Legislator Case Law & Legislation
W19955092725 DK

E-beskatning

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1995 50927 Valid

E-beskatning

- § 48 E-beskatning, skattepligtens indtræden

Reference: KSL § 48 E LV 1993 D.B.5

Selskabet A I/S klagede over afslag på beskatning af B efter kildeskattelovens § 48E ifølge brev fra en told- og skatteregion.

Det fremgik heraf, at B er ansat for perioden 1. november 1994 til 30. oktober 1997 på A I/S's foranledning, idet en specialist med hans viden var en af forudsætningerne for etablering af virksomheden.

Told- og Skattestyrelsen har ved sagens behandling kontaktet B's bopælskommune med hensyn til skattepligtens indtræden. Det er herfra oplyst, at der indtrådte fuld skattepligt fra den 1. juni 1994.

Told- og Skattestyrelsen svarede, at der gælder en række betingelser, for at § 48 E ordningen kan anvendes. Der stilles krav til den ansatte, til arbejdsgiveren, til kontrakten m.m.

Som det også fremgår af A I/S's kontrakt med B, skal kontrakten være af mindst 6 og maksimalt 36 måneders varighed.

En af betingelserne er at skattepligten indtræder i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Herom fremgik det af klagen, at det ikke bør komme B til skade, at han bosatte sig her på et tidligere tidspunkt end tiltrædelsen, idet han som udlænding manglede kendskab til loven.

I Skatteministeriets cirkulære nr. 9 af 15. januar 1993 uddybes betingelsen om skattepligtens indtræden i pkt. 2.

Heraf fremgår, at dette betyder, at den pågældende lønmodtager skal påbegynde ansættelsesforholdet uden unødigt ophold og i naturlig forlængelse af tidspunktet for den fulde skattepligts indtræden. Kravet anses for opfyldt, hvis ansættelsesforholdet påbegyndes efter den kortere periode, der sædvanligvis medgår til flytning og indretning af bolig.

I dette tilfælde påbegyndes ansættelsesforholdet 5 måneder efter den fulde skattepligts indtræden, hvilket ikke opfylder kravet om en kortere periode. Denne kortere periode er i praksis 1 måned.

Told- og Skattestyrelsen var på baggrund heraf enig med told- og skatteregionen i, at B ikke kan anvende beskatningsreglerne i kildeskattelovens § 48E.

Begrundelsen er, at B's skattepligt ikke indtræder, i forbindelse med at han tiltræder stillingen hos A I/S.

Der er ikke i loven fastsat regler om dispensation, og der er derfor ikke mulighed for at træffe en anden afgørelse under hensyn til manglende kendskab til betingelserne for at anvende ordningen.

Told og Skattestyrelsen oplyste i forlængelse heraf, at en stor del af dem, der anvender § 48 E, ordningen (som også forventet) er udlændinge, og at det er indtrykket, at det er almindeligt, at enten den kommende ansatte eller virksomheden søger oplysninger om ordningen forud for ansættelsen.

Da der naturligt er et behov for en orientering om ordningen på engelsk, er Told- og Skattestyrelsen iøvrigt i gang med at udarbejde en vejledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →