Legislator Case Law & Legislation
W19960021225 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, er valgbar.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 212 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, er valgbar.

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 513/1995)

I brev af 22. februar 1996 har X-Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN den 12. november 1995 har vedtaget et bødeforelæg på kr. 11.000,- for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2.

Det fremgår af sagen, at den pågældende for indkomstårene 1990-1993 inkl. har afgivet urigtige oplysninger i selvangivelsen, idet den pågældende for de omhandlende indkomstår har undladt at selvangive indtægter ved udleje af ejerlejlighed på i alt kr. 77.074,-.

De herved unddragne skatter udgør i alt kr. 23.589,-. Det begåede forhold er betragtet som groft uagtsomt.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1996 212 Valid

Et byrådsmedlem havde for indkomstårene 1990-1993 inkl. afgivet urigtige oplysninger i selvangivelsen, idet den pågældende havde undladt at selvangive indtægter ved udleje af ejerlejlighed på i alt kr. 77.074,-. De unddragne skatter udgjorde i alt kr.

23.589,-. Det begåede forhold blev betragtet som groft uagtsomt.

Valgbarhedsnævnet anså den pågældende for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →