Varemærkerne SILVERSTONE og SILVER ikke forvekslelige.

Varemærkerne SILVERSTONE og SILVER ikke forvekslelige.

År 1996, 24. april afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. V 50/93: Klage fra Zomba Corporation, Schweiz, v/Patentbureau Plougmann & Vingtoft A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 23. september 1993 af vare- mærkeansøgning nr. VA 6138 1989.

Den 21. august 1989 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket SILVERTONE (ordmærke) for alle varer i klasse 9.

I skrivelse af 6. marts 1990 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte varemærke var fundet forveksleligt med det registrerede varemærke VR 0387 1976 SILVER.

Klageren skrev i denne anledning den 6. juli 1990 til direktoratet følgende

»....Vi mener ikke, at mærkerne kan anses for at være forvekslelige under hensyn til det store antal registreringer i registreret indeholdende ordet eller orddelen SILVER. Derfor må der tolereres større mærkelighed end sædvanlig ved bedømmelsen af forveksleligheden af de to mærker, er begge indeholder elementet SILVER. Det bør endvidere tages i betragtning, at de mærker, der her er tale om består af henholdsvis seks og ti bogstaver, hvorfor mærkerne visuelt fremtræder som forskellige.

I sagen VR 0288-1987 bestående af ordet SILVER regi-streret for strikkemaskiner i klasse 7 blev SILVER ikke fundet forveksleligt med mærket SILVER-REED registreret under VR 2523-1975 for alle varer i klasse 7. Analogt med ovennævnte kan den modholdte SILVER registrering VR 0387-1976 ikke anses for at være forvekslelig med SILVERTONE.

Der vedlægges kopi af registrering af det ansøgte og modholdte mærke i Storbritannien, hvor begge mærker er registreret, og vi har fra vores ordregiver gået oplyst, at der ikke blev krævet samtykke fra indehaverne af SILVER mærket, og at der ikke var andre særlige omstændigheder, der gjorde sig gældende under behandlingen af mærket SILVERTONE.

Vi forventer, at der herefter kan ses bort fra indvendingen ifølge Varemærkelovens § 14, stk. 1 nr. 6, og at mærket nu bekendtgøres i Dansk Varemærketidende.«

Den 6. marts 1991 fastholdt direktoratet, at mærkerne var forvekslelige.

Direktoratet anførte følgende

»De finder, at fordi »SILVER« ikke blev fundet forveksleligt med mærket »SILVER-REED« bør »SILVER« ikke anses for forveksleligt med »SILVERTONE«.

Allerede fordi »SILVER« er fuldstændigt indeholdt i nærværende mærke, der i stavelserne ikke er adskilt med bindestreg, finder direktoratet, at de nævnte sager ikke kan sammenlignes.

Det skal derfor fastholdes, at ansøgningen må begrænses til ikke at angå sådanne varearter, der kolliderer med varearterne registreret for VR 387 1976, medmindre samtykke fremskaffes fra indehaveren af denne registrering....'

Klageren anmodede i skrivelse af 22. maj 1992 om direktoratets stillingtagen til forveksleligheden af de to mærker efter en begrænsning af ansøgningen som følger

»....lydoptagelser: lydoptagelser i form af disketter, film, bånd eller tråd: kassetter og holdere: alt til opbevaring af de førnævnte bånd: video optagelser: apparater til optagelse og gengivelse af data: kinematografiske film forberedt til fremvisning....«

Klageren bemærkede endvidere

»....Såfremt ansøgningen begrænses som ovenfor, vil ansøgningen derefter ikke omfatte radiomodtager og fjernsynsmodtagere, båndoptagere og grammofoner som omfattet af registreringen. Endvidere bemærkes, at mærkerne ikke er identiske....«

Patentdirektoratet svarede i skrivelse af 7. januar 1993 som følger

»Vi finder ikke, at ansøgningen er begrænset tilstrækkeligt over for VR 387 1976 SILVER. Sidstnævnte registrering omfatter bl.a. båndoptagere. Og forslaget omfatter lydoptagelser, bl.a. i form af bånd.

Køberne af disse varer vil kunne antage, at der er en forbindelse mellem SILVERTONE lydoptagelser og SILVER båndoptagere. Vi henviser i denne forbindelse til varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2).

De kan derfor forvente, at vi vil afslå ansøgningen ved udløbet af ovennævnte frist, hvis De ikke inden da enten bringer ansøgningen i orden som forlangt herfra eller meddeler, at den vil blive bragt i orden.«

Hertil svarede klageren i skrivelse af 10. maj 1993

»Vi henviser til Deres brev af 7. januar 1993, hvori De oplyser, at det af os fremsendte forslag til en begrænset varefortegnelse ikke vil være tilstrækkelig til, at der vil kunne ses bort fra det modholdte mærke SILVER.

De anfører, at køberne af disse varer vil kunne antage, at der er en forbindelse mellem SILVERTONE lydoptagelser og SILVER båndoptagere. Vi mener ikke, at det vil kunne antages, at der er en forbindelse mellem varemærkerne SILVERTONE og SILVER for henholdsvis lydoptagelser og båndoptagere, idet producenter af båndoptagere sædvanligvis ikke sælger lydoptagelser. Vi mener derfor ikke, at der er nogen grund til, at forbrugeren med rette vil kunne antage, at der er en forbindelse mellem varemærkerne.

Dette synspunkt synes at være bestyrket af det forhold, at »SILVER« må siges at være et forholdsvis svagt mærkeelement under hensyn til det store antal registreringer i regi- streret indeholder ordet eller orddelen SILVER.

Vi henviser i denne forbindelse til vort brev af 6. juli 1990.'

Den 23. september 1993 afslog direktoratet ansøgningen under henvisning til varemærkelovens § 15, stk. 1, idet det ansøgte mærke kan forveksles med det registrerede varemærke VR 387 1976 SILVER.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 22. november 1993 indbragt for Patentankenævnet med påstand om,

»....at det registrerede ordmærke SILVER ikke skal anses for at være forveksleligt med det ansøgte ordmærke SILVERTONE ved en samlet bedømmelse af mærkelighed og vareartslighed, og at registreringen V.R. 387-1976 ikke er til hinder for registrering af mærket SILVERTONE (ansøgningsnummer V.A. 6138/89)....«

I ankebegrundelse af 3. februar 1994 har klageren udtalt

»I brev af 6. marts 1990 fandt Patentdirektoratet det ansøgte varemærke SILVERTONE forveksleligt med varemærket registreret under VR 387-1976 SILVER. Kopi af registerudskrift vedlægges. Den 6. juli indleverede vi en besvarelse i sagen, hvor vi argumenterede imod Patentdirektoratets standpunkt vedrørende mærkernes påståede forvekslelighed. Herefter fastholdt Patentdirektoratet i brev af 6 marts 1991 sit standpunkt vedrørende mærkernes forvekslelighed. I brev af 22. maj 1992, forespurgte vi hvorvidt der ville kunne ses bort fra SILVER, hvis ansøgningen blev begrænset til

lydoptagelser: lydoptagelser i form af disketter, film, bånd eller tråd: kassetter og holderer: alt til opbevaring af de før nævnte bånd: videoptagelser: apparater til optagelse og gengivelse af data: kinematografiske film forberedt til fremvisning.

Patentdirektoratet fandt i brev af 7. januar 1993, at den foreslåede begrænsning ikke ville være tilstrækkelig af hensyn til det modholdte mærke SILVER. I brev af 10. maj 1993 argumenterede vi herimod. Herefter afslog Patentdirektoratet ansøgningen om registrering af SILVERTONE.

Vedrørende mærkeligheden skal vi anføre følgende

Der findes i varemærkeregistreret et stort antal varemærker indeholdende eller bestående af ordet SILVER. Til orientering vedlægges kopi fra Skripto. Under hensyn til det store antal »SILVER« mærker i varemærkeregisteret må beskyttelsesområdet for de enkelte mærker være begrænset, således at der tolereres større mærkelighed end sædvanlig ved bedømmelsen af de to mærkers forvekslelighed. Der henvises i denne forbindelse til Rigmor Carlsens bog Registreringspraksis side 56

... visse mærker, der isoleret betragtet i og for sig lige så godt kunne have et stort beskyttelsesområde, har et mindre beskyttelsesområde blot på grund af, at de hyppigt har været anvendt som varemærke...

Under hensyn til det begrænsede beskyttelsesområde er det vor opfattelse, at det forhold, at mærkerne består af ord på henholdsvis seks og ti bogstaver gør at mærkerne visuelt adskiller sig fra hinanden. Hertil kommer mærkernes forskellige betydning. Det modholdte mærke SILVER henviser til grundstoffet sølv, mens det ansøgte mærke henviser til særlige »skinnende« lydtoner. Mærkerne giver således forskellige associationer.

Der henvises endvidere til varemærkeregistreringen VR 288-1987 SILVER (ord) for strikkemaskiner. Under Patentdirektoratets behandling af sagen blev den ældre registrering VR 2523-1975 SILVER-REED for alle varer i klasse 7 ikke fremdraget som værende forvekslelig, uagtet at det ansøgte mærke SILVER endda indgik som selvstændigt element i mærket SILVER-REED. Da SILVER ikke er fundet forveksleligt med SILVER-REED, bør SILVER ikke findes forveksleligt med SILVERTONE.

Til orientering kan vi oplyse, at mærkerne SILVER og SILVERTONE er registreret i Storbritannien. Under den tilsvarende ansøgnings behandling hos The Patent Office blev der ikke krævet samtykke fra indehaverne af SILVER mærket, og der var ikke særlige omstændigheder, der gjorde sig gældende under behandlingen af mærket SILVERTONE. Kopier fra The Trade Marks Journal vedlægges.

Vedrørende vareartsligheden skal anføres

Ansøgningen begrænses herved til alene at angå følgende varer i klasse 9

Lydoptagelser: lydoptagelser i form af disketter, film, bånd eller tråd: kassetter og holdere: alt til opbevaring af de før nævnte bånd: videoptagelser: apparater til optagelse og gengivelse af data: kinematografiske film forberedt til fremvisning.

Under hensyn til, at SILVER-registreringen alene omfatter visse radiomodtagere, fjernsynsmodtagere, båndoptagere og grammofoner er der ikke længere sammenfald af varer omfattet af henholdsvis ansøgning og registrering.

Ej heller mener vi, at de pågældende varer er ligeartet. Varene er af forskellig art og anvendelse og har ikke samme formål. Producenterne af de pågældende varer er forskel- lige, ligesom varerne, under hensyn til deres karakter, købes efter nøje overvejelse. Købere vil ikke som anført i Patentdirektoratets brev af 7. januar 1993 antage at der er en forbindelse mellem SILVERTONE lydoptager og SILVER båndoptagere.

Da spørgsmålet om mærkernes forvekslelighed besvares ud fra en samlet vurdering af mærkernes og varernes lighed, mener vi, at mærkerne ikke er forvekslelige, under hensyn til at mærkerne ikke udviser en væsentlig lighed og at varerne adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Vi skal derfor henstille, at det ansøgte mærke SILVERTONE gennemføres til registrering.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. januar 1996.

For klageren mødte konsulent Susie P. Arnesen, der havde lejlighed til at udtale sig.

Ankenævnet skal udtale

Uanset at mærket Silver er fuldt indeholdt i det ansøgte mærke, findes der at foreligge en sådan visuel og auditiv forskel på de to mærker, at de ikke kan anses for forvekslelige. Det bemærkes herved, at forstavelsen Silver ikke findes karakteristisk. Herefter bestemmes: Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen S. Gulmann

Ingen

Patentankenævnet omstødte Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter SILVERSTONE var fundet forvekseligt med det tidligere under VR 0387 1976 registrerede mærke SILVER.

Patentankenævnet fandt ikke de to mærker forvekselige, bl.a. fordi forstavelsen Silver ikke er karakteristisk.