som hos sig selv mener at kunne konstatere, at den pågældende afgift er betalt.

Vi må konkludere, at den i sammenhængen sagesløse ansøger har været udsat for en række fejl eller mangler, som ikke hver for sig kunne bringe ansøgeren i den nuværende situation, og anmoder om genoptagelse.'

I skrivelse af 5. oktober 1992 afslog Patentdirektoratet ansøgningen om genoprettelse, idet direktoratet bl.a. udtalte følgende

»Den manglende rettidige betaling skyldes, at De tror Deres fuldmægtig har betalt årsgebyret. Det har fuldmægtigen imidlertid ikke, da denne angiveligt aldrig har modtaget en betalingsordre fra Dem.

De modtager fra Deres fuldmægtig en meddelelse afsendt 14 feb 1992 om betaling af gebyret med tillæg. På dette tidspunkt burde De have undersøgt sagen nærmere, idet det måtte stå Dem klart, at der muligvis forelå en misforståelse med den følge, at gebyret ikke var blevet betalt.

Det er i denne forbindelse ikke nogen undskyldende omstændighed, at Deres fuldmægtig p.g.a. fejl hos denne tidligere har adviseret om betaling af allerede betalte gebyrer. Ved ikke at reagere på henvendelsen af 14 feb 1992 fra Deres fuldmægtig, har De ikke udvist den fornødne omhu, som krævet i §72.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. november 1992 indbragt for Patentankenævnet.

Klageren har i ankebegrundelsen anført

»Efter at 5. årsafgift ikke er blevet betalt til 30 NOV 1991 (p.gr.a. beklagelige omstændigheder, som direktoratet ikke kommenterer), sender vi 14 FEB 1992 Kyoritsu Institute en anbefalet skrivelse om mulig betaling med bøde før 31 MAJ 1992.

Som det imidlertid fremgår af Kyoritsu Institute's i kopi af vedlagte breve af 24 JUN og 12 NOV 1992, i begge tilfælde punkt 4, »no reply was made because of already made remittance«.

Her kommer nu direktoratets fordømmelse ind: »På dette tidspunkt burde De have undersøgt sagen nærmere.«

Det er denne fordømmende indstilling, vi beder Patentankenævnet ændre til en mere forsonlig holdning, thi hvis ikke patentlovens § 72 kan bruges her, behøver man jo slet ikke § 72.

I denne forbindelse nævner vi, at den europæiske patentmyndighed fortolker den til § 72 svarende Artikel 122 EPC således: »Article 122 EPC is intended to ensure that in appropriate cases the loss of substantive rights does not result from an isolated procedural mistake within a normally satisfactory system.« (Official Journal 8/1987, s. 362 ff, kopi vedlagt). Den her udtrykte holdning har EPO allerede haft i seks år, og f.eks. Schweiz er nu også slået ind på denne vej.'

Klageren har i skrivelse af 5. juli 1994 på anmodning af Ankenævnet oplyst følgende

»Vort overvågnings- og adviseringssystem fungerer på den måde, at vi adviserer 2 måneder før forfald. Hvis reaktion udebliver, sender vi en anbefalet »Reminder« med det forhøjede beløb, jf. vedlagte kopi dateret 14 FEB 1992.

Vor manglende reaktion på fremsendelsen af årsafgiften uden betalingsordre kan vi kun forklare på den måde, at når vi modtager et beløb uden angivelse af betalingsformål, så må vi gå ud fra, at beløbet skal bruges til nedbringning af den pågældende debitors saldo. Det skal fremhæves, at den betalende (Kyoritsu Institute for International Industrial Property) ikke er identisk med ansøgeren (The Kitasato Institute).'

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 9. november 1995.

Ingen gav møde.

Ankenævnet skal udtale

Henset til, at patentfuldmægtigen har modtaget et beløb på 1.580 kr. i november 1991 uden at sætte dette i forbindelse med betalingsadvis af september samme år, og til, at der ikke følges op på erindringsskrivelse af 14. februar 1992 sammenholdt med de kendte forhold vedrørende EDB-problemer, findes der efter en samlet vurdering ikke at være udvist fornøden omhu.

Herefter bestemmes: Den påklagede afgørelse stadfæstes. Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen P. Terndrup Pedersen

Ingen

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter en anmodning om genoprettelse af patentrettigheder i henhold til patentlovens § 72 var afslået, da ansøger ikke fandtes at have udvist den fornødne omhu, der kræves i nævnte paragraf.