Ankestyrelsens principafgørelse O-1-96 om flyttehjælp - boligindskudslån - garanti - boligstøtteloven - refusion

Ankestyrelsens principafgørelse O-1-96 om flyttehjælp - boligindskudslån - garanti - boligstøtteloven - refusion

Resume

Fraflytningkommunens garanti i henhold til boligstøttelovens 59 for betaling af indskudslån i bolig i tilflytningskommunen kunne ikke sidestilles med flyttehjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der flere gange var givet familien afslag på hjælp til flytning til B kommune, og at familien derefter på eget initiativ havde skaffet sig økonomisk mulighed for at indfri indskudslånet i den eksisterende bolig og for egne midler gennemført flytningen til B kommune.

Det påhvilede derfor ikke fraflytningskommunen at refundere den hjælp, der var ydet familien efter flytningen.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 47, stk. 2

Sagsfremstilling

En familie på 2 voksne og 1 mindreårigt barn havde flere gange ansøgt A kommune om flyttehjælp, men havde fået afslag.

I april måned 1993 oplyste ansøger til A kommune, at familien flyttede til B kommune den 15. maj 1993.

Han oplyste samtidig, at han havde søgt om boligindskudslån i B kommune, og at han havde indfriet sit nuværende indskudslån gennem optagelse af banklån.

Han havde opsagt sit lejemål pr. 15. maj 1993.

Den 3. maj 1993 henvendte han sig til A kommune om hjælp til betaling af indskud i B kommune, idet denne kommune havde afslået ansøgningen om boligindskudslån, således at familien ville stå uden bolig.

A kommune besluttede herefter at yde kaution for indskudslånet vedrørende lejligheden i B kommune.

A kommune afviste senere at meddele refusionstilsagn.

Ankenævnet tiltrådte A kommunes afslag på at yde refusionstilsagn og begrundede afgørelsen med, at der ikke var ydet flyttehjælp efter bistandsloven til familiens flytning til B kommune.

Nævnet henviste i afgørelsen til, at familien var flyttet på eget initiativ.

Det forhold, at A kommune i medfør af boligstøttelovens § 59 havde ydet kaution til et pengeinstitut for boligindskudslånet, udløste efter nævnets opfattelse ikke refusionskrav efter bistandslovens § 47, stk. 2.

B kommune anførte i klagen til Ankestyrelsen, at A kommunes garanti for lån til beboerindskud efter boligstøttelovens § 59 til en lejlighed i en anden kommune burde kunne sidestilles med flyttehjælp efter bistandslovens § 47, stk. 1, således at procedurereglerne i bestemmelsens stk. 2 skulle iagttages.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der ertale om omgåelse af reglen i bistandslovens § 47, stk. 2, i en situa tion, hvor en kommune stiller garanti for betaling af indskudslån efter boligstøttelovens § 59.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at den garanti for betaling af indskudslån, som A kommune havde stillet i henhold til § 59 i lov om individuel boligstøtte i forbindelse med ansøgers flytning til B kommune, ikke kunne sidestilles med flyttehjælp efter bistandslovens § 47.

Det påhvilede derfor ikke A kommune at refundere den hjælp, der blev ydet familien efter den 15. maj 1995.

Begrundelsen for afgørelsen var, at A kommune i overensstemmelse med reglerne i lov om individuel boligstøtte alene havde stillet garanti for boligindskudslånet.

Ankestyrelsen lagde således vægt på, at der flere gange havde været givet familien afslag på hjælp til flytning til B kommune efter bistandslovens § 47, og at familien derefter på eget initiativ havde skaffet sig økonomisk mulighed for at indfri indskudslånet i den eksisterende bolig og for egne midler gennemført flytningen til B kommune.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.