Ankestyrelsens principafgørelse O-37-96 om plejehjem - optagelse i anden kommune - nære pårørende - refusion

Ankestyrelsens principafgørelse O-37-96 om plejehjem - optagelse i anden kommune - nære pårørende - refusion

Resume

En 80-årig kvinde ønskede at flytte fra A kommune til B kommune for at bevare en tæt kontakt til en søn, der var bosiddende i B kommune.

B kommune anviste hende en plads i et plejehjem i C kommune, hvor B kommune, ifølge aftale med C kommune, rådede over et vist antal pladser.

A kommune havde overfor B kommune givet refusionstilsagn i forbindelse med en flytning til B kommune, men ikke til C kommune.

En plejehjemsplads i C kommune kunne ikke sidestilles med en plejehjemsplads i B kommune, hvor den nære pårørende boede.

Betingelserne i bekendtgørelsen var således ikke opfyldt, og A kommune var ikke bundet af sit refusionstilsagn til B kommune.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at reglerne i bekendtgørelsen om optagelse i plejehjem mv. i en anden kommune udtømmende angiver, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at ældre og handicappede kan opnå ret til at flytte kommune.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

09-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 83, stk. 2 og § 83, stk. 3

Sagsfremstilling

En 80-årig kvinde ønskede at flytte fra A kommune til B kommune for at bevare en tæt kontakt til en søn, der var bosiddende i B kommune.

A kommune meddelte B kommune, at man ville yde refusion til B kommune for en eventuel anvist plads i B kommune.

B kommune visiterede efterfølgende kvinden til en plejehjemsplads i et fælleskommunalt plejehjem beliggende i C kommune.

B kommune havde ifølge aftale med C kommune råderet over og betalte for et vist antal pladser i plejehjemmet.

A kommune gjorde B kommune opmærksom på, at det afgivne refusions tilsagn ikke omfattede en plejehjemsplads i C kommune.

Ankenævnet pålagde A kommune at yde refusion til B kommune i overensstemmelse med det tidligere afgivne refusionstilsagn.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at A kommune havde meddelt refusionstilsagn i forbindelse med en flytning til et plejehjem i B kommune, og at det formål, der begrundede refusionstilsagnet, var tilgodeset ved, at den pågældende blev optaget i det fælleskommunale plejehjem i C kommune.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en person har ret til at flytte i et plejehjem eller ældreegnet bolig i en anden kommune end den, hvor den nære pårørende bor, og om fraflytningskommunen herefter er pligtig at yde refusion.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at A kommune var berettiget til at afslå at yde refusion til B kommune for de udgifter, B kommune måtte have som følge af, at B kommune havde anvist en plejehjemsplads til en 80-årig kvinde i C kommune.

Begrundelsen var, at forudsætningen for det refusionstilsagn, som A kommune havde afgivet, var bristet, på grund af at kvinden var anvist en plejehjemsplads i C kommune.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at A kommunes refusions tilsagn i forbindelse med flytningen blev afgivet i overensstemmelse med bistandslovens § 11, stk. 1, nr. 3, jf. § 83, stk. 2 og 3.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 585 af 24. juni 1992 om optagelse i plejehjem mv. i en anden kommune udtømmende angiver, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at ældre og handicappede kan opnå ret til at flytte kommune efter bestemmelsen i bistandslovens § 83, stk. 2.

Da den pågældendes søn havde bopæl i B kommune, og da plejehjemmet var beliggende i C kommune, var der ikke tale om en plejehjemsplads i den kommune, hvor den nære pårørende boede.

Betingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, var således ikke opfyldt.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.