Legislator Case Law & Legislation
W19960940425 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-75-96 om handicappet barn - rejseudgifter - ferieophold i udlandet - løn til hjælper - merudgifter ved forsørgelsen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1996 9404 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-75-96 om handicappet barn - rejseudgifter - ferieophold i udlandet - løn til hjælper - merudgifter ved forsørgelsen

KEN#LOKDOK23 1996 9404 Historic

Resume

En familie med et handicappet barn var berettiget til støtte til rejseudgifter og løn til hjælper for en periode af 14 dage under ferieophold i udlandet, selvom det måtte antages, at barnet som følge af handicappet, der bevirkede, at det var stærkt plejekrævende, ikke fik noget eller kun lidt personligt udbytte af ferieopholdet.

Ankestyrelsen lagde til grund, at det måtte anses for sædvanligt, at en familie tager på en kortere ferie, også i udlandet, hvor de hjemmeværende børn er med, og at der i overensstemmelse med formålet med lovbestemmelsen var tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.

KEN#LOKDOK23 1996 9404 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 9

Sagsfremstilling

En familie med et 11-årigt stærkt handicappet barn søgte om støtte til hjælper til barnet i forbindelse med et ferieophold i udlandet.

Barnet var svært cerebralt handicappet og meget plejekrævende.

Familiens læge havde bl.a. oplyst, at barnet lå i nærmest comatiøs tilstand, og at det var tvivlsomt om barnet ville have noget "udbytte" af ferieopholdet.

Lægen havde desuden oplyst, at han ikke fandt, at selve flyrejsen ville belaste barnet markant, men at enhver ændring i omgivelserne kunne bevirke en risiko.

Kommunen afslog ansøgningen begrundet i barnets tarv og henviste til barnets fysiske og psykiske tilstand og feriens længde (3 måneder).

Ankenævnet fandt, at familien var berettiget til betaling af rejseudgifter og løn til én medhjælper for en periode af 14 dage under familiens ferieophold i udlandet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om barnets manglende mulighed for at få et personligt udbytte af ferieopholdet, var til hinder for at yde støtte til dette.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at familien var berettiget til den tilkendte støtte efter bistandslovens § 48, stk. 1 og 2 til familiens ferieophold med deltagelse af det handicappede barn.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at det måtte anses for sædvanligt, at en familie tager på en kortere ferie, også i udlandet (der i dette tilfælde var moderens hjemland) hvor de hjemmeværende børn er med.

Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at barnets handicap efter den foreliggende lægelige bedømmelse ikke kunne anses for at være til hinder for gennemførelsen af ferie, selvom barnet var stærkt plejekrævende.

Ankestyrelsen fandt under disse omstændigheder, at der i overensstemmelse med formålet med bistandslovens § 48, stk. 1 og 2, var tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen, hvortil der kunne ydes støtte, selvom barnet som følge af handicappet ikke fik noget eller kun lidt personligt udbytte af ferieopholdet.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →