Legislator Case Law & Legislation
W19960948925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-27-96 om likvid formue - personligt tillæg - pension - fast ejendom

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1996 9489 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse P-27-96 om likvid formue - personligt tillæg - pension - fast ejendom

KEN#LOKDOK23 1996 9489 Historic

Resume

Personligt tillæg kunne ikke afslås alene med henvisning til pensionistens formue i form af en ejerlejlighed i Spanien.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at friværdien ikke kunne betragtes som likvid formue.

*)

KEN#LOKDOK23 1996 9489 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 17, stk. 1

Vejledninger

Socialstyrelsens vejledning nr. 228 af 29. oktober 1990 om social pension - pkt. 186

Note

*) Se tillige SM P- 1-92.

Sagsfremstilling

En førtidspensionist fik afslag af kommunen på personligt tillæg til brille- og tandbehandlingsudgifter under henvisning til størrelsen af den likvide formue.

Kommunen havde en vejledende formuegrænse på 35.000 kr. for likvid formue og 475.000 kr. for skattepligtig formue for tildeling af personligt tillæg.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse og anførte som begrundelse for afgørelsen, at pensionisten udover helårsbolig her i landet, havde en ejerlejlighed i Spanien, der tjente som feriebolig.

Friværdien på 300.000 kr. i ferieboligen burde medregnes i formueopgørelsen, jf. Ankestyrelsens praksis i SM P-1-92.

I klagen anførte pensionisten bl.a., at hun ikke havde en helårsbolig i Danmark, hvilket også fremgik af hendes skatteansættelse.

Når hun opholdt sig i Danmark, beboede hun et kælderværelse hos en datter og svigersøn.

Lejligheden i Spanien blev udelukkende beboet af hende og havde aldrig været lejet ud.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om friværdi i lejlighed kunne betragtes som likvid formue.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at udgangspunktet for vurderingen af spørgsmålet om berettigelsen til personligt tillæg er et skøn over pensionistens økonomiske forhold, jf. § 17 i lov om social pension.

I praksis medtages pensionistens likvide formue ved den økonomiske vurdering, jf. Socialstyrelsens vejledning af 29. oktober 1990 om social pension, pkt. 186.

Ankestyrelsen fandt, at friværdien i lejligheden i Spanien ikke burde medregnes ved opgørelsen af den likvide formue.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der var tale om fast ejendom, der udelukkende tjente som feriebolig for pensionisten.

Da sagen ikke fandtes tilstrækkeligt belyst med hensyn til indtægts og udgiftsforhold til at det kunne afgøres, om hun herefter var berettiget til personligt tillæg, blev sagen hjemvist til kommunentil fornyet afgørelse af, om pensionisten var berettiget til person ligt tillæg til tandbehandlings- og brilleudgifter.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →