Ankestyrelsens principafgørelse O-40-96 om behandling - handicappet barn - handicapridning - optræning - fritidsaktivitet - merudgifter ved forsørgelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-40-96 om behandling - handicappet barn - handicapridning - optræning - fritidsaktivitet - merudgifter ved forsørgelsen

Resume

Merudgiften ved handicapridning i forhold til almindelig ridning kunne anses som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af en handicappet pige på 5 år.

Der blev lagt vægt på, at ridningen i overvejende grad måtte anses for at være en fritidsaktivitet for pigen, der var stærkt begrænset i valget af fritidsaktiviteter i forhold til normalt fungerende børn.

Ved udmålingen af hjælpen til dækning af merudgifter ved handicap ridning skulle fratrækkes et beløb svarende til, hvad det ville have kostet, hvis pigen gik til almindelig rideundervisning på en lokal rideskole.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

09-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 48, stk. 1

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 23

Sagsfremstilling

Forældrene til en på ansøgningstidspunktet 5 1/2-årig pige søgte om hjælp til dækning af merudgifter ved rideundervisning.

Pigen var vidtgående psykisk handicappet og led af epilepsi.

Hun blev passet i specialbørnehave af behandlingsmæssige grunde.

Som begrundelse for ansøgningen var bl.a. henvist til, at ridning var medvirkende til at styrke pigens motorik og muskulatur.

Endvidere var henvist til, at en fritidsaktivitet som ridning ville give pigen og hendes forældre mulighed for at være sammen på en god måde.

Kommunen afslog ansøgningen, idet man i stedet henviste til fysiurgisk behandling i forbindelse med styrkelse af motorik og muskulatur.

Ankenævnet pålagde kommunen at yde hjælp til dækning af de faktiske merudgifter ved handicaprideundervisning, da ridningen i overvejende grad måtte anses for en fritidsaktivitet, således at udgiften til handicaprideundervisning skulle fratrækkes et beløb svarende til, hvad det ville koste at gå til almindelig rideundervisning.

Nævnet lagde vægt på, at det fra flere sider var anbefalet, at pigen deltog i rideundervisning, og at pigen på grund af sit handicap var stærkt begrænset i sit valg af fritidsaktiviteter i forhold til normalt fungerende børn.

Nævnet fandt ligeledes, at det var normalt, at børn i 5-års alderen påbegynder fritidsaktiviteter.

I klagen anførte kommunen, at 5-årige naturligvis deltager i fri tidsaktiviteter, men ikke på et niveau som antaget af nævnet.

Endvidere anførte kommunen, at nævnet havde udvidet anvendelsesområdet for bistandslovens § 48 til også at omfatte udgifter til træning/behandling/undervisning, idet der var tale om relativt dyr specialundervisning.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i henhold til bistandslovens § 48 kan ydes økonomisk hjælp til deltagelse i handicapridning, eller om udgiften er en behandlingsudgift, hvortil der kan ydes hjælp efter bistandslovens § 46 a.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at merudgiften ved handicapridning til pigen måtte anses for en nødvendig merudgift ved forsørgelsen, der var omfattet af bistandslovens § 48.

Begrundelsen for afgørelsen var, at handicapridning efter Ankestyrelsens opfattelse overvejende måtte betragtes som en fritidsaktivitet for pigen, der på grund af sit handicap var stærkt begrænset i sit valg af fritidsaktiviteter i forhold til normalt fungerende børn.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det er almindeligt, at børn i 5-års alderen påbegynder fritidsaktiviteter.

Ved udmålingen af hjælpen til dækning af merudgifter ved handicapridning skulle fratrækkes et beløb svarende til, hvad det ville have kostet, hvis pigen gik til almindelig rideundervisning på en lokal rideskole.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.