Ankestyrelsens principafgørelse O-112-96 om tabt arbejdsfortjeneste - vidtgående fysisk eller psykisk handicap - kursusdeltagelse - handicappet ægtefælle - hørenedsættelse - kommunikationskursus - merudgifter ved forsørgelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-112-96 om tabt arbejdsfortjeneste - vidtgående fysisk eller psykisk handicap - kursusdeltagelse - handicappet ægtefælle - hørenedsættelse - kommunikationskursus - merudgifter ved forsørgelsen

Resume

Der var ikke hjemmel til at dække tabt arbejdsfortjeneste for en ansøger i forbindelse med hans deltagelse i et kommunikationskursus som ledsager for sin hørehæmmede hustru.

Der blev lagt vægt på, at tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ydes med hjemmel i bistandslovens § 48, stk. 3, som efter sin ordlyd alene vedrører tabt arbejdsfortjeneste som følge af børns handicap.

Kassation

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 3 og § 48, stk. 4

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 20, pkt. 47

Sagsfremstilling

En ansøger søgte om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med sin deltagelse i et kommunikationskursus som ledsager for sin hørehæmmede hustru.

Kurset, der var et 2 ugers handicapkompenserende kursus i mund håndsystem, henvendte sig til svært hørehæmmede og deres familier med den hensigt at give den hørehæmmede mulighed for at skabe forståelse for kommunikationsformer, som var en nødvendighed i de døvblevnes hverdag.

Der var af amtskommunen bevilget familien som helhed fuld dækning for betaling af kurset.

Ansøger var i fuld beskæftigelse, og kurset lå i arbejdstiden.

Ansøgers hustru led af en alvorlig dobbeltsidig hørenedsættelse.

Ansøgeren var også selv hørehæmmet, men rimeligt afhjulpet med høreapparat og mundaflæsning.

--------------------------- |*)Se tillige SM O- | |111-96.

|---------------------------Kommunen afviste at dække den tabte arbejdsfortjeneste under henvis ning til, at der ikke skønnedes at være lovhjemmel til det ansøgte efter bistandslovens § 48, stk. 4.

Udgiften ansås endvidere ikke for at være absolut nødvendig.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens beslutning.

Nævnet fandt det endvidere rimeligt, at ansøger anvendte 2 uger af sin ferie på kurset.

I klagen var det blandt andet anført, at det var meget ressource krævende at deltage i et kommunikationskursus, og at det ikke var acceptabelt at ferie skulle inddrages til deltagelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ske dækning af ansøgers tabte arbejdsfortjeneste ved hans deltagelse i et kommunikationskursus som ledsager for sin hørehæmmede kone.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var hjemmel i bistandslovens § 48,stk. 4 til at yde ansøger tilskud til dækning af hans tabte arbejds fortjeneste ved deltagelse som ledsager for sin døve hustru i det omhandlede kursus

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at bestemmelsen i § 48, stk. 3 - der omhandler dækning af tabt arbejdsfortjeneste og er indsat ved ændringslov nr. 211 af 3. april 1990 - efter sin ordlyd alene vedrører erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af børns handicap.

Der er i bemærkningerne til lovforslaget og i den efterfølgende bekendtgørelse nr. 239 af 10. april 1990 fra Socialministeriet intet anført, som går i retning af at bestemmelsen også sigter på voksne.

Med denne begrundelse tiltrådte Ankestyrelsen ankenævnets afgørelse.