Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bødestraf for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, er valgbar
Statutory Text (3 Articles)
Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bødestraf for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, er valgbar
(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 516/1995)
I brev af 22. november 1995 har X-Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at NN den 7. september 1995 af X-Byret er blevet idømt en bødestraf på kr. 1.500,- for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.
Det fremgår af sagen, at den pågældende den 20. juli 1994 kl. 09.50 førte en personbil ad Y-gade i krydset Y-gade - Z-vej - Q-Alle og undlod at udvise agtpågivenhed samt kørte frem mod gult før grønt lys, hvilket havde til følge, at den pågældende påkørte en fra venstre side kommende varebil.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.
Ingen
Et byrådsmedlem undlod ved førelse af personbil at udvise agtpågivenhed og kørte frem mod gult før grønt lys, hvilket medførte, at den pågældende påkørte en fra venstre kommende varebil. Valgbarhedsnævnet anså den pågældende for valgbar.