Legislator Case Law & Legislation
W19960020925 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, og § 16, stk. 2, jf. stk. 1, er valgbar.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1996 209 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, og § 16, stk. 2, jf. stk. 1, er valgbar.

I brev af 25. oktober 1995 har X-kommune i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN har vedtaget et bødeforelæg på kr. 6.500,- for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, og § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Det fremgår af sagen, at den pågældende for indkomståret 1992 ikke har selvangivet indtægter på kr. 16.105,-, og at den pågældende for indkomståret 1993, hvor den pågældende ikke har indsendt selvangivelse, har undladt at meddele skattemyndighederne, at den skatteansættelse, som hun har fået meddelelse om på årsopgørelsen, har været ansat for lavt med i alt kr. 20.673,-. Den pågældende havde således undladt at selvangive overskud ved udlejning af fast ejendom.

De herved unddragne skatter udgør i alt kr. 23.871,-. Det begåede forhold er betragtet som groft uagtsomt.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1996 209 Valid

Et byrådsmedlem havde for indkomståret 1992 ikke selvangivet indtægter på kr. 16.105,- og for indkomståret 1993, hvor den pågældende ikke havde indsendt selvangivelse, havde hun undladt at meddele skattemyndighederne, at den hende på årsopgørelsen meddelte skatteansættelse var ansat for lavt med kr. 20.673,-. De unddragne skatter udgjorde kr. 23.871,-. Det begåede forhold var betragtet som groft uagtsomt. Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende måtte anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →