Ankestyrelsens principafgørelse O-76-96 om handicappet barn - knogleskørhed - motionsribbe - kondicykel - merudgifter ved forsørgelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-76-96 om handicappet barn - knogleskørhed - motionsribbe - kondicykel - merudgifter ved forsørgelsen

Resume

Udgifter til kondicykel og motionsribbe kunne ikke anses for nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af en dreng, der led af en knoglesygdom, og som på grund af manglende aktivitet var tiltagende over vægtig.

Der blev lagt vægt på, at udgifterne ikke oversteg hvad forældre med raske børn har af udgifter i forbindelse med børnenes aktiviteter, herunder aktiviteter, der giver motion.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

11-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 9

Sagsfremstilling

Forældrene til et barn, født i 1983, der led af en knoglesygdom, der bl.a. medførte hyppige knoglebrud og sammenfald i ryggen, søgte om hjælp til motionsribbe og kondicykel.

Barnet var på grund af manglende aktivitet tiltagende overvægtig, og der var fra lægelig side anbefalet kondicykel og motionsribbe til gennemførelse af et motionsprogram.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med henvisning til, at det ansøgte måtte betragtes som behandlingsredskaber, der ikke kunne ydes efter bistandslovens § 48.

Ankenævnet fandt, at udgiften kunne afholdes efter bistandslovens § 48, da de ansøgte remedier havde en sådan sammenhæng med hans handicap, at der var tale om merudgifter ved hans forsørgelse.

Nævnet lagde til grund, at der var tale om en udgift, som forældre til ikke handicappede børn sædvanligvis ikke havde.

I klagen henviste kommunen til, at forældre til raske børn også har udgifter, til at deres børn kan få motion, sædvanligvis gennem sportsaktiviteter.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifter til en kondicykel og en motionsribbe kunne betragtes som nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt ikke, at udgifterne til kondicykel og motions ribbe kunne anses for nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet efter bistandslovens § 48.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at både forældre til handicappede og ikke handicappede børn har udgifter i forbindelse med deres børns aktiviteter, herunder aktiviteter, der giver børnene motion, afhængig af bl.a børnenes interesser og helbredsmæssige muligheder.

Udgifterne til kondicykel og motionsribbe skønnedes ikke at over stige, hvad forældre med raske børn har af udgifter i forbindelse,med, at deres børn får motion gennem deltagelse i f.

eks.

sportsakti viteter.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.