Legislator Case Law & Legislation
W19960944025 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-113-96 om handicappet barn - medicin - privat forsikring - Sygeforsikringen Danmark - merudgifter ved forsørgelsen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1996 9440 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-113-96 om handicappet barn - medicin - privat forsikring - Sygeforsikringen Danmark - merudgifter ved forsørgelsen

KEN#LOKDOK23 1996 9440 Historic

Resume

En kommune fandtes ikke at have været berettiget til efter opgørelse af merudgifter ved forsørgelsen af et handicappet barn at reducere ydelsen med tilskud fra Sygeforsikringen "danmark".

Ankestyrelsen henviste til, at betaling af merudgifter som følge af et barns handicap er ydelser, som det offentlige har påtaget sig at betale.

Støtten er ikke trangsbestemt, hvorfor tilskud fra en privat sygeforsikring ikke skal modregnes i ydelsen.

Ankestyrelsen henviste endvidere til, at der i Sygeforsikringen "danmark"s vedtægter er en bestemmelse, som sikrer, at "danmark" ikke yder dækning for medicinudgiften, når der ydes tilskud fra anden side.

*

KEN#LOKDOK23 1996 9440 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

12-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1

Vejledninger

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 16

Note

* Se også SM O-45-96 vedrørende hjælp efter bistandslovens § 46 a og SM O-114-96 vedrørende hjælp efter bistandslovens § 58

Sagsfremstilling

Ansøgeren havde fra kommunen fået bevilling til køb af medicin i henhold til bistandslovens § 48 til ansøgerens handicappede barn.

Ansøgeren var medlem af Sygeforsikringen "danmark", og kommunen forlangte, at tilskud fra "danmark" blev fratrukket, før kommunen ville yde tilskud efter bistandslovens § 48.

Sygeforsikringen "danmark" gjorde på vegne af ansøgeren indsigelse overfor denne fremgangsmåde og henviste til socialministerens svar af 30. juni 1994 på et spørgsmål fra Folketinget (nr. S 1474) om hjælpemulighederne, når der er tegnet en supplerende privat sygesikring i "danmark".

Heri anførtes: "Efter bistandslovens § 48, stk. 1, har personer, som i hjemmet forsørger et handicappet barn, ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, som skyldes handicappet.

Bistandslovens § 48 har efter Socialministeriets opfattelse en særlig karakter i forhold til de øvrige bestemmelser i bistandslovens kontanthjælpsafsnits regler om hjælp i særlige tilfælde, dels på grund af sin formulering hvor der tales om at "have ret til", dels fordi dens formål er medvirken til, at forældre til handicappede børn kan leve så normalt som muligt og undgå, at barnet kommer på døgninstitution eller lignende.

Det er således Socialministeriets opfattelse, at det offentlige efter bistandslovens § 48 har påtaget sig forpligtelsen til at afholde forældrenes merudgifter ved forsørgelsen af et handicappet barn.

"

Kommunen fastholdt sin afgørelse, idet det var kommunens opfattelse, at tilskud efter § 48 alene dækker merudgiften til medicin, det vil sige efter at tilskud fra "danmark" er fratrukket.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet henviste til, at såfremt man har valgt at forsikre sig i, for eksempel i Sygeforsikringen "danmark" og derved kan få dækket en del af udgifterne, ville der ske en overkompensation, såfremt kommunen først skulle afholde den fulde udgift til de nødvendige medicin- eller behandlingsudgifter, hvorefter "danmark" ville refundere udgifterne helt eller delvis efter selskabets regler herom.

Nævnet fandt, at kommunen ikke kunne kræve, at tilskud fra "danmark" skulle udnyttes, før der kunne udbetales hjælp efter bistandslovens § 48.

Kommunen kunne dog tage hensyn til, at man kunne få dækket en del af udgifterne.

Kommunen kunne således undlade at betale denne del af udgiften, da denne del i så fald ikke kunne anses som værende "nødvendige merudgifter ved forsørgelsen efter bistandslovens § 48".

Under sagens behandling har Ankestyrelsen modtaget socialministerens svar af 1. april 1996 på et spørgsmål fra Folketinget (nr. S 1774), om kommunens mulighed for at foretage reduktion i sociale tilskud til personer, der modtager erstatning fra Sygeforsikringen "danmark".

Heri udtales bl.a., at medlemskab af "danmark" ikke har betydning for ydelser efter bistandslovens § 48.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af,hvordan tilskud fra Sygeforsikringen "danmark" behandles i for bindelse med udbetaling af hjælp efter bistandslovens § 48 og som supplement til SM P-22-94 og SM O-45-96.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen havde været berettiget til at reducere ydelsen efter bistandslovens § 48, stk. 1-2 med tilskud fra Sygeforsikringen "danmark".

Ankestyrelsen henviste til, at betaling af merudgifter som følge af et barns handicap efter bistandslovens § 48 er ydelser, som det offentlige har påtaget sig at betale.

Støtten er ikke trangsbestemt, hvorfor tilskud fra en privat sygeforsikring ikke skal modregnes i ydelsen efter § 48.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der på denne måde skete overkompensa tion, da der i Sygeforsikring "danmark"s vedtægter § 9.5 er en regel, som sikrer, at "danmark" ikke yder dækning for medicinudgiften, når der ydes tilskud fra anden side.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →