Ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring til beklædning af en rørledning eller passage.

Ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring til beklædning af en rørledning eller passage.

År 1996, den 24. juli afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg,

Terndrup Pedersen, A. Sørensen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 11/94: Klage fra Inpipe Sweden AB, Sverige v/Hofman-Bang & Boutard, Lehmann & Ree A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 23. marts 1994 af patent- ansøgning nr. 54/85 for INA Acquisition Corporation, USA v/Th. Ostenfeld Patentbureau A/S.

Den 24. august 1992 fremlagdes under nr. 164833 B en den 4. januar 1985 indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring til beklædning af en rørledning eller passage.

De fremlagte krav lød således

»1. Fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage, ved hvilken man på rørledningens eller passagens indre overflade påfører en foring omfattende harpiksabsorberende fibermateriale, som er imprægneret med en hærdebar harpiks indeholdende en bestrålingsaktiverbar katalysator, og fremkalder eller igangsætter harpiksens hærdning med lysstråling, når foringen er i position, kendetegnet ved , at harpiksen og fibermaterialet er således udvalgt, at harpiksen og fibrene i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindices, og idet lysstrålingen er valgt til at opnå en gennemtrængning af lysstrålingen ind i harpiksen og fibermaterialet. 2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at foringen, når den er i position mod rørledningens eller passagens indre overflade, har en membran mod foringens indre overflade, hvilken membran er gennemskinnelig for den hærdende lysstråling. 3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved , at fibermaterialet indeholder klare akrylfibre. 4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved , at harpiksen indeholder et yderligere hærdesystem. 5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved , at foringen krænges ind i rørledningen eller passagen og holdes på plads ved hjælp af rent vand, idet lamperne, der bevirker hærdningen, er neddykket i vandet. 6. Foring til brug ved fremgangsmåden ifølge ethvert af de foregående krav omfattende harpiksabsorberende fibermateriale, som er imprægneret med en lyshærdende harpiks indeholdende en bestrålingsaktiverbar katalysator, kendetegnet ved , at harpiksen og fibrene i fibermaterialet har lignende bydningsindices, og at foringen er indeholdt i et uigennemskinneligt hylster, indtil den skal bruges.«

Klageren nedlagde ved skrivelse af 23. november 1992 indsigelse mod udstedelse af patent og anførte følgende

»Hovedkravet i ovennævnte patentansøgning er rettet på en fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage. Det som angives i hovedkravets indledning er kendt for eksempelvis fra amerikansk patent nr. 4 135 958 og europæisk patentskrift nr. 60 670, som begge er fremdraget i sagens behandling.

I hovedkravets kendetegnende del angives følgende

A) Harpiksen og fibermaterialet er udvalgt således at harpiksen og fibrene i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindex.

B) Lysstrålingen er valgt til at opnå gennemtrængning af lysstrålingen ind i harpiksen og fibermaterialet.

A) Har efter vor mening intet som helst at gøre med en fremgangsmåde til at fore en rørledning eller en passage. Snarere skulle A) kunne forefindes i et produktkrav. B) Angiver alene et ønskemål, som ikke bør forefindes i et patentkrav. Derudover er det naturligvis en selvfølge for en fagmand på området at han ved hærdning ønsker at opnå en god gennemtrængning af lysstrålingen ind i harpiksen og fibermaterialet.

På baggrund af ovennævnte A) og B) mener vi at der råder uklarhed omkring hvad der ønskes beskyttet med hovedkravet.

Fra det amerikanske patentskrift nr. 2 944 994 er det derudover kendt at såfremt brydningsindex hos et basismateriale (plast) er omtrent det samme som brydningsindexet hos fibre som er indlagt i basismaterialet, opnås en forbedring af lysets gennemtrængning i materialet.

Også fra det amerikanske patentskrift nr. 3 709 866 er det kendt at materialet i komposit skal have væsentlig samme brydningsindex for at man skal opnå god lysgennemtrængning i materialet.

Det kendetegnende træk A) i den kendetegnende del af hovedkravet ifølge fremlæggelsesskriftet nr. 164 833, er derfor kendt ifølge ovennævnte skrifter, og angiver derfor intet patenterbart.

Når dette sammenholdes med at punkt B) i kravets kendetegnende del er en ønskeagtig formulering, mener vi ikke at krav 1 angiver noget som helst patenterbart.

Herudover mener vi ikke at der i de øvrige patentkrav ligger noget patenterbart set i relation til den allerede nævnte teknik samt det europæiske patentskrift nr. 7 086 og det amerikanske patentskrift nr. 4 009 063.

Til Patentdirektoratets information kan det meddeles at Insituforms tilsvarende europæiske patentansøgning nr. 84116350.4-2311 er endeligt afslået efter indsigelse fra blandt andet Inpipe Sweden AB.

Idet ansøgningen, som ovenfor argumenteret, ikke opfylder patentlovens §2, må vi derfor anmode om at ansøgningen afslås i sin helhed.«

I anledning af indsigelsen fremførte ansøgeren i skrivelse af 27. august 1993 følgende bemærkninger

»Indsigeren anfører korrekt, at hovedkravets indledning er kendt fra US-patentskrift nr. 4.135.958 og europæisk patentskrift nr. 0 060 670, som begge har været fremdraget under sagens behandling. I grunden belyser US-patentskrift 4.135.958 og europæisk patentskrift 60 670 det samme, nemlig at harpiksen ved en fremgangsmåde til foring af rør, hvor et med harpiks imprægneret foringsrør anbringes på indersiden af en rørledning eller passage, kan bringes til at hærde ved anvendelse af lysstråling. Harpiksen skal vælges således, at den kan hærdes ved lysstråling.

I US-patentskrift nr. 4.135.958 anføres på side 2, linie 64-68, at

»a resin which cures under the action of light is used, and following the everting tube in the passageway is a bank of illumination and radiation sources 26 to effet the cure of the resin and the completion of the lining operation.«

I europæisk patentskrift nr. 0 060 670 anføres på side 5, linie 15-19, at

»a tungsten filament or other lightsource is passed along the inflated lining at a suitable rate to effect cure of the resin/glas composite.«

Disse to angivelser er de eneste angivelser, som beskriver anvendelsen af bestrålingskilderne, der benyttes i den i disse to referencer omhandlede kendte teknik. Anden og bedre information om harpikstype, fibertype og lyskildetype, herunder specielt valg af lyskilde i forhold til harpiksens og fibrenes brydningsindices, findes ikke.

I nærværende ansøgning omfatter hovedkravets kendetegnende del de af indsigeren anførte punkter A og B som følger

(A) Harpiksen og fibermaterialet er udvalgt således, at harpiksen og fibrene i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindices.

(B) Lysstrålingen er valgt til at opnå god gennemtrængning af lysstrålingen ind i harpiksen og fibermaterialet.

Indsigeren er af den opfattelse, at punkt A ikke har noget som helst med at gøre med fremgangsmåden til foring af en rørledning eller passage, og at dette punkt snarere hører hjemme i et produktkrav. Vi vil hævde, at en sådan ændring af hovedkravet vil være fuldstændig meningsløst. Nærværende opfindelse har til formål at sikre, at harpiksen hærder i hele foringens tykkelse, hvilket opnås ved at udvælge brydningsindices og lysbølgelængder således, at der foregår den bedste og mest effektive indtrængning af lys i foringen og den bedste hærdning af harpiksen. Dette hører helt klart med til fremgangsmådens udøvelse, og indsigerens forslag må afvises på det mest bestemte.

De samme kommentarer gør sig gældende i forhold til indsigerens opfattelse af punkt B. Punkt A og B står i relation til hinanden og angiver en specifik fremgangsmåde til opnåelse af de mest effektive resultater med hensyn til hærdning af en rørformet foring, der er imprægneret med en lyshærdende harpiks. Man må have for øje, at hvis harpiksen ikke hærder fuldstændig gennem hele foringens tykkelse, er der mulighed for, at foringen vil svigte under brug. Desuden må man huske på, at mange af disse foringer anvendes i rørledninger og passager uden adgang for mennesker.

Dette betyder, at der skal føres kontrol med hærdningen fra jordoverfladen, og når operationen ikke kan følges af operatørerne, opstår problemet, om hvorvidt hærdningen nu også er effektiv. Derfor er det vigtigt, at den valgte fremgangsmåde sikrer korrekt hærdning, selvom den er fjernstyret. En sådan effektiv hærdning opnås ved valg af parametre iht. nærværende ansøgnings krav.

Det må betegnes som bagklogskab, når indsigeren hævder, at det er en selvfølge for fagmanden, at man til opnåelse af hærdning vil ønske at opnå en god indtrængning af lysstrålingen i harpiksen og fibermaterialet. Det kan helt afvises, at dette var eller ville have været en selvfølge på prioritetstidspunktet for nærværende ansøgning d. 5. januar 1984.

Vi skal også tilbagevise påstanden om, at der råder uklarhed omkring hvad der ønskes beskyttet af hovedkravet. Tværtimod er vi af den opfattelse, at dette er fuldstændigt indlysende, og Patentdirektoratet havde da heller ikke vanskeligheder med at komme til den konklusion, at dette krav både adskiller sig fra den kendte teknik og er klart og forståeligt.

Når indsigeren påstår, at det er kendt fra US-patentskrift nr. 2.944.994, at brydningsindekset hos et basismateriale (plast) er omtrent det samme som brydningsindekset hos fibre, som er indlagt i basismaterialet, er denne påstand helt misvisende. US-patentskrift nr. 2.944.994 angår hovedsagelig fremstilling af lystransmitterende, forstærkede plastplader indeholdende glas og andre forstærkende fibre, og i spalte 2, linie 15-17 anføres, at det har vist sig, at

»The light refractive index of a thermosetting resin in its liquid uncured state differs substantially from the light refractive index of the resin in its cured state.«,

og yderligere længere nede i samme spalte, i linie 25, anføres, at det har vist sig, at der kan opnås en markant forbedring af lystransmissions-evnen af særlige fiberforstærkede plastplader eller produkter ved udvælgelse og anvendelse af et termohærdende harpiksmateriale med et lysbrydningsindex i hærdet tilstand, der tilnærmer sig lysbrydningsindekset af den særlige fiberforstærkning, der skal inkorporeres deri. Derfor er formålet med den fra dette US-patent kendte teknik at tilvejebringe en hærdet harpiks, der transmitterer lys, og ideen er at udvælge en uhærdet harpiks, der efter hærdning vil have et brydningsindeks, som i nogen grad svarer til fibrenes. Dette indebærer (jvf. citat fra US-patentskrift nr. 2.944.994, spalte 2, linie 15-17), at brydningsindekset af harpiksen i uhærdet tilstand adskiller sig væsentligt fra brydningsindekset af harpiksen i hærdet tilstand, og at harpiksens og fibrenes brydningsindices, når den uhærdede, flydende harpiks blandes med fibrene, vil være helt forskellige. Ifølge nærværende opfindelse udvælges harpiksen i hærdet tilstand, således at der opnår et brydningsindeks, som ligger tæt op ad fibrenes brydningsindeks, hvorved lyset, når lysstrålingen rammer foringen første gang, mens harpiksen er uhærdet, vil gennemtrænge foringens tykkelse i betydelig udstrækning.

Indsigerens kommentarer er derfor overfladiske og misvisende, og selv en nøje gennemgang af US-patentskrift nr. 2.944.994 vil vise, at den herfra kendte teknik er helt forskellig fra og faktisk modsat opfindelsen ifølge nærværende ansøgning.

Indsigeren henviser kun kort til US-patent nr. 3.709.866, idet han hævder, at det er kendt, at materialet i komposit skal have i det væsentlige samme brydningsindeks til opnåelse af god lysindtrængning i materialet. Igen er indsigerens kommentarer overfladiske og misvisende. En nøjere gennemgang af US-patentskrift nr. 3.709.866 vil vise, at dette patentskrift angår fotopolymeriserbare produkter, som er produkter, der kan polymeriseres in situ under anvendelse af lysenergi, især lysenergi i det nære ultraviolette område. Kompositten fremstilles i to dele og kan have forskellige former såsom pastaform, flydende form, gelform, pulverform osv., og den eneste henvisning til et materiale med specielt brydningsindeks er i forbindelse med pastafaser, der angives at indeholde fyldmaterialer karakteriseret ved et brydningsindeks, der ikke afviger mere end 0,075 fra brydningsindekset af polymeren, der fremkommer ved polymerisation under indvirkning af frie radikaler. Denne teknik har således også til formål at tilpasse den hærdede polymers slutbrydningsindeks til fyldmaterialets brydningsindeks.

Under alle omstændigheder angår dette patentskrift fotopolymeriserbare dentalprodukter til anvendelse i munden, og disse produkter påføres i lag af ca. 1 mm's tykkelse, hvilket næppe kan sammenlignes med fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse, der angår anbringelse af foringsrør i underjordiske rørledninger og passager, hvor foringsrøret kan have en tykkelse i området fra 6 til 30 eller 40 mm.

Det er således helt klart vores opfattelse, at det af indsigeren anførte punkt A i hovedkravets kendetegnende del ikke er foregrebet af den kendte teknik.

Ligeledes er betingelserne i det af indsigeren anførte punkt B ikke som anført af indsigeren ønskeagtigt, 14idet når harpiks og fibermaterialet er valgt og først da, kan lysstrålingen vælges. Som ovenfor angivet står punkt A og B i relation til hinanden.

Med hensyn til de øvrige krav i nærværende patentansøgning nævner indsigeren blot, at disse ikke omfatter noget patenterbart i relation til den af indsigeren anførte kendte teknik samt europæisk patentskrift nr. 0 007 086 og US-patentskrift nr. 4.009.062, uden nærmere at specificere, hvor i den kendte teknik de specielle træk i de øvrige krav kan findes.

Med hensyn til det af indsigeren oplyste vedr. den til nærværende fremlæggelsesskrift svarende europæiske patentansøgning nr. 84116350.4-2311, skal det anføres, at denne europæiske patentansøgning blev tilbagetaget af de tidligere ejere af Insituform Group of Companies. Insituform Group of Companies har nu nye ejere i USA, der - helt korrekt - er kommet til den konklusion, at den europæiske ansøgning ikke skulle have været tilbagetaget, og at indsigelsen også her skulle have været imødegået. Dette er imidlertid nu for sent.

Resume

US-patentskrift nr. 4.135.958 og EP-patentskrift nr. 0 060 670 omhandler blot, hvad der som kendt teknik korrekt fremgår af indledningen til hovedkravet i fremlæggelsesskrift nr. 164.833, nemlig at der ved en fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage på harpiksabsorberende fibermateriale, som er imprægneret med en hærdebar harpiks indeholder en bestrålingsaktiverbar katalysator.

US-patentskrift nr. 2.944.994 omhandler fiberforstærkede plastplader fremstillet af et termohærdende harpiksmateriale og forstærkende fibre. Harpiksmaterialet udvælges således, at dets lysbrydningsindeks i hærdet tilstand tilnærmer sig lysbrydningsindekset af fiberforstærkningen.

Lysbrydningsindekset for den uhærdede harpiks adskiller sig derimod væsentligt fra fibrenes brydningsindeks, hvor det modsætningsvis ifølge nærværende ansøgning tilstræbes, at den uhærdede harpiks og fibrene har samme lysbrydningsindeks.

US patent nr. 3.709.866 omhandler fotopolymeriserbare dentalprodukter, som anvendes i tynde lag. I disse produkter tilstræbes ligeledes, at den hærdede plymers slutbrydningsindeks og fyldmaterialets brydningsindeks svarer til hinanden, hvorimod der ikke tilstræbes sådanne brydningsindices for den uhærdede polymer og fyldmaterialet. Heller ikke dette patentskrift angår således relevant kendt teknik.

EP-patentskrift nr. 0 007 086 angår lyshærdende form-, imprægnerings- og overtrækspræparater indeholdende specielle UV-sensibliserinsmidler. Dette patentskrift ses ikke at angå teknik, som fremgår af hovedkravet i fremlæggelsesskrift nr. 164.833.

Endelig angår US-patentskrift nr. 4.900.063 en fremgangsmåde til foring af en passage med et hårdt, stift rør af en termohærdende harpiks. Dette patentskrift angår således ikke anvendelsen af lyshærdende harpiks.

Den af indsigeren fremdragne kendte teknik foregriber ikke fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskrift nr. 164.833, men synes tværtimod blot at understrege det overraskende i at udvælge lyshærdende harpiks- og fibermateriale, således at brydningsindeks for den uhærdede harpiks svarer til brydningsindeks for fibrene, og i forhold til disse materialer at udvælge en lysstråling med en heri god gennemtrængningsevne.

Fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskrift nr. 164.833 opfylder derfor bestemmelserne i Patentloven §2, og vi henstiller herefter, at indsigelsen tilbagevises og at patent meddeles.'

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 23. marts 1994 at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende begrundelse

»1. Efter vores vurdering definerer krav 1 opfindelsen klart og bestemt.

2. De skrifter, De har nævnt i indsigelsesbegrundelsen er ikke foregribende for den definerede opfindelse, idet opfindelsen ikke er kendt fra disse skrifter og, efter vores vurdering, heller ikke er nærliggende for en fagmand på baggrund af skrifternes indhold.

Opfindelsen, som den er defineret ved fremlæggelsesskriftets krav, opfylder således efter vores vurdering betingelsen i patentlovens § 2 med hensyn til nyhed og væsentlig adskillelse fra det kendte.

3. Angående det første punkt i Deres indsigelsesbegrundelse, der angår klarheden af krav 1, bemærkes

Den del af krav 1's kendetegnende del, De har nævnt under punkt A, foreskriver, at man skal vælge en harpiks og et fibermateriale med de nævnte bestemte egenskaber. En sådan forskrift om valg af bestemte materialer til en proces anses sædvanligvis for et klart fremgangsmådeagtigt træk. En sagkyndig vil efter denne forskrift kunne udøve dette fremgangsmådetrin.

Det andet, under punkt B nævnte trin er ikke et »ønskemål« idet den sagkyndige, efter at have udøvet det første trin, på grundlag af denne anvisning vil kunne vælge en hensigtsmæssig kilde for lysstrålingen blandt de muligheder, der er til rådighed. Man kan muligvis sige, at dette træk er en »selvfølge«, sådan som De nævner, men vi kan ikke se, at der er noget uklart eller ubestemt ved at angive det i det selvstændige krav, idet det hører med til de midler, der er nødvendige for opfindelsens virkning.

4. Angående det andet punkt i Deres indsigelsesbegrundelse

Af de tre skrifter, De har nævnt, som omhandler udforing af rør med materiale, indeholdende hærdende harpiks, angiver EPO-patentskrift nr. 60 670 og USA-patentskrift nr. 4 135 958 en teknik, som fremlæggelsesskriftets krav allerede er præciseret overfor. USA-patentskrift nr. 4 009 063 omhandler ikke lyshærdelig harpiks.

De to USA-patentskrifter nr. 2 944 994 og nr. 3 709 866, der omhandler kompositmateriale som sådant, angiver ikke noget om, at basismaterialet, (harpiksen) og fibrene bør have samme brydningsindex, når harpiksen er uhærdet. De indeholder, så vidt vi kan se, heller ikke noget, der gør dette træk nærliggende.

5. Vi har derfor vedtaget at meddele patent på grundlag af fremlæggelsesskrift nr. 164 833 uden ændringer.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 20. maj 1994 indbragt for Patentankenævnet.

I klagebegrundelse af 8. august 1994 har klageren påstået direktoratets afgørelse omstødt og ansøgningen afslået. Klageren har anført

»Ved vor indsigelse af 23. november 1992 anførte vi, at krav 1 i det foreliggende fremlæggelsesskrift nr. 164833 er uklart, hvad angår beskyttelsesomfanget, samt at væsentlige dele af kravet er kendt eller mangler opfindelseshøjde i forhold til allerede kendt teknik, som nærmere angivet. Til denne indsigelse har ansøger argumenteret ved brev af 27. august 1993, og Patentdirektoratet har på denne baggrund vedtaget at meddele patent den 23. marts 1994.

Denne klage begrundes primært med, at det er vores opfattelse, at Patentdirektoratets afgørelse er urimelig og baseret på et urigtigt grundlag. Vi vil søge at begrunde denne vurdering i det følgende

I henhold til patentlovens §8, stk. 2 kræves der en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet, samt at beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag af denne kan udøve opfindelsen.

Det er stadig vor opfattelse, at dette ikke er tilfældet, og vi vil herunder søge at redegøre for denne vurdering.

Krav 1 ifølge dansk fremlæggelsesskrift nr. 164833 angiver således en fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage, ved hvilken man på rørledningens eller passagens indre overflade påfører en foring omfattende harpiks absorberende fibermateriale, som er imprægneret med en hærdebar harpiks indeholdende bestrålingsaktiverbar katalysator, og fremkalder eller igangsætter harpiksens hærdning med lysstråling, når foringen er i position. Det, der anses som nyt ifølge opfindelsen, kendetegnes ved

A. Harpiksen og fibermaterialet er udvalgt på en sådan måde, at harpiksen og fibrene i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindeks, og

B. Nystrålingen er valgt til at opnå god gennemtrængning af lysstrålingen ind i harpiksen og fibermaterialet.

Hvad angår punkt »A.«, har dette stadig ifølge vores opfattelse intet at gøre med en fremgangsmåde til at fore en rørledning eller en passage. »A.« skulle nærmere indeholdes i et produktkrav. Derudover angiver »A.« ingen grænser for, hvad der menes med, at fibermaterialet og harpiksen har i hovedsagen samme brydningsindices. Dette betyder i realiteten, at »A.« således er ubestemt, og at det ikke er muligt for tredjemand at angive beskyttelsesomfanget for kravet på grundlag af dette træk. Ej heller i beskrivelsen angives der noget som helst, som kan indikere over for tredjemand, hvilket beskyttelsesomfang der opnås med denne formulering i krav 1.

Hvad angår »B.«, fremgår der intet som helst af kravformuleringen eller beskrivelsen, som indikerer, hvilke parametre, der benyttes for udvælgelse af lysstrålingen. En sådan lysstråling kan udvælges ud fra lysintensitet, bølgelængde, varmeafgivelse eller lignende, men der angives intet i ansøgningen, som over for fagmanden beskriver, hvilke parametre fagmanden skal vælge lyset ud fra, hvorfor det ikke er muligt for denne fagmand at udøve opfindelsen på grundlag af den foreliggende ansøgning. Punkt »B.« er således også ubestemt.

»A.« og »B.« angiver således alene retningslinier til optimering af den kendte teknik, som angives i krav 1's indledning, såvel som i EP patentansøgning nr. 60 670 eller US patent nr. 41 35 958. Selv om de sidste to nævnte referencer ikke angiver noget vedrørende materialevalg ud fra ønsket om, at harpiksen og fibrene i fibermaterialet skal have i hovedsagen samme brydningsindices, fremgår det dog implicit ud fra for eksempel EP patentansøgning nr. 60 670, at materialevalget og lysstrålingen er valgt således, at der opnås en fuldstændig gennemtrængning af lysstrålingen ind i harpiksen

og fibermaterialet, idet der på side 3, linje 11 til 14 og på side 4, linje 25 til 27 angives, at det uhærdede kompositlag omgives af et tyndt aluminiumsfolie med henblik på at reflektere lys, som transmitteres gennem laget.

Ved udøvelsen af teknikken ifølge den nævnte europæiske patentansøgning nr. 60 670 er det således muligt at opnå en gennemhærdning af det imprægnerede fibermateriale ved brug af lysbestråling og ved samme anvendelsesområde, nemlig foring og beklædning af rørledninger eller passager. Det fremgår derfor implicit ud af alene dette skrift, at det er kendt at udvælge fiber- og harpiksmateriale havende tilfredsstillende brydningsindeks samt belysningskilder til belysning af det lyshærdelige harpiks til opnåelse af en tilfredsstillende gennemhærdning af materiale.

Selv om det nuværende krav 1 i dansk patent nr. 164 833 således alene angiver retningslinjer til optimering af den kendte teknik ifølge såvel US patent nr. 31 35 958 som europæisk patentansøgning nr. 60 670, vil vi dog alligevel i det følgende søge at redegøre for, hvorfor disse retningslinjer er nærliggende for en fagmand at angive på baggrund af den kendte teknik.

Fra både US patent nr. 41 35 958 og europæisk patentansøgning nr. 60 670 kendes der således en fremgangsmåde til foring af rørledninger eller passager, som den angives i indledningen til krav 1 ifølge dansk patent nr. 164 833. Dette erkendes også af ansøgeren ved dennes brev af 27. august 1993. Det spørgsmål, der således skal diskuteres, er, om de ovennævnte kendetegnende træk »A.« og »B.« i krav 1's kendetegnende del medfører, at krav 1 angiver en opfindelse, som er ny, og som besidder tilstrækkelig opfindelseshøjde for opnåelse af patent. Det er klart vores mening, at dette ikke er tilfældet, og vi vil søge at redegøre for dette i det følgende

US patent nr. 29 44 994, som allerede er fremdraget i sagen, viser en fremgangsmåde, hvorved lystransmitteringsevnen for en plastplade, som er armeret med fiber, kan øges kraftigt ved anvendelse af en harpiks, som i hærdet tilstand har et lysbrydningsindeks, som ligger i nærheden af lysbrydningsindekset for armeringsfibrene, hvilket armeringsfibre er indstøbt deri. Der henvises her til spalte 2, linje 1 til 13 i det nævnte US patent nr. 29 44 994, hvor følgende angives

»The present invention is based upon the discovery that the visibility of the fiber reinforcement in a fiber reinforced plastic material may be substantially decreased, and conversely the light transmitting characteristics of particular types of fiber reinforced plastic material, particularly in sheet form, may be greatly increased, by the use of a resin which in its cured state has a light refractive index approaching the light refractive index of the particular reinforcing fibers embedded therein. The closer that these two light refractive indexes approach one another the less the visibility of the reinforcement fibers and the greater the light transmitting capacity of the fiber reinforced plastic sheet.«

I samme spalte angives det, at forskellen i lysbrydningsindeks imellem armeringsfibrene på den ene side og harpiksen på den anden side ikke bør være større end 0,010 og fortrinsvis være højst 0,005. Der henvises her til linje 40 til 48, hvor der angives

»... From the results which we have obtained during our research we believe that with glass reinforcing fibers and unsaturated polyester resins it is desirable that the light refractive index of the resin material should not vary more that about .010 over or under the light refractive index of the particular glass fiber employed. In fact we prefer that these indexes should not vary from one another more than plus or minus .005.«

Ansøger gør ved sig brev af 27. august 1993 et stort nummer ud af det, der angives i spalte 2, linje 7 i det nævnte US patent, nemlig, at dette vedrører en hærdet tilstand af harpiksen, hvorimod ansøgers opfindelse vedrører lysbrydningsindeks ved en uhærdet tilstand af harpiksen og at US patent nr. 29 44 994 af denne grund ikke er relevant ved vurderingen af ansøgerens opfindelse. Denne argumentation fra ansøgerens side har dog ikke basis i de oprindeligt indleverede basisdokumenter, og argumentationen kan således ikke anvendes til beskrivelse af den foreliggende opfindelse, set i relation til den kendte teknik. Det fremgår intetsteds ud fra ansøgerens danske patent nr. 164 833, at harpiksvalget foretages ud fra harpiksens brydningsindeks i uhærdet tilstand. Vi vil dog alligevel i det følgende søge at redegøre for, at det nævnte US patent nr. 29 44 994 alligevel er fuldstændig relevant over for det kendetegnende træk »A.« i ansøgerens krav 1. Der angives nemlig ifølge US patent nr. 29 44 994, spalte 2, linje 49 til 56, at eksperimentelle forsøg viser, at øgningen af brydningsindekset ved overgang fra »uncured state« til »cured state«, er i det væsentlige konstant og ligger imellem 0,019 til 0,025. Mere specifikt angives der i linjerne 49 til 56

»Viewed in another aspect of the invention, we have observed during experimental work with unsaturated polyester resins and glass fiber reinforcement that the light refractive index of typical resins in passing from the liquid or uncured state to the set or cured state increases by a substantially constant increment which with the different resins with which we have experimented ranges from about 0.019 to 0.025.«

Idet forskellen i harpiksens brydningsindeks fra »uncured state« til »cured state« er lille og kan ligge inden for det acceptable spektrum, er det indlysende, at uanset om harpiksen vælges ud fra sit brydningsindeks i hærdet eller uhærdet tilstand, set i relation til brydningsindekset for fibermaterialet, må dette erkendes at have meget ringe betydning. Det skal i denne sammenhæng anføres, at brydningsindekserne for det forskellige materiale til anvendelse i disse situationer ofte ligger omkring 1,5.

På denne baggrund har US patentet nr. 29 44 994 fuldstændig relevans mod det kendetegnende træk »A.«, hvorfor dette træk ikke medfører at opfindelsen ifølge krav 1 er patenterbar.

Europæisk patentansøgning nr. 39 838 angiver derudover et materiale bestående af en polyesterharpiks, som er armeret med glasfiber. Dette materiale er lavet med henblik på lysgennemtrængelighed. Der angives tydeligt i patentskriftet, blandt andet gennem et stort antal eksempler, at lysgennemskinneligheden øger, såfremt lysbrydningsindekset for polyesterharpiksen ligger i nærheden af lysbrydningsindekset for den anvendte glasfiber.

På side 5 i ovennævnte europæiske patentansøgning nr. 39 838 beskrives beskaffenheden ved harpikserne, sådan som de fortrinsvis udvælges, som følger

»The unsaturated polyester resin (I) used in the composition of this invention comprises 50 to 80% by weight, preferably 65 to 75% by weight, of the unsaturated polyester (A) and 50 to 20% by weight, preferably 35 to 25% by weight, of the aromatic vinyl monomer or its mixture with the acrylic or methacrylic monomer. These quantitative ranges have been determined by considering the impregnating of the resin (I) during molding, prevention of unevenness in thickness of the molded articles, etc.«

På side 5 angives et antal eksempler på lysbrydningsindices for harpikserne og glasfibrene. Der henvises til følgende passage

»The unsatured polyester resin (I) preferably has a refractive index of 1.495 to 1.538 so as to achieve better ultraviolet transmissibility, weatherability and transparancy. It is desirable however to select an unsaturated polyester resin (I) having an optimum refractive index within the aforesaid range depending upon the refractive index of the glass fibers used. Specifically, when glass fibers, particularly C-glass, having a refractive index of 1.512 to 1.535 are used, resins (I) having a refractive index of 1.459 to 1.519 are suitable: when glass fibers having a refractive index of 1.536 to 1.545 are used resins (I) having a refractive index of 1.511 to 1.520 are suitable: and when glass fibers, particularly E-glass, having a refractive index of 1.546 to 1.557 are used, resins (I) having a refractive index of 1.521 to 1.538 are suitable.«.

På side 5 i dette patentskrift angives også forskellige katalysatorer, som initierer hærdningen. Se følgende passage

»Normally, the unsaturated polyester resin (I) is liquid, and in order to cure it, a catalyst is added. Aliphatic or alicylic organic peroxides such as t-butyl peracetate, t-butyl perpivalate, t-butyl perisobutyrate, diisopropyl peroxydicarbonate and dimethoxybutylperoxycarbonate are preferred as such a curing catalyst because a molded article having excellent ultraviolet transmissibility can be provided. The amount of the curing catalyst is usually 0.5 to 2% by weight.«.

US patent nr. 29 44 994 og europæisk patentansøgning nr. 39 838 viser således eksakt, hvad Insituform mener at have opfundet, nemlig at harpiksen og fibrene i fibermateriale har i hovedsagen samme lysbrydningsindeks. Patentskrifterne viser også, at det er nærliggende for en fagmand på området at vælge en lysstråling, som muliggør god gennemtrængning af materialet. Når alt kommer til alt er formålet med introduktionen af lys ind i materialet jo netop at aktivere katalysatoren og derigennem hærde harpiksen. Det er naturligvis en selvfølge for fagmanden, at en god lyspenetrering effektivt vil aktivere katalysatoren, således at der opnås en fuldstændig og ensartet hærdning af materialet. Som før nævnt, er det yderligere kendt fra europæisk patentansøgning nr. 60 670 at opnå en fuldstændig lyspenetrering gennem det imprægnerede fibermateriale ved foring af rørformede strukturer.

Det kendetegnende træk »B.« i krav 1 kan således ikke begrunde patentbarheden af opfindelsen ifølge det foreliggende krav 1.

Patentdirektoratets beslutning om patentvedtagelse af 23. marts 1994 er således, som det angives ovenfor, baseret på et urigtigt grundlag, idet specielt det nuværende krav 1 alene angiver nærliggende foranstaltninger for en fagmand, og idet kravet, set sammen med beskrivelsen, ikke opfylder det, der formelt kræves af patentlovens §8, stk. 2. Såfremt ansøger skulle argumentere, at det skulle være åbenbart for en fagmand at udøve opfindelsen i henhold til de uspecifikke angivelser, som anføres i det nuværende krav 1, understreger dette alene vores opfattelse af, at den foreliggende opfindelse, som den angives i dette krav, er nærliggende.

De tilhørende uselvstændige krav 2 til 5 knyttes alle til hovedkravet 1, som i henhold til ovenstående ikke er patenterbart.

Krav 2 angiver, at »foringen, når den er i position mod rørledningens eller passagens indre overflade, har en membran imod foringens indre overflade, hvilken membran er gennemskinnelig for den hærdende lysstråling.« Dette er kendt ifølge ovennævnte europæiske ansøgning nr. 60 670, andet afsnit og med hensyn til, hvad der er nærliggende for en fagmand på dette område, og det der førhen er kendt fra US patent nr. 40 09 063, angiver dette krav 2 intet selvstændigt patenterbart.

Krav 3 angiver, at »fibermaterialet indeholder klare acrylfibre.«

Dette er kendt ifølge US patent nr. 40 09 063, spalte 9, linje 64 til 65, og i spalte 10, linje 1 til 3 angives det, at der i visse tilfælde benyttes såkaldte »bright fibers or clear fibers«, og at disse imprægneres med »a clear resin to give a transparent liner«.

Det, der angives i krav 3, er således kendt fra US patent nr. 40 09 063.

Krav 4 angiver, at »harpiksen indeholder et yderligere hærdesystem«.

US patent nr. 44 25 287, som svarer til tysk patentskrift nr. 29 31 737, som blev offentliggjort 26. februar 1981, angiver i krav 7, at »a subsequent heat treatment is carried out after ultraviolet light curing«. Hensigten med dette er yderligere at accelerere hærdningsprocessen, sådan som det angives i spalte 7, linje 20 til 22. Derudover angiver US patent nr. 29 44 994 ved eksemplerne 1 til 12 et yderligere hærdningssystem, som udnytter en kemisk katalysator til hærdning af harpiksen.

Det, der angives i krav 4, er således ikke selvstændigt patenterbart.

Krav 5 angiver, at foringen krænges ind i rørledningen eller passagen og holdes på plads ved hjælp af rent vand, idet lamperne, der bevirker hærdningen, er neddykket i vandet.

At anvende vand på en sådan måde, som det angives i krav 5, er af ansøger selv blevet angivet som værende kendt, se side 1, linje 37 ifølge ansøgerens danske patent nr. 164 833. At lamperne, som bevirker hærdningen, skal være neddykket i vandet, er en selvfølgelighed for fagmanden.

Krav 5 angiver således intet selvstændigt patenterbart.

Krav 6 er et uafhængigt produktkrav, som rettes på selve foringen. Det, der angives som det nye og patenterbare i dette produktkrav, er følgende

I. Harpiksen og fibrene i fibermaterialet har lignende brydningsindices, og

II. Foringen er indeholdt i et uigennemskinneligt hylster, indtil den skal bruges.

Hvad angår »I.«, har dette været diskuteret tidligere, og dette træk angiver således intet patenterbart.

»II.« angiver alene et naturligt fagmæssigt tiltag, som ikke er selvstændigt patenterbart. Der henvises her til europæisk patent nr. 25 359, side 6, linje 22 til 26, hvor følgende angives

teksten mangler

På baggrund af det ovenstående anmoder vi således om, at den danske patentansøgning nr. 54/85 fremlagt under nr. 164 833 afslås i sin helhed.

Dette vil i øvrigt være i fuld overensstemmelse med EPO's afslag af 15. april 1992 samt det amerikanske patentkontors holdning til denne ansøgning, sådan som det fremgår af en »Reexamination«-betænkning af 7. juli 1994, som er vedlagt i kopi. Her argumenterer den amerikanske sagsbehandler for, at opfindelsen mangler opfindelseshøjde.'

I fortsættelse af ovennævnte skrivelse af 8. august 1994 har klageren i skrivelse af 9. december 1994 fremsendt kopi af den afgørelse, der er truffet i »reexamination« af US patent nr. 4,581,247 vedr. den foreliggende opfindelse, og i øvrigt udtalt følgende

»Som det fremgår af ovennævnte afgørelse, har sagsbehandleren i USA afslået alle patentkrav i US patentet. Afslaget er baseret på den samme kendte teknik, som diskuteres i forbindelse med denne sag, og taler i øvrigt for sig selv, idet sagsbehandleren i USA anfører, at det er nærliggende for en fagmand på baggrund af denne kendte teknik at angive den foreliggende opfindelse.

Sammenholdes dette med EPO's afslag af 15. april 1992, mener vi hermed, at der er særdeles god baggrund for vor argumentation, hvorfor vi gentager vor anmodning om, at den danske patentansøgning afslås i sin helhed.«

Ansøgeren har i skrivelse af 6. januar 1995 nedlagt påstand om stadfæstelse af direktoratets afgørelse og imødegået den indgivne klage som følger

»I ankebegrundelsen lægger Inpipe Sweden AB vægt på, at deres indsigelse af 23. november 1992 er baseret på tre anbringender, nemlig

1. at krav 1 i fremlæggelsesskrift nr. 164.833 er uklart, hvad angår beskyttelsesomfanget,

2. at væsentlige dele af kravet er kendt, og

3. at væsentlige dele af kravet mangler opfindelseshøjde i lyset af den kendte teknik.

Med hensyn til anbringende nr. 1 at krav 1 er uklar, henvises i ankebegrundelsen til § 8, stk. 2 i Patentloven. I sammenligning med indsigelsesbegrundelsen er der i nærværende ankebegrundelse ikke anført noget nyt. Patentdirektoratet begrunder klart i sin afgørelse, af 23. marts 1994, at krav 1 ikke er uklart, og den blotte gentagelse af argumenterne i indsigelsen kan ikke ændre denne kendsgerning.

Ren faktisk kan Inpipe Sweden AB på den ene side ikke argumentere, at krav 1 er uklart og på den anden side argumentere, at kravet er nærliggende. Før en påstand om manglende opfindelseshøjde kan fremsættes, er det nødvendigt at gennemsnitsfagmanden forstår, hvad kravet går ud på. Vi er af den opfattelse, at ingen af parterne i denne sag er i tvivl om, hvad der søges beskyttet. Det udtrykkes klart i krav 1, at harpiksen og fibermaterialet i foringen udvælges under hensyn til, at de i alt væsentligt skal have samme brydningsindices, idet bestrålingslyset er valgt med en bølgelængde, som giver god gennemtrængning af foringen for at hærde harpiksen.

Inpipe Sweden AB inddeler i ankebegrundelsen krav 1's kendetegnende del i et punkt »A« og et punkt »B«.

I ankebegrundelsen hævdes, at punkt »A« ikke har noget »at gøre med en fremgangsmåde til at fore en rørledning eller en passage«. Vi er uenige i, at punkt »A« nødvendigvis bør indgå i et produktkrav. Det kan indgå i et produktkrav og det kan indgå i et fremgangsmådekrav, som det her er tilfældet. I ankebegrundelsen hævdes endvidere, at punkt »A« ikke angiver nogen grænser for, hvad der menes med at fibermaterialet og harpiksmaterialet i alt væsentligt har samme brydningsindices. Vi tillader os hertil at anføre, at det ikke er nødvendigt at specificere dette yderligere og at gennemsnitsfagmanden, som læser beskrivelsen nøjagtigt vil vide, hvad der menes med dette punkt i krav 1. Den del af krav 1's kendetegnende del, som betegnes punkt »A« er derfor ikke ubestemt, og Patentdirektoratet har da også ganske klart i sin afgørelse af 23. marts 1994 anført følgende

»Den del af krav 1's kendetegnende del, De har nævnt under punkt A, foreskriver, at man skal vælge en harpiks og et fibermateriale med de nævnte bestemte egenskaber. En sådan forskrift om valg af bestemte materialer til en proces anses sædvanligvis for et klart fremgangsmådeagtigt træk. En sagkyndig vil efter denne forskrift kunne udøve dette fremgangsmådetrin.«

Med hensyn til indvendingen mod den del af krav 1's kendetegnende del, som i ankebegrundelsen benævnes punkt »B«, følger udvælgelsen af lysstrålingen helt tydeligt af beskrivelsen, således at gennemsnitsfagmanden uden vanskeligheder er i stand til at udøve opfindelsen. I ingen af de tilsvarende parallelle patentansøgninger, der er indleveret rundt om i verden, har de respektive patentmyndigheder rejst nogen indvending mod at beskrivelsen ikke er så tydelig, at gennemsnitsfagmanden kan udøve opfindelsen.

I Patentdirektoratets afgørelse af 23. marts 1994 anføres da også

»Det andet, under punkt B nævnte trin er ikke et »ønskemål«, idet den sagkyndige efter at have udøvet det første trin, på grundlag af denne anvisning vil kunne vælge en hensigtsmæssig kilde for lysstrålingen blandt de muligheder, der er til rådighed. Man kan muligvis sige, at dette træk er en »selvfølge«, sådan som De nævner, men vi kan ikke se, at der er noget uklart eller ubestemt ved at angive det i det selvstændige krav, idet det hører med til de midler, der er nødvendige for opfindelsens virkning.'

I ankebegrundelsen hævdes endvidere, at punkt »A« og punkt »B« kun angiver retningslinier til optimering af den kendte teknik, som angives i krav 1's indledning. Dette er tydeligvis et tendentiøst udsagn. De i punkt »A« og »B« angivne foranstaltninger er det opfinderiske træk, som gør den i krav 1's indledning angivne kendte teknik til en kommercielt anvendelig og fordelagtig opfindelse. I ankebegrundelsen påstås, at retningslinier til optimering af den kendte teknik er angivet i offentliggjort EP patentansøgning nr. 0 060 670 og i US patentskrift nr. 4.135.958, skønt Inpipe Sweden AB må indrømme, at disse referencer ikke indeholder nogen angivelse vedrørende valg af materiale baseret på det ønske, at harpiksen og fibrene i fibermaterialet i hovedsagen skal have samme brydningsindices. Inpipe Sweden AB indrømmer, at nærværende opfindelse ikke er beskrevet i disse to referencer. I ankebegrundelsen argumenteres, at nærværende opfindelse implicit fremgår af den offentliggjorte europæiske patentansøgning nr. 0 060 670 under henvisning til side 3, linie 11-14 og side 4, linie 25-27. På side 3 i nævnte EP reference angives, at den rørformede konstruktion omfatter en udspilelig slange af lysledende materiale omgivet af lyshærdeligt harpiksmateriale. Det angives specifikt, at kun den rørformede konstruktion (som består af glasfibre) er lysledende. I referencen nævnes også, at harpiksen er omgivet af et materialelag, hvis indvendige overflade i det mindste tilvejebringer god lysreflektion. På side 4 i nævnte reference angives, at materialet, som omgiver harpiksen er et tyndt aluminiumsfolielag, der har til formål at reflektere lys, som transmitteres gennem laget 12. Hvad dette fortæller læseren er, at fibrene, der anvendes til rørkonstruktionen godt kan transmittere lys, og hvis de gør, møde eventuelt lys, som når foringens ydre overflade, en aluminiumsfolie, og kastes tilbage. Der er ingen klar angivelse af eller indikation for tilpasning af harpiksens brydningsindeks til fibrenes brydningsindeks til opnåelse af en total og generel lysgennemtrængning til opnåelse af effektiv hærdning af harpiksen. Den rørformede glasfiberkonstruktion er ikke indlejret i harpikslaget og ønskes fortrinsvis fjernet efter harpikslagets hærdning.

I ankebegrundelsen må Inpipe Sweden AB nødvendigvis argumentere, at offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 kun implicit indikerer, at det er kendt at udvælge fiber- og harpiksmaterialer med tilfredsstillende brydningsindices, samt belysningskilder til belysning af den lyshærdelige harpiks til opnåelse af en tilfredsstillende gennemhærdning af materialet. Af den omhandlede reference fremgår hverken explicit eller implicit den i ankebgrundelsen af Inpipe Sweden AB antydede information. Offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 tager ikke stilling til optimeringen af hærdningsbetingelserne. Indehaverne af rettighederne til nærværende opfindelse er, som det vil være velkendt, førende inden for dette felt, og skønt omhandlede offentliggjorte europæiske patentansøgning allerede indleveredes i marts 1981, har de intet kendskab til at den deri omhandlede teknik nogensinde er udført i praksis, hvilket synes at tyde på, at det ikke har været muligt at tilvejebringe et tilfredsstillende lyshærdningssystem. Dette skyldes formentlig, at spørgsmålet om effektiv lyshærdning gennem hele foringens tykkelse ikke er blevet løst som angivet i nærværende patentansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833).

I ankebegrundelsen skelnes ikke klart mellem, hvorvidt Inpipe Sweden AB ønsker at støtte sig til offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 og US patentskrift nr. 4.135.958 i relation til deres indvending nr. 2 mod krav 1's nyhed eller i relation til indvending nr. 1 mod krav 1's klarhed.

Inpipe Sweden AB fortsætter derefter med at forklare, hvorfor det er nærliggende for en gennemsnitsfagmand at nå til trækkene i punkt »A« og punkt »B« i krav 1 på baggrund af den kendte teknik.

Inpipe Sweden AB refererer i ankebegrundelsen igen til US patentskrift nr. 4.135.958 og offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 for at konstatere, at der kendes fremgangsmåder, som svarer til den i indledningen til krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) angivne kendte teknik, samt at ansøgeren erkender dette. Det emne Inpipe Sweden AB derfor mener skal diskuteres er, hvorvidt trækkene i punkt »A« og punkt »B« i krav 1's kendetegnende del har nyhed og udviser tilstrækkelig opfindelseshøjde.

Til dette formål henviser Inpipe Sweden AB til US patentskrift nr. 2.944.994, hvilket de hævder viser, at lystransmissionsevnen hos en fiberforstærket plastplade kan øges kraftigt ved anvendelse af en harpiks, som i hærdet tilstand har et lysbrydningsindeks, der nærmer sig lysbrydningsindekset for fiberforstærkningen, som er indlejret deri, og i denne forbindelse citeres et afsnit fra spalte 2, linie 1-13 i nævnte US patentskrift. Af dette citat fremgår, at opfindelsen omhandlet i nævnte US patentskrift er baseret på den opdagelse, at synligheden af fiberstærkningen i det fiberforstærkede plastmateriale kan nedsættes i væsentlig grad ved anvendelse af en harpiks, som i sin hærdede tilstand har et lysbrydningsindeks, der nærmer sig lysbrydningsindekset for de særlige forstærkningsfibre, der er indlejret deri.

I ankebegrundelsen fortsætter Inpipe Sweden AB med at citere et uddrag fra US patentskrift nr. 2.944.994, hvori det angives at forskellen i lysbrydningsindeks mellem de forstærkende fibre på den ene side og harpiksen på den anden side ikke bør overstige 0,010 og fortrinsvis ikke mere end 0,005. Denne forskel i lysbrydningsindeks henfører til den hærdede tilstand af harpiksen.

Inpipe Sweden AB synes ikke at fatte at US patentskrift nr. 2.944.994 angår brydningsindekset for harpiksen, når den er hærdet, hvorimod nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) angår brydningsindekset af harpiksen i hærdet tilstand. Inpipe Sweden AB hævder, at der ikke findes noget grundlag for denne sondring i basisdokumentet i nærværende ansøgning. Dette argument er absurd, al den stund at det i basisdokumentet side 2, linie 23 - side 3, linie 36 netop er forklaret, at lysaktiveret hærdning af harpiksmaterialer i en foring anvendt ved en udforingsproces af den i teknikken kendte art lider af den ulempe, at brugen af kommercielt anbefalede materialer ikke har resulteret i en tilstrækkelig indtrængning af hærdelys ind i foringsrørets godstykkelse til at bevirke en tilfredsstillende hærdning, samt forklaret, at en meget dybere lyshærdning kan opnås ved, at brydningsindices for fibermaterialet og den lyshærdende harpiks vælges, således at de har samme eller omtrent samme brydningsindeks. Således angives i basisdokumentet på side 3, linie 20-24

»Hvis disse betingelser er opfyldt er det konstateret, at der er en høj transmission af hærdelyset igennem foringen, som sætter lys i stand til at nå katalysatoren, så hærdningen indledes igennem hele foringens masse eller tykkelse.«

Af indledningen til krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) fremgår, at det harpiksabsorberende fibermaterialer er »imprægneret med en hærdebar harpiks (dvs. en harpiks i uhærdet tilstand) indeholdende bestrålingsaktiverbar katalysator«, og i kravets indledning angives også, at hærdningen af harpiksen med lysstråling igangsættes når foringen er i position på den indre overflade af en rørledning eller passage. Harpiksen skal her nødvendigvis være i uhærdet tilstand. Der vil ikke være nogen mening i at forsøge at fremstille en hærdet foring med høj gennemskinnelighed i en underjordisk kloak. Foringen ville heller ikke kunne anbringes på kloakens indre overflade, hvis harpiksen allerede var hærdet. Inpipe Sweden AB's påstand i denne forbindelse er således uden mening.

Inpipe Sweden AB fortsætter med at argumentere, at US patentskrift nr. 2.944.994 ikke desto mindre vil være fuldstændigt relevant over for det karakteriserende træk i punkt »A« i krav 1's kendetegnende del, idet der nu henvises til en del af teksten i US patentskrift nr. 2.944.994, som angiver at harpiksen under eksperimentelle forsøg udviser en forøgelse af brydningsindekset fra 0,019 til 0,025 fra den uhærdede til den hærdede tilstand. I sammenhæng med nærværende opfindelse er denne forskel ikke lille som påstået i ankebegrundelsen, men faktisk meget stor. I ankebegrundelsen angives det, at denne forskel ligger inden for et acceptabelt spektrum, men hvad der menes hermed er ikke klart. Inpipe Sweden AB søger i ankebegrundelsen at affærdige, at udvælgelsen af brydningsindeks i den hærdede tilstand af harpiksen fremfor i den hærdede tilstand er af meget lille betydning. Dette er helt forkert. Under udviklingen af den i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) omhandlede opfindelse viste det sig ved forsøg med konventionelle fibermaterialer og lyshærdelige harpikser, at det ikke var muligt at opnå dyb indtrængning af lys og hærdning af den fjerne side af foringen. Først ved omhyggelig afpasning af brydningsindices, som angivet i krav 1, lykkedes det at løse problemerne. US patentskrift nr. 2.944.994 belyser et problem, som afviger fuldstændigt fra hærdningsproblemet. Ifølge nævnte US patentskrift udvælges med vilje en harpiks, hvis brydningsindeks afviger væsentligt fra fibermaterialets brydningsindeks, idet brydningsindekset for harpiksen stiger under hærdningen, med det resultat at brydningsindekset for den hærdede harpiks ligger meget tæt på brydningsindekset for fibrene, hvorved opnås at fibrene »forsvinder« i harpiksmassen og et klart produkt fremkommer. Det er tydeligt, at der her er tale om en anden teknik, fordi opfindelsen i nævnte US patentskrift er beregnet på fremstilling af klare paneler og andre støbte produkter med høj lystransmission. Den antagelse, at dette patentskrift er relevant for trækket i punkt »A« i krav 1 er derfor helt forkert.

I øvrigt er den i US patentskrift nr. 2.944.994 omhandlede kendte teknik irrelevant af en anden grund. Som det vil fremgå af kravet i dette US patentskrift omhandler den deri angivne opfindelse fremstillingen af fiberarmeret plast under anvendelse af en termohærdende harpiks, hvorved spørgsmålet om brydningsindices i relation til hærdning er uden betydning. Der kan således overhovedet ikke fremdrages nogen paralleller mellem den fra US patentskrift nr. 2.944.993 kendte teknik og den i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) omhandlede opfindelse.

Inpipe Sweden AB går herefter i ankebegrundelsen over til at diskutere offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838. Denne ansøgning angår helt samme koncept, som US patentskrift nr. 2.944.994, og de samme argumenter, der ovenfor er anført mod US patentskrift nr. 2.944.994 kan derfor også anvendes mod offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838. Nævnte offentliggjorte europæiske patentansøgning vedrører udvælgelsen af harpiksen, der skal anvendes, og det bemærkes blot, at indekset for harpiksen i starttilstanden skal være mindre end brydningsindekset for fibrene. Det afsnit, der citeres i ankebegrundelsen fra side 5 i nævnte offentliggjorte europæiske patentansøgning bekræfter blot dette.

Ligeledes med hensyn til offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838 er den deri omhandlede kendte teknik irrelevant, alene af den grund, at den til fremstilling af det fiberarmerede plastmateriale harpiks er en termohærdende harpiks, hvorved spørgsmålet om brydningsindices i relation til hærdningen er uden betydning. Ganske vist omtales øverst på side 6 i ankebegrundelsen, at offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838 angiver forskellige katalysatorer, som initierer hærdningen af harpiksen. Der er dog udelukkende tale om katalysatorer til brug ved termohærdning af den i udførelseseksemplerne angivne art. Offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838 omtaler ikke katalysatorer til brug ved lyshærdning.

Til trods for Inpipe Sweden AB's udsagn i ankebegrundelsen om, at US patentskrift nr. 2.944.994 og offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838 eksakt viser, hvad der fremgår af krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833), er det helt klart, at dette ikke er tilfældet, hvilket også er fastslået af Patentdirektoratet i forbindelse med afgørelsen af indsigelsen. Inpipe Sweden AB hævder videre, at harpiks og fibre i den i disse referencer omhandlede teknik har i hovedsagen samme lysbrydningsindices. Dette er ganske simpelt ikke sandt og vil aldrig kunne være sandt. Tværtimod fremgår det af hver af disse referencer, at det er vigtigt at brydningsindeks for harpiksen i uhærdet tilstand er væsentligt forskellig fra fibrenes brydningsindeks, således at brydningsindekset for harpiksen under hærdningen kan stige til en værdi, som hovedsageligt er den samme som for fibrene.

Til trods for, hvad Inpipe Sweden AB derfor hævder i ankebegrundelsen, viser den kendt teknik i disse referencer intet, som vil kunne anspore en gennemsnitsfagmand til at vælge lysstråling og de specifikke materialer, der er angivet i krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833). Traditionelt har teknikkere i forbindelse med lyshærdende harpikser tidligere blot udvalgt disse harpikser og bestrålet dem med hærdelys. Der er ikke blevet taget nøjere hensyn til, hvordan sådanne lyshærdende harpikser kan bringes til at fungere mere effektivt, og skønt Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen ønsker at give indtryk af, at andre inden for dette tekniske område er nået frem til den i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.838) omhandlede opfindelse, viser en gennemgang af, hvad der kendes i teknikken, at dette netop ikke er tilfældet, og påstanden om manglende opfindelseshøjde er derfor ikke underbygget.

Påstandene i ankebegrundelsen om, at krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.838) mangler opfindelseshøjde bygger på bagklogskab, nemlig en kombination af den i krav 1' indledning angivne kendte teknik og teknik, hvor harpiksen ikke lyshærdes, men hvor der af hensyn til det færdige produkts optiske egenskaber ønskes at harpiksen i hærdet tilstand og i produktet indlejrede fibre tilnærmelsesvis har samme brydningsindeks.

Patentdirektoratet er allerede i to omgange ud fra en objektiv, konkret vurdering af den kendte teknik kommet til det resultat, at den i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) angivne opfindelse er patenterbar, og at opfindelsen i øvrigt er tilstrækkelig tydeligt beskrevet.

Da opfindelsen i krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) herefter må forudsætte at være patenterbar, er de afhængige krav 2-5 ligeledes patenterbare og det af Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen anførte vedrørende disse krav kan derfor tilbagevises. Specielt tilvejebringer Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen ingen relevante oplysninger på basis af hvilke krav 5 vil kunne anses for nærliggende som antydet i ankebegrundelsen.

Krav 6 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) er et uafhængigt produktkrav, som i alt væsentligt omfatter samme træk som fremgangsmådekravet og derfor har alt, hvad der er anført i relation til fremgangsmådekrav 1, også gyldighed for krav 6.

Inpipe Sweden AB henviser i ankebegrundelsen specielt til offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 025 359 i forbindelse med det træk i krav 6 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833), at foringen er indeholdt i et uigennemskinneligt hylster. Offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 025 359 omhandler imidlertid slet ikke et uigennemskinneligt hylster, men derimod anvendelsen af en uigennemskinnelig film, såsom en metalfolie, der rulles op sammen med det imprægnerede materiale. Der er således tale om et uigennemskinneligt barrierelag og ikke et hylster. I alle tilfælde er anvendelsen af det uigennemskinnelige hylster ikke det eneste nye træk i krav 6, idet et af de andre træk er afpasningen af brydningsindices, som diskuteret i relation til krav 1, nemlig det af Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen med punkt »A« benævnte træk i krav 1.

Med hensyn til det af Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen anførte vedrørende den til nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) svarende europæiske patentansøgning, er hverken Patentdirektoratet eller Patentankenævnet bundet af nogen afgørelse truffet i den tilsvarende europæiske patentansøgning, idet det står Patentdirektoratet og Patentankenævnet frit for at træffe deres selvstændige beslutninger på et selvstændigt grundlag. Inpipe Sweden AB angiver i ankebegrundelsen, at den til nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) svarende europæiske patentansøgning blev afslået. Denne oplysning er ukorrekt. Det europæiske patent blev udstedt under nr. 0 155 406 den 11. oktober 1989 på basis af europæisk patentansøgning nr. 84116350.4. Der blev imidlertid af BASF AG, Rothenberger Werkzeug-Maschinen GmbH og Inpipe AB nedlagt indsigelse mod patentet og Opposition Division traf beslutning om at tilbagekalde patentet. De daværende indehavere af det europæiske patent besluttede under indsigelsessagen af finansielle årsager at opgive deres europæiske patentrettigheder. Virksomheden blev imidlertid overtaget af de nuværende indehavere, som har en anden indstilling til opretholdelsen af patentrettigheder. Hvis med andre ord de nuværende indehavere af rettighederne i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) havde været indehavere af europæisk patent nr. 0 155 406 på det tidspunkt det blev tilbagetaget, ville dette ikke være sket. De nye indehavere af nærværende patentrettigheder er af den opfattelse, at indsigelserne i det tilsvarende europæiske patent skulle have været imødegået, hvilket desværre nu er for sent.

Inpipe Sweden AB har ved deres fuldmægtig fire måneder efter fristen for indlevering af ankebegrundelsen helt uhørt fremsendt en kopi af en betænkning udstedt under omprøvning af det til nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) svarende US patent. På grund af den korte tid har det ikke været os muligt at indhente detaljerede kommentarer hertil fra vores klient. I øvrigt er vi af den opfattelse, at en omprøvningsprocedure i USA, hvor der ifølge Inpipe Sweden AB's danske fuldmægtig ikke er tilvejebragt noget nyt, kan have nogen interesse for den bedømmelse af patenterbarheden af den i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) omhandlede opfindelse. Blot synes vi, at det skal oplyses, at vore klienter har haft et møde med US Patent Office og at de forventer en snarlig godkendelse af US patentet. Hvis Patentankenævnet mod forventning skulle være at lade den af Inpipe Sweden AB's danske fuldmægtig fremsendte kopi fra omprøvningssagen i USA indgå i bedømmelsen af patenterbarheden af den i nærværende fremlæggelsesskrift nr. 164.833 omhandlede opfindelse, skal vi anmode Patentankenævnet om at vi må få lejlighed til at knytte vore kommentarer til omprøvningen i USA.

Inpipe Sweden AB har i omprøvningsbegæringen fuldstændigt undladt at tilvejebringe relevante begrundelser for at nægte udstedelse af patent på grundlag af nærværende fremlæggelsesskrift nr. 164.833, og vi skal derfor anmode Patentankenævnet om, at fastholde Patentdirektoratets klare afgørelse, således at patent kan blive meddelt på grundlag af nærværende fremlæggelsesskrift nr. 164.833.'

I fortsættelse af skrivelse af 6. januar 1995 har ansøgeren i skrivelse af 1. februar 1995 anført følgende

»Under henvisning til Patentankenævnets brev af 14. december 1994 vedlagt en fra patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S modtaget skrivelse af 9. december 1994 samt første afsnit på side 12 i vor skrivelse til Patentankenævnet af 6. januar 1995, tillader vi os vedlagt at fremsende kopi af »NOTICE OF INTENT TO ISSUE REEXAMINATION CERTIFICATE« udstedt den 10. januar 1995 af US Patent Office.

Kravene i det til nærværende patentansøgning nr. 0054/85 svarende US patent nr. 4.581.247 er på begæring af Inpipe Sweden AB blevet underkastet reexamination, hvorunder der er foretaget en indgående vurdering af kravene på basis af den samme kendte teknik, som (jf. ovennævnte skrivelse af 9. december 1994 fra Inpipe Sweden AB's danske fuldmægtig) er bragt frem i forbindelse med Inpipe Sweden AB's anke af Direktoratets afgørelse af 23. marts 1994.

Af begrundelsen fra US Patent Office om at udstede Reexamination Certificate fremgår det kort og klart, at den kendte teknik ikke giver tilskyndelse til at afpasse brydningsindekset for den uhærdede harpiks med brydningsindekset for fibermaterialet. US Patent Office er som Patentdirektoratet nu to gange kommet til det resultat, at nærværende opfindelse adskiller sig tydeligt fra den kendte teknik og således er patenterbar.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 5. marts 1996.

For klageren mødte teknisk chef Borje Persson sammen med civilingeniør Henrik Brieghel, der forelagde sagen.

For ansøgeren mødte civilingeniør Henrik Sten Nielsen.

Der blev for klagerens side bl.a. henvist til, at krav 1 i fremlæggelsesskrift nr. 164.833 er uklart, jf. patentlovens § 8, stk. 2. En tilsvarende patentansøgning omend uden samme kravformulering var blevet afslået af den europæiske patentmyndighed. Også i USA var en tilsvarende patentansøgning oprindelig blevet afslået. Senere var dog her godkendt et krav med en noget ændret formulering. Specielt vedrørende den europæiske patentansøgning nr. 60 670 var det ved udnyttelsen af teknikken muligt at opnå en gennemhærdning af det imprægnerede fibermateriale ved brug af en lysbestråling og ved samme anvendelsesområde. Allerede derfor måtte det anses for kendt at bruge fiber- og harpiksmateriale med brydningsindeks og belysningskilder til belysning af det lyshærdelige harpiks. For en fagmand måtte det være nærliggende at vælge en lysstråling, som muliggør god gennemtrængning af materialet. Herefter kunne det kendetegnende træk »B« i krav 1 ikke begrunde patenterbarhed af opfindelsen, og Direktoratets afgørelse måtte således anses for at være truffet på et forkert grundlag. De tilhørende uselvstændige krav 2 til 5 var alle knyttet til hovedkravet, der som anført ikke kunne anses for patenterbart.

Ansøgeren gjorde gældende, at det var ulogisk, når klageren kunne påstå, at krav 1 er uklart og samtidig finde det nærliggende for en fagmand. I ingen af de indgivne tilsvarende patentansøgninger i udlandet har de respektive patentmyndigheder bemærket, at beskrivelsen ikke er så tydelig, at gennemsnitsfagmanden kan udøve opfindelsen. US patentskrift nr. 2.944.994 vedrørte brydningsindekset for hærdet harpiks, hvorimod nærværende ansøgning vedrørte brydningsindekset af harpiksen i hærdet tilstand, hvilken sondring der var grundlag for i basisdokumentet. Klagerens påstand om manglende nyhed og opfindelseshøjde kunne ikke anses for underbygget.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det overfor Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat bestemmes: Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Lars Herborg P. Terndrup Pedersen Ansgar Sørensen

Indsigelsessag.

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse.

Direktoratet havde afvist indsigelsen, da man havde fundet, at patentkrav 1 var tilstrækkeligt klart defineret, og at opfindelsen er ny og væsentligt adskiller sig fra det kendte. Ankenævnet stadfæstede afgørelsen under henvisning til direktoratets begrundelse.