Registrering og videregivelse af oplysninger om blokadebrydende vognmænd

Registrering og videregivelse af oplysninger om blokadebrydende vognmænd

En fagforening havde siden begyndelsen af 1994 forsøgt at indgå overenskomst med en forretning. Da det ikke lykkedes, sendte fagforeningen konfliktvarsel.

Da der endnu ikke var indgået overenskomst mellem parterne, sendte Landsorganisationen i Danmark (LO) varsel om sympatikonflikt til Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Vognmænd, der var medlemmer i DAs medlemsforeninger, var herefter forpligtet til ikke at køre varer til og fra forretningen.

Efter etableringen af den varslede konflikt blev der trods sympatikonflikten fortsat kørt varer til og fra forretningen.

Fagforeningen foretog i den forbindelse en registrering af de vognmænd, der kørte varer til og fra forretningen. De oplysninger, der blev registreret, var vognmændenes navn og adresse samt oplysning om, hvorvidt de pågældende var medlem af en medlemsforening i DA. Såfremt vognmanden ikke var medlem i en forening under DA, blev oplysningerne straks slettet.

Fagforeningen oplyste, at formålet med registreringen var, at der i henhold til Hovedaftalen af 31. oktober 1973 med senere ændringer - indgået mellem LO og DA - kunne indkaldes til et fællesmøde om brud på Hovedaftalen, såfremt blokadebrydende vognmænd var medlemmer af medlemsforeninger i DA og dermed omfattet af Hovedaftalen. De registrerede oplysninger om de pågældende vognmænd ville i så fald blive videregivet til LO og DA som dokumentation for fællesmødets berettigelse.

Fagforeningen oplyste, at man videregav oplysninger om en del af de registrerede vognmænd til LO med henblik på indkaldelse af et fællesmøde. Oplysningerne blev imidlertid ikke videregivet til DA, og fællesmødet blev ikke afholdt, idet man forinden fandt en løsning på konflikten.

Fagforeningen oplyste derudover, at oplysningerne blev opbevaret manuelt i sagsmapper, og at man i øvrigt ville have slettet oplysningerne, efter at fællesmødet havde været afholdt, eller sagen var afgjort i Arbejdsretten.

Fagforeningen oplyste endeligt, at konflikten ophørte i januar 1995, idet der blev indgået overenskomst. Alle registrerede oplysninger om vognmændene var slettet.

Sagen har været behandlet på et møde i Registerrådet, og Registertilsynet udtalte herefter, at udtrykkene "systematisk registrering" og "registre" anvendes om enhver systematiseret opbevaring af oplysninger, hvad enten der er tale om maskinelle former for opbevaring som magnetbånd, plader m.v. eller om manuelle kartoteker og lignende. Også systematiserede opbevaringsformer, der efter traditionel sprogbrug ikke opfattes som registre, er omfattet af loven. Det gælder f.eks. opbevaring af oplysninger i en sagsmappe og lignende. På denne baggrund fandt Registertilsynet, at fagforbundet havde foretaget en registrering af de pågældende vognmænd, der var omfattet af lov om private registre.

Ud fra de foreliggende oplysninger fandt Registertilsynet at måtte lægge til grund, at den registrering og videregivelse af oplysninger om vognmændene, som fagforeningen havde foretaget, fandt sted som et naturligt led i en arbejdskonflikt med henblik på i overensstemmelse med Hovedaftalen at kunne indkalde til fællesmøde med hovedorganisationernes parter.

Registertilsynet fandt endvidere at måtte lægge til grund, at fagforeningen havde til hensigt at slette oplysningerne, når fællesmødet var afholdt, eller sagen var afgjort i Arbejdsretten.

Det var Registertilsynets opfattelse, at den omhandlede registrering og videregivelse af oplysninger om blokadebrydende vognmænd under disse omstændigheder måtte anses for at være et naturligt led i den normale drift af fagforeningens virksomhed.

Da oplysningerne var blevet slettet, foretog tilsynet herefter ikke yderligere i sagen.

Det bemærkedes, at tilsynet herved ikke havde taget stilling til, hvorvidt en eventuel registrering af arbejdsgivere, der i en situation som den foreliggende selv udfører konfliktramt arbejde, vil være i strid med lov om private registre. Afgørelsen heraf må bl.a. bero på, hvorvidt arbejdsgiveren i henhold til arbejdsretlige regler er forpligtet til ikke selv at optage konfliktramt arbejde. Da der efter det oplyste ikke var sket registrering af vognmænd, der selv kørte varer til og fra forretningen, havde spørgsmålet ingen betydning i den foreliggende sag. Registertilsynet havde derfor ikke fundet anledning til at undersøge dette spørgsmål nærmere.

Registertilsynets Årsberetning 1995 side 86.

Udtalt, at et fagforbunds registrering af oplysninger om blokadebrydende vognmænd i forbindelse med en arbejdskonflikt, efter omstændighederne måtte anses for et naturligt led i den normale drift af foreningen