Ankestyrelsens principafgørelse O-92-96 om afbrydelse af telefonkontakt - anbragt i familiepleje - samvær 1 gang om måneden - kommunalbestyrelsens kompetence - kontrol med telefonsamtaler

Ankestyrelsens principafgørelse O-92-96 om afbrydelse af telefonkontakt - anbragt i familiepleje - samvær 1 gang om måneden - kommunalbestyrelsens kompetence - kontrol med telefonsamtaler

Resume

En beslutning om, at en far kun kunne ringe til plejefamilien, hvor hans børn var anbragt, og høre til børnenes velbefindende, var ikke en afgørelse om telefonkontrol, men en afgørelse om afbrydelse af telefonkontakten.

Ankestyrelsen udtalte endvidere vejledende, at der ikke i bistandsloven var hjemmel til at træffe afgørelse om kontrol af telefonkon takten mellem forældre og børn anbragt i plejefamilie.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 14, stk. 7, § 67, stk. 2, § 67, stk. 3, § 67, stk. 4 og § 67, stk. 5

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 11 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 123-126

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen havde truffet afgørelse om afbrydelse af tele fonkontakten mellem faderen og 2 børn anbragt uden for hjemmet i plejefamilie, dog således, at forældremyndighedsindehaveren 1 gang ugentligt kunne ringe til plejefamilien og høre, hvorledes børnene havde det.

Ankenævnet ophævede kommunalbestyrelsens beslutning om afbrydelse af telefonkontakten.

---------------------- |*) Se også SM O- | |64-96.

|---------------------- Ankenævnet fandt, at afgørelsen måtte opfattes som en afgørelse om kontrol med telefonsamtalerne mellem faderen og børnene.

En sådan afgørelse skulle træffes af Børn og unge-udvalget, jf. bistandslovens § 14, stk. 7.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afgrænse begreberne telefonkontrol og -afbrydelse, herunder at fastslå, hvilken myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse om henholdsvis telefonkontrol og -afbrydelse, samt hvilken betydning barnets opholdssted (institution eller plejefamilie) har for hjemmelen til at træffe beslutning om udøvelsen af telefonkontakt med forældre eller andre personer.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at kommunalbestyrelsens afgørelse var en afgørelse om afbrydelse af telefonkontakten, da faderens adgang til at tale i telefon med børnene ophørte.

Det forhold, at faderen 1 gang ugentligt telefonisk kunne kontakte plejefamilien og høre til børnenes velbefindende, kunne således ikke sidestilles med telefonisk kontakt med børnene.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke var tale om en beslutning om afbrydelse af forbindelsen med børnene i medfør af bistandslovens § 67, stk. 3, 2. punktum, jf. stk. 4, 1. punktum, idet der blev lagt vægt på, at der var samvær mellem faderen og børnene 2 timer ugentligt.

En afgørelse om afbrydelse af telefonkontakten, når der er fastsat samvær mindst en gang om måneden, kan træffes af kommunalbestyrelsen i medfør af bistandslovens § 67, stk. 2.

Ankestyrelsen udtalte endvidere vejledende, at der ikke i bistandsloven var hjemmel til at træffe afgørelse om kontrol af telefonkontakten mellem forældre og børn anbragt i plejefamilie, jf. bistands lovens § 67, stk. 5, jf. § 14, stk. 7.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i ankenævnet.