Ankestyrelsens principafgørelse O-57-96 om boligændringer - fremadskridende lidelse - automatiske døråbnere

Ankestyrelsens principafgørelse O-57-96 om boligændringer - fremadskridende lidelse - automatiske døråbnere

Resume

Der kunne ydes hjælp til automatiske døråbnere til en 74-årig kvinde med en fremadskridende neurologisk lidelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hjælp til automatiske døråbnere måtte anses for nødvendig for at afhjælpe ansøgerens sygdoms- og aldersbetingede svagelighed og derved gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ansøgeren.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøgerens ønske om at blive i egen bolig kunne imødekommes, uden at der var tale om en mere kostbar eller omfattende ændring.

Der havde således efter det oplyste om ansøgerens lidelse ikke været grundlag for at afslå ansøgningen om automatiske døråbnere underhenvisning til, at der på længere sigt måtte påregnes yderligere hel bredsforringelse, der nødvendiggjorde boligskift.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

09-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 59, stk. 1

Vejledninger

Socialministeriets cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven - pkt. 1

Sagsfremstilling

En nu 74-årig kvinde ansøgte kommunen om hjælp til etablering af automatiske døråbnere til gade- og hoveddør.

Ansøgeren led af nervebetændelse med tiltagende symptomer i form af bl.a. styringsbesvær og lammelser af især hænder og ben samt gangbesvær.

Det var ikke muligt at give en prognose for, hvordan lidelsen ville udvikle sig, men ansøgeren måtte påregne på længere sigt at blive yderligere sygdomssvækket.

Etablering af automatiske døråbnere ville gøre det muligt for kvinden selv at åbne gade- og hoveddør og dermed blive boende i eget hjem.

Kommunen afslog ansøgningen under henvisning til, at etablering af automatiske døråbnere ikke på længere sigt ville kunne afhjælpe ansøgerens vanskeligheder med at åbne dørene.

Kommunen fandt, at ansøgerens fortsatte forbliven i egen bolig ville nødvendiggøre yderligere boligændringer, og at den bedste løsning ville være, at ansøgeren flyttede til en ældrebolig.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der ved skønnet over et aktuelt behov for boligændring kan lægges vægt på, at der på længere sigt må påregnes yderligere helbreds forringelse, der nødvendiggør boligskift.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren var berettiget til hjælp til automatiske døråbnere efter bistandslovens § 59, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hjælp til automatiske døråbnere måtte anses for nødvendig for at afhjælpe ansøgerens sygdoms- og aldersbetingede svagelighed og derved gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ansøgeren.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøgerens ønske om at blive i egen bolig kunne imødekommes, uden at der var tale om en mere kostbar eller omfattende ændring.

Der havde således efter det oplyste om ansøgerens lidelse ikke været grundlag for at afslå ansøgningen om automatiske døråbnere under henvisning til, at der på længere sigt måtte påregnes yderligere helbredsforringelse, der nødvendiggjorde boligskift.