Ankestyrelsens principafgørelse O-110-96 om brilleglas - hjælpemiddel - prisaftale - rammeaftale - merudgifter ved forsørgelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-110-96 om brilleglas - hjælpemiddel - prisaftale - rammeaftale - merudgifter ved forsørgelsen

Resume

En kvinde var ikke berettiget til støtte til merudgifter til køb af tynde brilleglas.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at kvindens synshandicap kunne afhjælpes ved køb af brilleglas, hvor udgiften lå inden for rammerne af den aftale, som kommunen havde indgået med Dansk Optikerforening.

*)

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1

Vejledninger

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - pkt. 2.4

Note

*) Note:Det bemærkes, at der ved lov nr. 497 af 12. juni 1996 om ændring af bistandsloven er indført en ændring af reglerne i § 58, idet der er givet mulighed for, at brugere af særligt personlige hjælpemidler kan benytte en anden leverandør end den af kommunen valgte.

Hvis brugeren vælger selv at indkøbe hjælpemidlet refunderer kommunen udgifterne, dog højst med et beløb svarende til den pris, som kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 1997.

Bestemmelsen har dog ikke virkning for hjælpemidler, der er omfattet af en leverandøraftale, såfremt aftalen er indgået eller der er foretaget udbud før den 22. maj 1996.

Sagsfremstilling

En kvinde indgav via optiker ansøgning til kommunen om tilskud efter bistandslovens § 58 til brilleglas med et samlet beløb på 2.937 kr. Styrken i brilleglassene var angivet til -5,50 på højre øje og -12,00 på venstre, og i ansøgningsskemaet var bemærket, at der var tale om specialglas på grund af styrken.

Kommunen bevilgede et beløb på 1.289 kr., da prisdifferencen skyldtes, at ansøgeren havde valgt en udførelse af brilleglassene, der ikke var omfattet af kommunens aftale med Dansk Optikerforening.

Optikeren oplyste, at kvinden var blevet informeret om egenbetalingen, og at der godt kunne leveres brilleglas, der kompenserede for hendes synshandicap, inden for rammerne af den indgåede aftale.

Af kosmetiske grunde havde hun valgt de tyndere og lettere glas.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag med kommunens begrundelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en prisaftale udelukker, at hjælpen i hvert enkelt tilfælde ydes efter et konkret skøn, således at hjælpen ydes til de billigste og bedst egnede brilleglas, selv om disse ikke er omfattet af en indgået prisaftale.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt ikke ansøgeren berettiget til støtte til den fulde udgift til køb af brilleglas efter bistandslovens § 58.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at leverandøren ved bestillingen af brille og glas havde gjort ansøgeren bekendt med, at merudgiften ved valg af tyndere glas faldt uden for den indgåede prisaftale og derfor ikke kunne dækkes.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ifølge sagens oplysninger inden for rammerne af den indgåede aftale kunne leveres brilleglas, som kunne afhjælpe ansøgerens synshandicap, og der forelå ikke oplysninger om synsnedsættelsen, der kunne begrunde en fravigelse fra aftalen.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.