Legislator Case Law & Legislation
W19960950925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse U-14-96 om anerkendelse - erhvervssygdom - rotator cuff syndrom - statisk belastning - arbejde med arme hævet over skulderhøjde - monteringsarbejde - sprinklermontage - arbejdsskade

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1996 9509 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse U-14-96 om anerkendelse - erhvervssygdom - rotator cuff syndrom - statisk belastning - arbejde med arme hævet over skulderhøjde - monteringsarbejde - sprinklermontage - arbejdsskade

KEN#LOKDOK23 1996 9509 Historic

Resume

Ankestyrelsen anerkendte en anmeldt skulderlidelse, opstået hos rørsmed efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at der var tale om rotator cuff syndrom, og at skadelidte senest i perioden 1986 - 1993 i den overvejende del af arbejdstiden havde været beskæftiget med monteringsarbejde, der indebar statisk arbejde med arme hævet over skulderhøjde.

KEN#LOKDOK23 1996 9509 Historic

Kassation

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato

02-12-2010

Love

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996 - § 9, nr. 4 og § 10, stk. 1, nr. 1

Note

Erstattet af Principafgørelse U-22-01

Sagsfremstilling

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt skulderlidelse som er hvervssygdom hos en 36-årig rørsmed.

Han havde som rørsmed været beskæftiget med tunge løft og arbejdet i uhensigtsmæssige arbejdstillinger.

Han havde fået konstateret en skulderlidelse.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at der ikke var tale om en erhvervs sygdom, som var omfattet af loven.

Arbejdsskadestyrelsen henviste i afgørelsen til, at efter § 2, gruppe E, pkt. 6c, i fortegnelsen over erhvervssygdomme kan en skulderlidelse i form af forandringer i skulderens rotatorsener kun anerkendes som arbejdsskade, hvis der ikke har været tale om varieret arbejde ved kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner.

Desuden skal lidelsen være opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde.

Arbejdsskadestyrelsen begrundede herefter sin afgørelse med, atskadelidtes skulderlidelse ikke opfyldte betingelserne for anerkendelse, fordi der havde været tale om varieret arbejde med for skellige arbejdsfunktioner.

I klagen var det bl.a. anført, at skadelidte i perioder fra 14 dage til 3 måneder i hele sin karriere som rørsmed havde haft hårdt arbejde i "hænder over skulderen" stilling.

Det var konstateret via ultralyd-scanning, at senerne i højre skulder var halvt så tykke som de normalt skulle være.

Skadelidtes forbund havde under sagens behandling anmodet om ud sættelse af sagen, indtil oplysningerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik forelå.

Ankestyrelsen modtog under sagens behandling oplysninger fra Arbejds og miljømedicinsk Klinik, samt kommentarer fra skadelidtes tidligere arbejdsgivere.

Ifølge oplysningerne fra Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, fremgik det, at skadelidtes gener opstod i begyndelsen af 1980'erne, og at han havde haft statisk skulderbelastende arbejde, der havde medført skuldersymptomer.

Den afsluttende diagnose var dolores regionis humeroscapularis ("smerter i skulder/nakkeområdet").

Det fremgik videre, at skadelidte fra 1976-1986 var beskæftiget hos smede-svejsevirksomhed, som fremstillede sprinkleranlæg.

Under selve monteringen/fremstillingen på værkstedet, der varede ca. halvdelen af arbejdstiden, fastholdt skadelidte emner med venstre hånd og foretog svejsning/montage med højre hånd.

Den 2. halvdel af arbejdstiden bestod af sprinklermontage, hvilket altid foregik under lofter,d.v.s.

arbejde med armene over vandret højde stort set hele arbejds dagen.

Fra 1986-1992 var han beskæftiget hos en smedevirksomhed som rørsmed.

Han var stort set hele tiden udstationeret på en papirvarefabrik, hvor han foretog montering af rør, vandrør, rør til papirmasse og andre rør.

Diameteren var fra 3/4 tomme til 30-40 cm.

Der var hyppigt montagearbejde under lofter, d.v.s.

meget arbejde med armene over skulderniveau.

Der var hyppigt svejsemontage og servicearbejde.

I følge arbejdsgiveroplysninger havde skadelidte været ansat fra ca. 1976 - 1986, først som arbejdsdreng i 1 1/2 år og herefter i lære i 3 1/2 år, beskæftiget med forskelligt smedearbejde.

Herefter var han ansat på byggepladser, hvor arbejdet bestod af montering af sprinklerrør.

I den øvrige del af perioden havde han været beskæftiget med svejsning, herunder rør og bæringer m.m.

Den seneste arbejdsgiver havde oplyst, at skadelidte var ansat fra 28. maj 1986 - 3. januar 1993.

Arbejdets art havde stort set været som beskrevet af Arbejdsmedicinsk Klinik, hvoraf ca. 15 timer pr. uge havde været i normal arbejdsstilling.

Afgørelse

Den anmeldte lidelse anerkendtes som arbejdsskade, jf. erhvervs sygdomsbekendtgørelsen § 2, gruppe E, pkt. 6 c.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om et rotator cuffsyndrom, og at lidelsen var opstået efter længere tids statisk be lastning med armene hævet over skulderhøjde.

Ankestyrelsen lagde således vægt på, at skadelidte senest i perioden 1986 - 1993 i den overvejende del af arbejdstiden havde været beskæftiget med arbejde, der indebar statisk løft af arme over skulderhøjde.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →