Legislator Case Law & Legislation
W19960926525 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-14-96 om beskæftigelseskrav - fritstilling - dagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1996 9265 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse D-14-96 om beskæftigelseskrav - fritstilling - dagpenge

KEN#LOKDOK23 1996 9265 Valid

Resume

Der var ret til dagpenge fra kommunen for en lønmodtager, der under fritstilling havde fået nyt arbejde, men ikke opfyldte beskæftigelseskravet over for den nye arbejdsgiver.

*)

KEN#LOKDOK23 1996 9265 Valid

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 4, stk. 1, nr. 1 og § 9, stk. 1, 1. punktum

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 32, stk. 1, nr. 1 og § 47, stk. 1, nr. 1

Vejledninger

Ankestyrelsens vejledning nr. 191 af 27. oktober 1994 om syge- og barseldagpenge - pkt. 31

Note

*) Note: Afgørelsen i denne sag adskiller sig fra SM D-14-94 og punkt 31 i dagpengevejledningen, der handler om en situation, hvor der ikke er tale om sygdom efter an- sættelse hos en anden arbejdsgiver i fritstillingsperioden.

Sagsfremstilling

En lønmodtager blev i juni 1995 opsagt til fratræden med udgangen af november 1995.

Lønmodtageren var fritstillet i opsigelsesperioden.

Den 4. september 1995 blev lønmodtageren ansat hos en anden arbejdsgiver, hvor han var sygemeldt i perioden 2. til 15. oktober 1995.

Kommunen gav afslag på lønmodtagerens anmodning om dagpenge.

Afgørelsen var begrundet med, at der ikke var ret til dagpenge fra kommunen i forbindelse med sygefravær, der indtrådte før eller under en fritstilling, idet den løn, der udbetaltes under fritstillingsperioden, betragtedes som løn under sygdom, når pågældende sygemeldtes, jf. punkt 31 i Den Sociale Ankestyrelses vejledning af 27. oktober 1994.

Afgørelse

Lønmodtageren havde ret til dagpenge fra kommunen fra og med den 2. oktober til og med den 15. oktober 1995, jf. dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1 og § 9, stk. 1.

Efter dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1 har lønmodtagere, der har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold, ret til dagpenge fra kommunen.

Efter dagpengelovens § 9, stk. 1, 1. punkt beregnes dagpenge på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren i fritstillingsperioden havde fået ansættelse hos en ny arbejdsgiver på tidspunktet for sygdommens indtræden, og at han ikke havde opnået ret til dagpenge fra denne nye arbejdsgiver.

Udvalget lagde endvidere vægt på, at lønmodtageren opfyldte beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1 i forhold til kommunen.

Det var uden betydning for afgørelsen, at lønmodtageren modtog løn under fritstilling fra en anden arbejdsgiver.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →