Legislator Case Law & Legislation
W19960021725 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bødestraf og betinget er frakendt retten til at drive motordrevet køretøj i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 15, stk. 3, er valgbar.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 217 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bødestraf og betinget er frakendt retten til at drive motordrevet køretøj i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 15, stk. 3, er valgbar.

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 518/1995)

I brev af 11. december 1995 har X-Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN den 2. november 1995 af retten i Y-by for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 15, stk. 3, er idømt en bødestraf på kr. 1.000,- og er betinget frakendt retten til at drive motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at føreretten skal frakendes ham.

Det fremgår af sagen, at den pågældende den 21. oktober 1994 kl. 14.00 ved førelse af en personbil over en strækning på ca. 2000 meter ved en hastighed på ca. 80-90 km/t kørte med en afstand til den forankørende personbil på mellem 6,3 - 8 meter.

Den pågældende havde således kørt over en længere strækning med en afstand til den forankørende på væsentlig under halvdelen af den beregnede nødvendige afstand, og havde herved ført motordrevet køretøj, hvortil der kræves køretkort, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorved den pågældende havde fremkaldt fare for skade på person og ting.

Forholdet er begået, mens den pågældende var medlem af byrådet.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1996 217 Valid

Et byrådsmedlem havde ved førelse af personbil kørt over en længere strækning med en afstand til den forankørende på væsentlig under halvdelen af den beregnede nødvendige afstand og havde herved ført motordrevet køretøj under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorved han havde fremkaldt fare for skade på person og ting. Den pågældende ansås for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →