Ægtefælleudtræden - afskåret fra deltagelse i driften - virksomhedsflytning fra Århus til København

Ægtefælleudtræden - afskåret fra deltagelse i driften - virksomhedsflytning fra Århus til København

Ved ledighedserklæring meldte medlemmet sig ledig efter ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed. Det fremgik af ledighedserklæringen, at medlemmets sidste arbejdsdag var den 31. december 1994, og at virksomheden fortsattes af medlemmets mand.

Af erklæring om omfanget af arbejdet i virksomheden fremgik det, at virksomheden beskæftigede sig med rådgivning af inden- og udenlandske virksomheder i ledelse og management. Det fremgik endvidere, at medlemmets arbejdsopgaver bestod i almindeligt sekretærarbejde, og at virksomheden havde 2 ansatte udover medlemmet og medlemmets mand.

Kassen meddelte medlemmets afslag på medlemmets anmodning om dagpenge.

Kassen lagde vægt på, at medlemmets arbejdsfunktioner i virksomheden ikke var bortfaldet, men fortsat bestod, at der ikke p.t. var sket et ejerskifte i virksomheden, og at der ikke var ansat en anden person på grund af virksomhedens behov for særlige faglige kvalifikationer.

Revisionsfirmaet, der klagede på medlemmets vegnem, anførte, at medlemmets mand ønskede at afhænde virksomheden inden for en kortere årrække. Virksomhedens rådgivning var sket efter en særlig metode, Adizes, og krævede klassificering fra hovedkontoret i Los Angeles, USA. Da der i Danmark - udover medlemmets mand - kun var en konsulent, der var klassificeret, var denne således den eneste, der kunne fortsætte virksomheden.

Det var derfor aftalt, at konsulenten, der boede i Nordsjælland, i løbet af få år skulle overtage virksomheden. Der blev pr. 1. januar 1995 åbnet et nyt kontor i København, hvor medlemmets tidligere arbejde nu blev varetaget af personale fra konsulentens virksomhed. Kontoret på ægteparret privatadresse var derfor lukket og personalet fratrådt.

På denne baggrund fandt Revisionsfirmaet, at medlemmets arbejdsfunktioner var bortfaldet mere end midlertidigt, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 853 af 19. oktober 1992 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Medlemmet anførte, at medlemmets mands virksomhed nu var i København, og at det derfor var umuligt for medlemmet at arbejde der, da medlemmet boede i Århus. Medlemmet var i øvrigt meget utilfreds med kassens behandling af medlemmet. Medlemmet var blevet indmeldt på kassens opfordring og havde betalt i mange år uden at få noget ud af det.

Revisionsfirmaet anførte, at det var korrekt, at der ikke var ansat en ny person til udelukkende at varetage medlemmets arbejdsfunktioner. Disse funktioner varetoges nu af personale fra konsulentens virksomhed. Der var dog ansat en sekretær. Dette dokumenteredes ved kopi af ansættelsesaftale, hvorefter sekretæren var blev ansat som sekretærvikar i perioden 1. oktober 1994 - 31. marts 1995.

Revisionsfirmaet anførte endvidere, at det havde været absolut nødvendigt at flytte kontoret til København, da konsulenten ønskede dette, og konsulenten var den eneste, der kunne drive virksomheden videre.

Af notat fremgik det, at der var aftalt en overdragelse af virksomheden til konsulenten. Overdragelsen - i realiteten overdragelsen af medlemmets mands kunder - skulle finde sted løbende i perioden 1. januar 1995 - 30. juni 1997. Herfor skulle konsulenten betale 564.000 kr. over 30 måneder.

Af udateret sikkerhedsstillelsesaftale fremgik det, at medlemmets mands virksomhed i forbindelse med salget af virksomheden gav Jyske Bank transport i tilgodehavende hos konsulenten til sikkerhed for virksomhedens gæld til banken.

Endelig fremgik det af invitation til seminar den 5. juli 1995, at både medlemmets mand og konsulenten står som indbydere, og at virksomhedens adresse i København.

Direktoratet tiltrådte kassens afgørelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet må anses for ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed den 1. januar 1995.

Ankenævnet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 3, samt til § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 853 af 19. oktober 1992 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Ankenævnet lagde vægt på, at den fysiske flytning af virksomheden fra Århus til København har afskåret medlemmet fra at deltage i virksomhedens drift.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse.

Ingen

Medlemmet anførte på ledighedserklæring, at medlemmet pr. 31.

december 1994 var udtrådt af en virksomhed, der fortsattes af medlemmets mand. Det drejede sig om en konsulentvirksomhed, hvor medlemmets arbejdsopgaver bestod i sekretærarbejde. Virksomheden var beliggende ved medlemmets bopæl i Århus.

Medlemmets udtræden skete i forbindelse med, at der blev indgået aftale om overdragelse af virksomheden til en konsulent i København. Virksomheden skulle således overdrages over en periode på 2 1/2 år, men straks flytte til København.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke kunne anses for ledig i forbindelse med sin udtræden.

Direktoratet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk.

1 og 3, samt til § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, litra b, i bekendtgørelse nr. 853 af 19. oktober 1992 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med vejledning.

Direktoratet lagde vægt på, at medlemmets arbejdsfunktioner fortsat bestod, blot nu i København. Endvidere lagde direktoratet vægt på, at der ikke var tidsmæssig sammenhæng mellem medlemmets udtræden og overdragelsen af virksomheden. Endelig lagde direktoratet vægt på, at medlemmets arbejdsfunktioner ikke blev overtaget af anden arbejdskraft i virksomheden, men af arbejdskraft ansat i den anden konsulents virksomhed i København.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var ophørt den 1. januar 1995.

Ankenævnet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 3, samt til § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 853 af 19. oktober 1992 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet på grund af den fysiske flytning af virksomheden var afskåret fra at deltage i virksomhedens drift.