Ankestyrelsens principafgørelse O-13-96 om egenbetaling - udgifter - privatskole - henvist dagelev - undervisningsmæssige hensyn

Ankestyrelsens principafgørelse O-13-96 om egenbetaling - udgifter - privatskole - henvist dagelev - undervisningsmæssige hensyn

Resume

Der var ikke hjemmel i bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 1 og nr. 7, (nu servicelovens § 40, stk. 2, nr. 1 og nr. 8 ) til at opkræve betaling hos forældremyndighedens indehaver for udgifter i forbindelse med en iværksat social og undervisningsmæssig støtteforanstaltning som led i skolegang.

Selve skoleudgiften, ved at drengen gik på privatskole, måtte moderen fortsat afholde som sædvanlig egenbetaling, da hun skønnedes at have midler dertil.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 33, stk. 2, nr. 1 og § 33, stk. 2, nr. 7

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 42, pkt. 48

Sagsfremstilling

På grund af indlæringsmæssige og sociale problemer havde moderen til en 11-årig dreng flyttet ham til en privatskole.

Der blev fra kommunens side via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) anvist ekstra opsamlings-/støttetimer over folkeskolelovens § 19, stk. 2.

På grund af tiltagende problemer blev drengen i skoleåret 1994/1995 "henvist dagelev".

Begrebet anvendes i folkeskoleloven om børn, hvortil skoleforvaltningen køber en undervisningsplads, hvis opgaven ikke kan klares i det kommunale skolevæsen.

Ordningen ville indebære øget social og undervisningsmæssig støtte og opfølgning for drengen.

Kommunens skoleforvaltning ønskede ikke at afholde udgiften, da kommunalbestyrelsen havde besluttet, at alle elever skulle kunne tilbydes en tilstrækkelig undervisning inden for skolevæsenets egne rammer.

Socialforvaltningen afkrævede moderen delvis betaling (2.600 kr. ud af ca. 8.000 kr.) med henvisning til § 33, stk. 2, nr. 7.

Afgørelse

Nævnet ophævede den af kommunen pålagte egenbetaling for de etable rede særforanstaltninger.

Begrundelsen var, at der ikke var fastsat regler for forældrebetaling for denne type foranstaltninger.

Det var nævnets opfattelse, at bestemmelsen i § 33, stk. 2, nr. 7, ikke giver mulighed for at fastsætte egenbetaling fra en kommunesside på områder, hvor der ikke (i forvejen) findes regler om egen betaling for iværksatte foranstaltninger.

Der findes ikke regler for fastsættelse af forældrebetaling for sociale og undervisningsmæssige støtteforanstaltninger, etableret som led i skolegang.

Derimod fandt nævnet, at moderen fortsat måtte afholde den for ældrebetaling, der følger af selve det forhold, at sønnen var optaget på privatskole (dagelevpris på ca. 650 kr. pr. måned).

(Sagen belyser emnet, som er behandlet i Ankestyrelsens artikel i "Nyt fra Ankestyrelsen" nr. 4/1994 om udgifter i forbindelse med frivillige foranstaltninger for børn.

)