Ankestyrelsens principafgørelse D-12-96 om forvaltningsloven - lægekonsulent - inhabilitet - ugyldighed - dagpenge

Ankestyrelsens principafgørelse D-12-96 om forvaltningsloven - lægekonsulent - inhabilitet - ugyldighed - dagpenge

Resume

I forbindelse med behandlingen af en sag om standsning af dagpenge efter dagpengelovens § 8, stk. 1, udtalte Dagpengeudvalget over for en kommune, at lønmodtagerens egen læge ikke må medvirke som kommunens lægekonsulent ved kommunens behandling af sagen, da han er inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

*)

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

14-06-2009

Love

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 3, stk. 1, nr. 5

Note

*) Note: Vedrørende retsvirkningen af inhabilitet henvises iøvrigt til SM P-26-96.

Sagsfremstilling

Lønmodtageren var syg fra februar 1994 på grund af alkoholmisbrug og psykiske problemer.

Egen læge udtalte i egenskab af lægekonsulent for kommunen, at han kunne anbefale arbejdstræning af lønmodtageren.

Lønmodtageren var bekendt med, at han selv skulle medvirke i bestræbelserne for at få ham tilbage til arbejdsmarkedet.

Ved samtale i kommunen den 10. oktober 1995 blev det aftalt, at lønmodtageren skulle starte på et beskæftigelsesprojekt den 13. oktober 1995.

Kommunen standsede dagpengene, da lønmodtageren udeblev fra den aftalte samtale.

Dagpengene blev standset med tilbagevirkende kraft til den 15. september 1995.

Afgørelse

Lønmodtageren havde ikke ret til dagpenge fra den 13. oktober 1995.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren ikke mødte til samtale på beskæftigelsesprojektet den 13. oktober 1995.

Udeblivelsen berettigede ikke kommunen til at fratage ham dagpengene fra den 15. september 1995 frem til udeblivelsen.

Dagpengeudvalget tiltrådte således delvis kommunens afgørelse.

Dagpengeudvalget bemærkede over for kommunen, at lønmodtagerens egen læge ikke må medvirke som kommunens konsulent ved kommunens behandling af sagen, da han er inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.