Legislator Case Law & Legislation
W19960926625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-16-96 om anmeldelse - to arbejdsforhold - dagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1996 9266 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse D-16-96 om anmeldelse - to arbejdsforhold - dagpenge

KEN#LOKDOK23 1996 9266 Historic

Resume

En iværksætter havde ret til dagpenge både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende, selv om kun dagpengeskema for lønmodtagere (vedrørende iværksætterydelsen) var modtaget rettidigt i kommunen.

Dagpengeudvalget lagde vægt på, at sygdomstilfældet måtte anses for anmeldt til kommunen ved modtagelsen af dagpengeskemaet for lønmodtagere.

KEN#LOKDOK23 1996 9266 Historic

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 10, stk. 4 og § 20, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 43 og § 45

Sagsfremstilling

En selvstændig erhvervsdrivende med forsikring efter dagpengelovens § 20 var syg fra den 31. januar 1996.

Pågældende modtog iværksætterydelse.

Kommunen modtog den 6. februar 1996 anmodning om dagpenge på skema dp 200 B vedrørende dagpenge på grundlag af iværksætterydelsen.

Først den 29. februar 1996 modtog kommunen anmodning om dagpenge som selvstændig erhvervsdrivende på skema dp 200 C.

Kommunen gav afslag på dagpenge som selvstændig i perioden 31. januar til og med 28. februar 1996, idet anmodningen om dagpenge som selvstændig først var modtaget i kommunen den 29. februar 1996 - og dermed efter udløbet af den frist på en uge efter første fraværsdag, der gælder efter dagpengelovens § 10, stk. 4, 2. punktum.

I klagen henvistes bl.a. til forsikringen.

Afgørelse

Iværksætteren havde ret til dagpenge fra den 31. januar 1996 til den 28. februar 1996, jf. dagpengelovens § 10, stk. 4, 2. punktum.

Efter denne bestemmelse skal personer, der har sikret sig ret til dagpenge fra første fraværsdag efter lovens § 20, anmelde sygdomstilfældet til kommunen senest 1 uge efter 1. fraværsdag.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at fraværet ansås for anmeldt den 6. februar 1996, da kommunen modtog anmodning om dagpenge på dp 200 B.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →