Patentdirektoratets afslag på ansøgning om patent på en rørmuffe og dens anvendelse stadfæstet af Patentankenævnet.

Patentdirektoratets afslag på ansøgning om patent på en rørmuffe og dens anvendelse stadfæstet af Patentankenævnet.

År 1995, den 23. januar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk, Laubst,

Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 11/92: Klage fra N.V. Raychem S.A., Belgien, v/Patentbureau Budde, Schou & Co. A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 12. marts 1992 af patentansøgning nr. 4746 1982.

Den 26. oktober 1982 indleverede klageren en ansøgning om patent på en rørmuffe og dens anvendelse.

Ansøgningens krav, indsendt på dansk den 7. februar 1983, lød således

»1. Muffe, som er egnet til at dække et rør, kendetegnet ved, at den omfatter et deformerbart, polymert banemateriale, et forseglingsmiddel (som defineret i beskrivelsen) og et varmeaktiverbart adhæsiv, idet materialet i muffen har (A) forseglingsmidlet som et første område af en hovedoverflade af muffen og (b) det varmeaktiverbare adhæsiv som et andet område af den nævnte overflade, hvilket adhæsiv, når muffen er i brug, danner en praktisk taget ringformet binding mellem røret og det polymere banemateriale.

2. Muffe ifølge krav 1, kendetegnet ved, at området med varmeaktiverbart adhæsiv er et sådant, at den ringformede binding er kontinuerlig rundt om rørets omkreds.

3. Muffe ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at forseglingsmidlet er en mastik.

4. Muffe ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det varmeaktiverbare adhæsiv er et varmsmelteadhæsiv omfattende en EVA og en carbonhydridvoks eller en polyamid og en carbonhydridvoks eller et polyamid og en acrylkautsjuk i en mængde på op til 10 vægt% af polyamidet.

5. Muffe ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den bærer forseglingsmidlet og det varmeaktiverbare adhæsiv på sin overflade i adskilte områder, således at forseglingsmidlet, når muffen deformeres rundt om et aflangt underlag med den overtrukne overflade stødende op til røret, er omgivet af adhæsivet, som danner en praktisk taget ringformet binding til underlaget, hvilken binding modstår sidebevægelse af muffen i forhold til underlaget.

6. Muffe ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den er en omviklet muffe.

7. Materiale til en muffe ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det foreligger i form af en rulle, hvor det første og det andet område er strimler, som forløber praktisk taget kontinuerligt langs rullens længde.

8. Samling, kendetegnet ved, at den omfatter en muffe ifølge krav 6 og en lukkelap omfattende en polymerbane overtrukket med et varmeaktiverbart adhæsiv.

9. Fremgangsmåde til overtrækning af en del af et rør, kendetegnet ved, at en muffe ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6 fæstnes rundt om røret, og at muffen opvarmes for at bevirke, (a) at det deformerbare polymere banemateriale krymper, (b) at forseglingsmidlet bliver blødt, og (c) at det varmeaktiverbare adhæsiv aktiveres.

10. Fremgangsmåde til forsegling af samling mellem to isolerede rør, hvor isoleringen på hver enkelt af rørene ender kort før samlingen, kendetegnet ved, at (a) de blottede dele af røret omgives med en beklædning, (b) en ende af beklædningen samles med den tilstødende rørisolering, ved at der rundt om enden af beklædningen anbringes en muffe omfattende et deformerbart polymert materiale overtrukket med et forseglingsmiddel (som defineret i beskrivelsen) og et varmeaktiverbart adhæsiv, idet forseglingsmidlet er anbragt, således at det overlapper enden af beklædningen rundt om praktisk taget hele dennes periferi, og det varmeaktiverbare adhæsiv er anbragt, således at det danner praktisk taget ringformede bindinger mellem muffen og beklædningen, og mellem muffen og rørisoleringen, og (c) der gennemføres foranstaltninger, som deformerer det polymere materiale, gør forseglingsmidlet blødt og aktiverer det varmeaktiverbare adhæsiv.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at beklædningen omfatter halvskaller af et isolerende materiale, idet tykkelsen af isoleringsmaterialet er praktisk taget lig med tykkelsen af rørisoleringen.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at beklædningen er hul, således at dens anbringelse afgrænser et ringformet rum rundt om de samlede rør, idet enderne af det ringformede rum er afgrænset af de respektive isoleringer af hver enkelt isoleret rør.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, kendetegnet ved, at det ringformede rum, efter at beklædningen er anbragt, ydeligere udfyldes med et isolerende materiale, fortrinsvis gennem et hul i beklædningen.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at hullet i beklædningen, efter at det isolerende materiale er ifyldt, yderligere dækkes med et lukke, som omfatter et polymert underlagsark overtrukket med et adhæsiv, ved hjælp af hvilket underlagsmaterialet bindes til beklædningen.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 14, kendetegnet ved, at underlaget overtrækkes med et varmeaktiverbart adhæsiv på den ene hovedoverflade og et temperaturvisende materiale på en modsat overflade, idet lukkeorganet anbringes ved hjælp af opvarmning, indtil det temperaturvisende materiale viser, at adhæsivet er aktiveret.

16. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 10-15, kendetegnet ved, at der anbringes en separat muffe rundt om hver ende af beklædningen.

17. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 10-16, kendetegnet ved, at det isolerede rør omfatter et stålrør isoleret med polyurethanskumstof omgivet af en polyethylenkappe.

18. Materialesæt, kendetegnet ved, at det omfatter (1) en muffe til omvikling, som er egnet til afdækning af et rør, og som omfatter et deformerbart polymert banemateriale, et forseglingsmiddel (som defineret i beskrivelsen) og et varmeaktiverbart adhæsiv, idet materialet i muffen har (A) forseglingsmidlet som et første område på en hovedoverflade af muffen og (B) det varmeaktiverbare adhæsiv som et andet område af overfladen, hvilket adhæsiv, når muffen er i brug, danner en praktisk taget ringformet binding mellem røret og det polymere banemateriale, (2) en lukkelap, som er egnet til at holde en overlappende samling af muffen lukket, og som omfatter en strimmel af polymert banematerialet, hvis længde praktisk taget er lig med muffens længde, overtrukket med et varmeaktiverbart adhæsiv, ved hjælp af hvilket lappen kan bindes tværs over den overlappende samling.

19. Materialesæt ifølge krav 18, kendetegnet ved, at det yderligere omfatter en praktisk taget stiv beklædning, som har et hul gennem en væg deri, og som kan anbringes rundt om muffen til afgrænsning af et ringformet rum rundt om røret.

20. Materialesæt ifølge krav 19, kendetegnet ved, at det yderligere omfatter et lukkeorgan til hullet, hvilket lukkeorgan omfatter et polymert underlagsark overtrukket med et adhæsiv.

21. Samling mellem isolerede rør, kendetegnet ved, den omfatter (a) to transportrør, som er samlet, (b) isolering på hver enkelt transportrør, hvilken isolering ender kort før samlingen, (c) en beklædning, som omgiver den blottede del af røret, (d) en muffe, som tilvejebringer en forsegling mellem den ene ende af beklædningen og den tilstødende rørisolering, og som omfatter et deformerbart polymert materiale overtrukket i adskilte områder med et forseglingsmiddel og et varmeaktiverbart adhæsiv, idet forseglingsmidlet strækker sig hen over enden af beklædningen og rørisoleringen til dannelse af forseglinger derimellem, og idet adhæsivet danner praktisk taget ringformede bindinger mellem muffen og beklædningen og mellem muffen og rørisoleringen.

22. Samling ifølge krav 21, kendetegnet ved, at den har to af de nævnte muffer, en ved hver enkelt ende af beklædningen.

23. Samling ifølge krav 21, kendetegnet ved, at beklædningen har et hul i sit materiale, hvilket hul er dækket med et lukkeorgan omfattende et polymert underlagsark overtrukket med et adhæsiv, ved hjælp af hvilket underlagsarket er bundet til beklædningen....«

I skrivelse af 3. november 1986 udtalte Patentdirektoratet

»1. De anmodes om at oplyse, hvad der indtil nu er meddelt Dem om opfindelsens nyhed og patenterbarhed i forbindelse med behandlingen af eventuelle tilsvarende ansøgninger, indleveret ved patentmyndighederne i Finland, Norge, Sverige, Frankrig, Holland, Forbundsrepublikken Tyskland, Storbritannien, Schweiz, USA og Østrig samt ved Den Europæiske Patentmyndighed (EPO).

Oplysningerne bedes fremsendt i form af kopi af meddelserne.

2. Hvis De ikke har indleveret tilsvarende ansøgning ved nogen af ovennævnte patentmyndigheder, eller hvis De fra visse af disse endnu ikke har modtaget meddelelser, må De fremsende erklæring herom.

3. Foreligger der fra andre patentmyndigheder end ovennævnte oplysninger om opfindelsens nyhed og patenterbarhed, vil man sætte pris på også at modtage disse.

4. Hvis besvarelse ikke fremkommer inden 6 måneder fra dato, vil ansøgningen blive henlagt, jfr. patentlovens § 15, stk. 2.

5. Er der i forbindelse med nyheds- og patenterbarhedsundersøgelsen af tilsvarende patentansøgninger uden for Danmark fremdraget relevant modholdsmateriale, vil ansøgningens behandling hurtigere kunne afsluttes, hvis De samtidig med de nævnte oplysninger fremsender

I) en ny beskrivelse med krav, hvor

a) kravene er afgrænset og præciseret over for dette materiale

b) beskrivelsen forklarer den opfindelse, som kravene karakteriserer, og

c) beskrivelsen er affattet i overensstemmelse med forskrifterne patentbestemmelsernes §§ 5-9.

II) kopi af fremdraget materiale, som ikke er patentlitteratur....«

Klageren oplyste derefter i skrivelse af 4. maj 1987 følgende

»....Både i Norge og Finland er der udsendt en enkelt patenterbarhedsundersøgelsesrapport. En fotokopi af disse rapporter fremsendes. I USA er der udsendt tre rapporter, hvoraf en fotokopi fremsendes.

Både for EPO og Storbritannien gælder, at patenter er udstedt (EP nr. 0.079.702, GB nr. 2.108.625). GB-patentet er udstedt uden fremdraget modholdsmateriale og kun med formalitetsindvendinger. Fra EPO derimod foreligger en patenterbarhedsrapport, hvoraf fotokopi fremsendes.

Det skal tilføjes, at EP-patentet dækker samtlige mulige, i skrivelsen nævnte lande, undtagen GB. Nationalt materiale fra disse lande foreligger derfor ikke.

Endvidere fremsender vi ny side 17-20 til erstatning for de tilsvarende oprindelige sider, dvs. patentkravene, samt en fotokopi af vor koncept til de nye sider.

Vi må mene, at der ikke med de nye sider er indført noget patentmæssigt nyt i sagen. Dette vil for mange af kravene direkte fremgå af konceptfotokopien, som viser, at de væsentlige

ændringer er tilføjelse af henvisningsbetegnelser til tegningen og en tilpasning efter kendt teknik, dvs. flytning af skellet mellem indledning og kendetegnende del.

Nyt krav 5 har basis i beskrivelsens side 15, linie 29-31, tilføjelsen i nyt krav 10 (tredjesidste linie af oprindeligt krav 21) i side 13, linie 23-25, nyt krav 12 i side 14, linie 29, til side 15, linie 15, nyt krav 16 i side 7, linie 6-11, og nye krav 18-20, i side 14, linie 29, til side 15, linie 31.

For nyt krav 14 gælder, at angivelse af side- og linietal ikke er særlig formålstjenlig, idet de enkelte elementer deri står forskellige steder i beskrivelsen. Alle elementer kan dog genfindes, bl.a. også i de oprindelige krav.

For de nye krav taget under et gælder, at de svarer til kravene i EP-PS nr. 0.079.702, idet dog EP-kravene 6, 9, 12 og 21-24 er udeladt.

Vi må mene, at der med disse krav, som er godkendt af EP, og som er afgrænset overfor den af EPO fremdragne kendte teknik, er skabt grundlag for en hurtig og væsentlig lettere behandling af ansøgningen.

Vi er klar over, at beskrivelsen selvsagt skal tilpasses, og vi skal foreslå. at EP-teksten lægges til grund for denne tilpasning. Imidlertid må det også være rimeligt, at vi ikke iværksætter det nødvendige manuelle arbejde, før vi kender direktoratets stillingtagen til de nu fremsendte krav, og før vi ved, om direktoratet har ønsker om yderligere formalitetsændringer i selve beskrivelsen. Derfor er beskrivelsen endnu ikke revideret....«

De nye patentkrav lød som følger

»1. Fremgangsmåde til forsegling af en samling (6) mellem to isolerede rør (4), hvor isoleringen (7) på hver enkelt af rørene ender kort før samlingen, ved hvilken fremgangsmåde

(a)de blottede dele af røret omgives med en beklædning (8), (b) en ende af beklædningen samles med den tilstødende rørisolering, ved at der rundt om enden af beklædningen anbringes en muffe omfattende et deformerbart polymert materiale (1), kendetegnet ved, at muffen overtrækkes med et forseglingsmiddel (3) og et varmeaktiverbart adhæsiv (2), idet forseglingsmidlet er anbragt, således at det overlapper enden af beklædningen rundt om praktisk taget hele dennes periferi, og det varmeaktiverbare adhæsiv er anbragt, således at det danner praktisk taget ringformede bindinger mellem muffen og beklædningen og mellem muffen og rørisoleringen (5,7), og (c) der gennemføres foranstaltninger, som deformerer det polymere materiale, gør forseglingsmidlet blødt og aktiverer det varmeaktiverbare adhæsiv.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at beklædningen omfatter halvskaller (9) af et isolerende materiale, idet tykkelsen af isoleringsmaterialet er praktisk taget lig med tykkelsen af rørisoleringen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at beklædningen er hul, således at dens anbringelse afgrænser et ringformet rum rundt om de samlede rør, idet enderne af det ringformede rum er afgrænset af de respektive isoleringer af hver enkelt isoleret rør.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det ringformede rum, efter at beklædningen er anbragt, yderligere udfyldes med et isolerende materiale.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det isolerende materiale er en væske, som skummer op inde i det ringformede rum.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 5, kendetegnet ved, at et hul i beklædningen, efter at isolerende materiale er ifyldt, yderligere dækkes med et lukke (11), som omfatter et polymert underlagsark (12) overtrukket med et adhæsiv (13), ved hjælp af hvilket underlagsmaterialet bindes til beklædningen.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at underlaget overtrækkes med et varmeaktiverbart adhæsiv på den ene hovedoverflade og et temperaturvisende materiale på en modsat overflade, idet lukkeorganet anbringes ved hjælp af opvarmning, indtil det temperaturvisende materiale viser, at ad- hæsivet er aktiveret.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at der anbringes en separat muffe rundt om hver ende af beklædningen.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, kendetegnet ved, at det isolerede rør omfatter et stålrør isoleret med polyurethanskumstof (7) omgivet af en polyethylenkappe (5).

10. Samling mellem isolerede rør omfattende (a) to transportrør (4), som er samlet, (b) isolering (7) på hver enkelt transportrør, hvilken isolering ender kort før samlingen, (c) en beklædning (8), som omgiver den blottede del af røret, (d) en muffe, som tilvejebringer forsegling mellem den ene ende af beklædningen og den tilstødende rørisolering, og som omfatter et deformerbart polymert materiale (1), kendetegnet ved, at muffen er overtrukket i adskilte områder med et forseglingsmiddel (3) og et varmeaktiverbart adhæsiv (2), idet forseglingsmidlet strækker sig hen over enden af beklædningen og rørisoleringen til dannelse af forseglinger derimellem, som kan tilpasse sig bevægelse af beklædningen i forhold til rørisoleringen, og idet adhæsivet danner praktisk taget ringformede bindinger mellem muffen og beklædningen og mellem muffen og rørisoleringen.

11. Samling ifølge krav 10, kendetegnet ved, at den har to af de nævnte muffer, en ved hver enkelt ende af beklædningen.

12. Samling ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at beklædningen afgrænser et ringformet rum rundt om de blottede dele af røret, hvilket rum er fyldt med et isolerende materiale.

13. Samling ifølge krav 12, kendetegnet ved, at beklædningen har et hul (10) i sit materiale, hvilket hul er dækket med et lukkeorgan (11) omfattende et polymert underlagsark (12) overtrukket med et adhæsiv (13), ved hjælp af hvilket underlagsarket er bundet til beklædningen.

14. Samleelement til anvendelse ved forsegling af et hulrum rundt om en uisoleret del af et isoleret rør (4) og omfattende (a) en beklædning (8) anbragt således, at den praktisk taget omgiver den uisolerede del af røret, og (b) en muffe omfattende et deformerbart polymert banemateriale, kendetegnet ved, at muffen har et lag af et varmeaktiverbart adhæsiv (2) på et første område af en hovedoverflade af muffen, idet laget er anbragt således, at det, når muffen er i brug, tilvejebringer en praktisk taget ringformet binding mellem det polymere banemateriale (1) og isoleringen på røret (5) eller beklædningen (8), hvilken binding kan modstå bevægelse af banen i forhold til isoleringen, samt et lag af forseglingsmiddel (3) på et andet område af hovedoverfladen, hvilket forseglingsmiddellag er anbragt således, at det, når muffen er i brug, overlapper beklædningen og rørisoleringen således at der mellem beklædningen og isoleringen er tilvejebragt en fleksibel forsegling, som kan tilpasse sig relativ bevægelse mellem beklædningen og isoleringen.

15. Samleelement ifølge krav 14, kendetegnet ved, at laget af varmeaktiverbart adhæsiv er anbragt sådan, at den ringformede binding er kontinuerlig rundt om rørets omkreds.

16. Samleelement ifølge krav 14 eller 15, kendetegnet ved, at muffen har det varmeaktiverbare adhæsiv i to områder af hovedoverfladen, idet forseglingsmidlet er til stede imellem de to områder.

17. Samleelement ifølge et hvilket som helst af kravene 14-16, kendetegnet ved, at forseglingsmidlet er en mastik.

18. Samleelement ifølge et hvilket som helst af kravene 14-17, kendetegnet ved, at beklædningen omfatter halvskaller (9) af et isolerende materiale.

19. Samleelement ifølge et hvilket som helst af kravene 14-17, kendetegnet ved, at beklædningen er hul, således den ved anbringelse afgrænser et ringformet rum rundt om samlingen, idet den ene ende af dette rum er afgrænset af enden af isoleringen (7) på det isolerede rør.

20. Samleelement ifølge krav 19, kendetegnet ved, at det yderligere omfatter et opskummeligt materiale.

21. Samleelement ifølge et hvilket som helst af kravene 14-20, kendetegnet ved, at det er en omviklet muffe.

22. Samleelement ifølge krav 21, kendetegnet ved, at muffen foreligger i form af en rulle, hvor det første og det andet område er strimler, som forløber praktisk taget kontinuerligt langs rullens længde.

23. Samleelement ifølge krav 21 eller 22, kendetegnet ved, at det yderligere omfatter en lukkelap (11) omfattende en polymerbane (12) overtrukket med et varmeaktiverbart adhæsiv (13).«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 26. april 1989

»1. Vi har ingen mulighed for at imødekomme Deres ansøgning, idet intet af det, ansøgningen indeholder, repræsenterer en opfindelse, der væsentligt adskiller sig fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, sådan som det fordres i patentlovens § 2.

Vi begrunder denne vurdering nærmere i det følgende

2. Selve den muffe, der er beskrevet i ansøgningens bilag, er kendt, idet den i sin helhed er omtalt i japansk patentansøgning nr. 94 238/75, der er publiceret under nr. 47137/1977.

Den kendetegnede del af det nye krav 1 af 4 maj 1987 beskriver i realiteten denne muffe og dens anvendelse. Brugen af denne muffe rundt om enden af den nævnte beklædning, sådan som det iøvrigt angives i kravet, ligger klart inden for muffens anvendelsesområde og må således høre til de midler en sagkyndig umiddelbart har til rådighed.

Det samme gør sig gældende for brugen af muffen i forbindelse med en beklædning af i sig selv kendte halvskaller, (se f.eks. fransk patentskrift nr. 2 238 476), og i forbindelse med et arrangement, hvor mellemrummet mellem beklædning og rør fyldes med skum på ligeledes kendt måde, (se f.eks. tysk offentliggørelsesskrift nr. 29 01 301), sådan som det angives i flere til krav 1 hørende uselvstændinge krav.

3. Af samme grund udgør samlingen ifølge krav 10-13 og samleelementet ifølge krav 14-23 ikke noget patenterbart.

4. Heller ikke ansøgningens øvrige bilag indeholder andet om den omhandlede muffe end hvad der ligger inden for dens fagmæssigt naturlige anvendelsesområde....«

Klageren kommenterede den 19. december 1989 direktoratets ovennævnte skrivelse og anførte

»....Direktoratets hovedmodhold er JP-offentliggørelsesskrift nr. 47137/77. Dette skrift blev også fremdraget ved behandlingen af den tilsvarende EP-patentansøgning, som imidlertid blev udstedt som EP-patent nr. 79.702. Mod dette EP-patent blev der nedlagt indsigelse, og ovennævnte JP-offentliggørelsesskrift var et af de modhold, som indsigerne fremdrog. Indsigelsen gav imidlertid intet resultat, og EP-kravene blev opretholdt uændret, dvs. svarende til kravene af 4. maj 1987 i nærværende ansøgning med de forskelle, som fremgår af vor ledsagerskrivelse af samme dato.

Vi skal i det følgende fremføre de væsentligste af de grunde, som blev fremført ved behandlingen af EP-ansøgningen og patentet efter indsigelsen, og som førte til opretholdelsen af patentkravene.

Den foreliggende opfindelse beskæftiger sig med problemer forbundet med genisoleringen af samlinger mellem isolerede rør, typisk svejsede, lokale fjernvarmerør. Ved sådanne anvendelser blottes rørene for isolering på hver side af samlingen for at fremstille samlingen, og det er nødvendigt, at disse blottede rørdele derefter igen isoleres.

Ved kendte løsninger gennemføres den fornyede isolering typisk ved at der placeres en beklædning i overstørrelse over den blottede rørdel, og denne beklædning forsegles til rørisoleringen på hver side med en varmekrympelig muffe, som over hele sin overflade overtrækkes med mastik. Disse kendte løsninger lider af den ulempe, at bevægelser i jorden, når den genisolerede rørsamling nedgraves, kan forårsage, at den mastikovertrukne muffe kryber langs et af rørene, bort fra det punkt, hvor forsegling er nødvendig.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer en løsning på dette problem. Ifølge opfindelsen anvendes der også rundt om samlingen en beklædning, som strækker sig ud over isoleringen på hver side af det blottede område, men ifølge opfindelsen forsegles beklædningen til røret ved hjælp af en varmekrympelig muffe, som er overtrukket med to forskellige forseglingsmidler. Det ene forseglingsmiddel er et varmeaktiverbart adhæsiv, og det andet er et forseglingsmiddel, f.eks. en mastik. Anvendelsen og den relative placering af disse to forskellige forseglingsmidler og den relative placering af muffen i forhold til rørisoleringen og til beklædningen er det essentielle ved den foreliggende opfindelse. Denne placering er således, at forseglingsmidlet danner bro mellem beklædningen og rørisoleringen, medens det varmeaktiverbare adhæsiv binder til både rørisoleringen på den ene side og beklædningen på den anden side. Dette fremgår også af alle uafhængige patentkrav i nærværende ansøgning.

I en typisk udførelsesform er overfladearrangementet af forseglingsmidlerne varmeaktiverbart adhæsiv, forseglingsmiddel, varmeaktiverbart adhæsiv. De to forseglingsmidler har forskellige egenskaber, idet det varmeaktiverbare adhæsiv er i stand til at bindes fast til beklædning/rørisolering, og mastiken er i stand til at give sig plastisk ved plastisk strømning, hvis den udsættes for spændinger.

Det har ifølge opfindelsen vist sig, at denne dobbelte forseglingsmiddelkonstruktion i sin simple elegance har væsentlige fordele. Specielt tilvejebringer konstruktionen et forseglingssystem, som på grund af det varmeaktiverbare adhæsiv giver en stærk forseglingsspænding til beklædningen og til isoleringen, som ikke kryber langs røret under drift, og som på grund af forseglingsmidlets plastiske strømning tilvejebringer en fleksibel forsegling, som kan optage spændinger forårsaget af udvidelse og sammentrækning i beklædning og rør. Denne kombination fremgår ikke af den kendte teknik.

På dette sted kunne det måske være hensigtsmæssigt med et par ord om den terminologi, som anvendes i forseglingsmiddelteknikken, og som ofte er forvirrende. Strengt taget er ethvert materiale, som klæber, et adhæsiv, og dette udtryk anvendes derfor undertiden generisk til beskrivelse af en række forskellige materialetyper. Således kan udtrykket anvendes til beskrivelse af bl.a. (1) varmeaktiverbare, typisk halvkrystalliske, termoplastiske adhæsive, alment betegnet varmsmelter, (2) adhærerende forseglingsmiddelsystemer, såsom mastiker, (3) reaktive, termostørknende adhæsiver, såsom epoxy, phenolforbindelser, polyestere, acrylforbindelser, (4) trykfølsomme adhæsiver, som f.eks. anvendt på tape, og (5) opløsningsadhæsiver. Varmeaktiverbare adhæsiver udvælges typisk til anvendelser, hvor der kræves en stærk klæbemiddelbinding. På den anden side har forseglingsmidler, såsom mastiker, selv om de kan være adhærerende, også den evne, at de kan give sig plastisk og undergå plastisk »koldstrømning«. De udvælges derfor almindeligvis til anvendelser, hvor dette er en ønskelig egenskab.

Der er i nærværende ansøgning beskrevet to forseglingsmidler: varmeaktiverbare adhæsiver og forseglingsmidler, f.eks. mastiker. Når der i beskrivelsen simpelthen henvises til »adhæsivet«, betyder dette udtryk det ovenfor omtalte, varmeaktiverbare adhæsiv. I nærværende beskrivelse er udtrykket »adhæsiv« ikke anvendt i den generiske forstand.

I JP-offentliggørelsesskrift nr. 47137/77 er der beskrevet et varmekrympeligt rør overtrukket med forskellige slags forseglingsmidler. Man skal lægge mærke til, at der i dette offentliggørelsesskrift er anvendt ordet adhæsiver i stedet for forseglingsmidler som generisk betegnelse for både varmefølsomme adhæsiver og mastiker, se f.eks. den engelske oversættelse, side 2, linie 25, til side 3, linie 2.

Det beskrevne rør, se f.eks. tegningen, omfatter et centralt mastikovertræk 3 og bindende varmsmelteakhæsivovertræk 2 og 4. Røret anvendes til forsegling af en udækket del af et polyethylenovertrukket stålrør, og det er af denne grund, at der anvendes et meget korrosionsfast materiale (den hydrofobe mastik 3) til at dække den del af stålrøret, medens der anvendes et materiale med høj adhæsivstyrke (varmsmelteadhæsivet 2, 4) ved hver ende af røret til dannelse af en stærk binding og derved forhindre, at korroderende stoffer kommer ind i beskyttelsesrøret.

JP-modholdet angår ikke varmeisolerede rør eller anvendelsen af en beklædning i forbindelse med en muffe. Det problem, som den foreliggende opfindelse løser, kræver beklædning for at kunne løses. En beklædning ville være overflødig til løsning af problemet i JP-modholdet, som derfor ikke giver, og ikke kan give, nogen antydning om fordelene ved anvendelse af to forseglingsmidler på en muffe til forsegling til en beklædning.

Den i modholdet omtalte muffe og den i nærværende beskrivelse omtalte muffe møder fuldstændigt forskellige problemer ved installeringen og under driftslevetiden. Dette er nærmere belyst i det følgende.

For polyethylenbeklædte stålrørssamlinger, således som de er beskrevet i JP offentiggørelsesskrift nr. 47137/77, krympes den beskyttelsesovertrukne muffe hen over svejsningen, når først denne er blevet afprøvet ved røntgenstråleanalyse. Derefter begraves den muffeovertrukne samling typisk i jorden. Det er en relativt hurtigt proces. Enhver bevægelse af muffen i forhold til røret kan undgås ved anvendelse af et stærkt bindende varmsmelteadhæsiv som i JP-modholdet. Polyethylenbeklædningen på stålrørene bevæger sig ikke i forhold til stålrørene under installeringen eller driften.

I modsætning hertil er det nødvendigt under installering af samlede, varmeisolerede rør, anvendt sammen med en beklædning i overstørrelse, at gennemføre en række afprøvnings/kontrol-processer, før de samlede rør begraves. Dette betyder, at samlingen er åben for miljøet i lange tidsrum, typisk adskillige måneder. I dette tidsrum bevirker temperatursvingningerne udvidelse og sammentrækning af både beklædningen og polyethylenkappen, som typisk omgiver varmeisoleringen (se beskrivelsen side 3, linie 32-34). Også i sollys stiger temperaturen i den del af polyethylenkappen, som vender imod solen, til dens såkaldte »sortlegemetemperatur« (op til 7553C), medens den del af kappen, som vender bort fra solen, forbliver på omgivelsernes temperatur. Dette kan forårsage forkastningsbevægelse af polyethylenrørkappen. Denne udvidelse og sammentrækning af beklædningen sker i modsat retning af udvidelsen og sammentrækningen af den varme del af kappen (f.eks. bevæger højre side af beklædningen sig mod højre ved udvidelse, og den varme del af kappen på højre del af røret bevæger sig mod venstre). Dette og ligeledes den forkastede opvarmning og udvidelse/afkøling af polyethylenkappen bevirker begge en relativ bevægelse mellem beklædningen og kappen. Det er en fordel ved den foreliggende opfindelse, at det centrale mastikovertræk kan optage disse relative bevægelser.

Problemerne med stor relativ bevægelse af beklædning og isolering på grund af længere tids udsættelse for sollys er ikke berørt i JP-modholdet og kan ikke være berørt der. fordi der deri er omtalt en konstruktion til et andet formål, således at man ikke derved kan forudse fordelene ved opfindelsen ved anvendelse sammen med varmeisolerede rør, selv om der i modholdet er anvendt en lignende konstruktion af forseglingsmiddel på muffen.

På baggrund af overstående må vi mene, at en fagmand, som er stillet over for det problem, som den foreliggende opfindelse løser, ikke ville kunne betragte JP-offentliggørelsesskrift nr. 47137/77 som værende relevant, ligesom dette skrift ikke ville have været ham til nogen hjælp ved løsning af problemet, fordi det beskæftiger sig med et helt forskelligt problem. Selv ikke set på baggrund af det i nærværende beskrivelse om den foreliggende opfindelse anførte, dvs. på basis af en ex post facto analyse af opfindelsen, kan nævnte JP-offentliggørelsesskrift anses for mere end kun en ubetydelighed relevant. Vi må derfor mene, at den foreliggende opfindelse ubetinget bør anses for patenterbar på baggrund af den fra JP offentliggørelsesskrift nr. 47137/77 kendte teknik.

DE-offentliggørelsesskrift nr. 29.01.301 er endnu mindre relevant end ovennævnte JP-offentliggørelsesskrift. Også dette modhold er fremdraget ved behandlingen af den tilsvarende EP-ansøgning. Der er deri beskrevet et arrangement til sammenknytning af lokale fjernvarmerør, hvor isoleringslaget fjernes til svejsning af de indre rør. Et indre rør 6 og en ydre muffe 8 anbringes, således at de overlapper de blottede rør, og gabet udfyldes med skumstof. Der er i dette DE-offentliggørelsesskrift ingen beskrivelse af anvendelsen af en kombination af et varmeaktiverbart adhæsiv og et forseglingsmiddel på muffen 8 og derfor heller ingen beskrivelse af fordelene derved.

Direktoratets tredie modhold, FR-patentskrift nr. 1.283.476 (i skrivelsen er nummeret fejlagtigt angivet som 2.283.476 ), er langt mindre relevant end ovennævnte JP-offentliggørelsesskrift. Der er i dette FR-patentskrift beskrevet en rørisoleringsteknik, som kan anvendes til isolering af bøjninger i rør. Denne teknik indebærer, at der støbes en hul torus med en passende dimension, som opskæres langs både midterplanet til dannelse af halvskaller og ligeledes i den vinkel, som er nødvendig til opnåelse af bøjede halvskaller med den ønskede vinkel eller åbenhed. Der er deri ikke beskrevet noget om anvendelsen af disse halvskaller i forbindelse med nogen form for adhæsivovertrukket muffe.

Alt i alt må vi derfor mene, at de fremdragne skrifter ikke på nogen måde kan virke foregribende for den foreliggende opfindelse.

Dette gælder som meget mere, som vi af skrivelsens afsnit 2 kun kan få det indtryk, at Direktoratet ikke har fået fat i det for opfindelsen essentielle, nemlig at det ved opfindelsen bliver muligt at tilvejebringe en rørforseglig, som har ganske bestemte egenskaber ved installering og drift af de påfaldende rør, jvf. det ovenfor fremførte, og vi er derfor ikke enig med Direktoratet, når man i skrivelsens afsnit 2 anfører, at den kendetegnende del af krav 1 i realiteten beskriver en muffe og dens anvendelse. Skal man endelig tale om, at krav 1 er et »maskeret« produktkrav, må »produktet« helt klart, således som det fremgår af det ovenfor fremførte, være forseglingen. Et »maskeret« anvendelseskrav kan der aldrig blive tale om med den affattelse, som krav 1 af 4. maj 1987 har.

Vi må derfor forvente, at opfindelsens patenterbarhed bliver anerkendt på det nu tilvejebragte grundlag....'

Direktoratet afslog ved skrivelse af 12. marts 1992 ansøgningen med følgende begrundelse

»2. Som vi har påpeget i vort brev af 26 apr. 1989, er selve den omhandlede muffe kendt, idet den er beskrevet i den japanske patentansøgning, vi har nævnt i brevet.

I den japanske ansøgnings engelske oversættelse beskrives det nøje, at muffen, i modsætning til de allerede kendte, har mindst tre klæbe- og tætningslag, nemlig især to ringformede klæbelag ved enderne, der kan være varmeklæbende, og derimellem et lag af et tætningsmiddel, der fx kan være en mastik.

Om virkningen beskrives det, at de to ringformede lag klæber til underlaget, når muffen opvarmes, medens det mellemliggende mastiklag dannet et vandtæt og dermed korroisonsbeskyttende lag, (side 4).

3. Den eneste afvigelse mellem det, De har beskrevet og det, der fremgår direkte af den japanske ansøgning, er, at denne muffe anvendes til tætning mellem plastrøret (5) og det overlappende plastrør (8) i en iøvrigt kendt samling af et isoleret fjernvarmerør, medens den japanske ansøgning beskriver anvendelsen i forbindelse med en samling af et plastovertrukket stålrør.

I overensstemmelse dermed har De opstillet et fremgangsmådekrav og to genstandskrav, (krav 1, 10 og 14), der i realiteten er rettet på anvendelsen af denne bøsning til den i sig selv kendte samling.

4. Det er vores vurdering, at det for en fagmand, der har kendskab til muffen ifølge den japanske ansøgning må være nærliggende at anvende den til enhver samling af rør, der ønskes gjort vandtæt. Der er ikke noget, der taler for, og De har heller ikke godtgjort, at anvendelsen til netop den nævnte samling af fjernvarmerør skulle falde uden for det, denne fagmand vil kunne anvise ved brug af sin rent faglige kunnen. Den virkning, man opnår, er ikke anden end den forventede.

Vi mener derfor, at det, De har anvist, ikke udviser den væsentlige adskillelse fra det kendte, der er en betingelse for patent.

5. Vi nævner for en ordens skyld, at de fleste af de uselvstændige krav er rettet på almindeligt kendte foranstaltninger ved isolering af samlinger af fjernvarmerør, såsom anvendelsen af halvskaller af isolationsmateriale eller af en væske, der skummer op. Vi henviser i denne forbindelse til de tidligere nævnte skrifter, nemlig fransk patentskrift nr. 1 283 476 og tysk offentliggørelsesskrift nr. 2 901 301....«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 11. maj 1992 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afslag omstødes.

Klageren har i ankebegrundelse af 9. oktober 1992 anført følgende

»....Det kravsæt, som ligger til grund for Direktoratets afslag, er de reviderede krav 1-23 af 04. maj 1987. Dette kravsæt er fremsendt som bilag A.

Der er i adskillige af disse krav henvisningsbetegnelser til den tilhørende tegning, som derfor er fremsendt som bilag B.

Direktoratets hovedmodhold såvel i afslagsskrivelsen som i den forudgående skrivelse af 26. april 1989 er JP patentansøgning nr. 94.238/75, publiceret under nr. 47.137/77.

Dette modhold er fremsendt både i originalversionen på japansk (bilag C) og i form af en oversættelse til engelsk (bilag D).

Direktoratets øvrige modhold, DE offentliggørelsesskrift nr. 29.01.301 A1 og FR patentskrift nr.1.283.476, er kun fremdraget for at påvise, at flere af de i de selvstændige krav omtalte foranstaltninger er i og for sig kendte, hvorfor heller ikke underkravene efter Direktoratets opfattelse rummer selvstændigt patenterbare træk.

Heraf drager vi den konklusion, at Direktoratet anerkender, at disse modhold ikke kan foregribe ansøgningens krav 1, og desuden den yderligere konklusion, at Direktoratet er indstillet på at anerkende patenterbarheden af krav 2-23, såfremt det kan godtgøres, at den i krav 1 omhandlede opfindelse skal anses for at være patenterbar.

Vi skal derfor i det følgende primært koncentrere os om hovedmodholdet (bilag C/D) og kun i mindre omfang komme ind på de øvrige modhold, som er fremsendt som bilag E (FR nr. 1.283.476) hhv. bilag F (DE-AL nr. 29.01.301).

Inden vi går over til at se på selve indholdet af afslagsskrivelsen, som er fremsendt som bilag G, og fremføre vore kommentarer hertil, finder vi det imidlertid på sin plads med en redegørelse for terminologien på forseglingsmiddelområdet, således som denne er anvendt i beskrivelsen til ansøgningen (og i nærværende begrundelse) hhv. i bilag D. Der er nemlig ikke anvendt helt samme terminologi i de to tilfælde, og det kan ikke helt udelukkes, at dette kan have været årsag til misforståelser.

Strengt taget er ethvert materiale, som klæber, et adhæsiv, og dette udtryk anvendes derfor undertiden generisk til beskrivelse af en række forskellige materialetyper. Således kan udtrykket anvendes til beskrivelse af bl.a. (1) varmeaktiverbare, typisk halvkrystalliske, termoplastiske adhæsiver, alment betegnet varmsmelter, (2) adhærerende forseglingsmiddelsystemer, såsom mastiker, (3) reaktive, termostørknende adhæsiver, såsom epoxy, phenolforbindelser, polyestere, acrylforbindelser, (4) trykfølsomme adhæsiver, som f.eks. anvendt på tape, og (5) opløsningsadhæsiver. Varmeaktiverbare adhæsiver udvælges typisk til anvendelser, hvor der kræves en stærk klæbemiddelbinding. På den anden side har forseglingsmidler, såsom mastiker, selv om de kan være adhærerende, også den evne, at de kan give sig plastisk og undergå plastisk »koldstrømning«. De udvælges derfor almindeligvis til anvendelser, hvor dette er en ønskelig egenskab.

Den foreliggende opfindelse gør brug af to typer klæbemidler, nemlig varmeaktiverbare adhæsiver og forseglingsmidler, f.eks. mastiker. Når der i nærværende begrundelse henvises til »adhæsivet«, betyder dette udtryk det ovenfor omtalte,, varmeaktiverbare adhæsiv. I begrundelsen er udtrykket »adhæsiv« altså ikke anvendt i den generiske forstand i forbindelse med omtalen af opfindelsen.

I JP-offentliggørelsesskrift nr. 47.137/77 (bilag C/D) er der beskrevet et varmekrympeligt rør overtrukket med forskellige slags forseglingsmidler. Man skal lægge mærke til, at der deri er anvendt ordet adhæsiver i stedet for forseglingsmidler som generisk betegnelse for både varmefølsomme adhæsiver og mastiker, se f.eks. bilag D, side 2, linie 25, til side 3, linie 2, og det er i det følgende anvendt på samme måde i forbindelse med omtalen af modholdet.

Af begrundelsen i afslaget (bilag G) vil det ses, at Direktoratet rejser indvendinger både mod opfindelsens nyhed (pkt. 2) og mod dens opfindelseshøjde (pkt. dollar).

Det fremgår af bilag D, at det problem, som modholdet søger at løse, er det, at kendte rørmuffer ikke adhærerer fast til både polyethylen og stål, således som det er ønskeligt, når det ønskes at forsegle f.eks. svejsesamlinger af polyethylenovertrukne gas- og olieledninger fremstillet af stål, jfr. bilag D, side 2, linie 2-9.

Det er altså helt klart, at den kendte rørmuffe er beregnet til at skulle slutte tæt til to forskellige materialer, eksemplificeret i bilag D ved polyethylenovertrækket og den blotlagte svejsesamling af stål.

Løsningen på ovennævnte problem er ifølge bilag D at anvende en muffe med to eller tre forskellige adhæsivtyper (side 2, linie 17). Udvælgelsen af de respektive adhæsiver er afhængig af de materialer, som de vil komme i kontakt med. Som et eksempel er der i bilag D nævnt et varmsmelteadhæsiv til kontakt med overtrækket (polyethylen), jfr. side 3, linie 9-12, medens der til kontakt med stålrøret er nævnt en korrosionsforhindrende mastik (i bilag D betegnet et »adhæsiv«): jfr. side 3, linie 21-25.

Endvidere er der i bilag D ikke den fjerneste antydning af det problem, som er afgørende i forbindelse med opfindelsen, nemlig hvorledes man tilvejebringer en både tæt og (langtids)holdbar forsegling af rørsamlinger, hvor selve røret og overtrækket kan forskubbe sig i længderetningen i forhold til hverandre.

Problemet er heller ikke aktuelt i forbindelse med den i bilag D beskrevne teknik, fordi der er tale om rør, hvor overtrækket har beskedne dimensioner sammenlignet med selve røret.

Problemet er derimod særdeles aktuelt i forbindelse med opfindelsen, hvor overtrækket har dimensioner, som er store i forhold til selve røret, jfr. fig. 4-7 på bilag B. Det er nævnt i beskrivelsen, at opfindelsen især sigter på samlinger af fjernvarmerør, hvor overtrækket udgøres af det nødvendige varmeisoleringsmateriale.

En sådan isolerende beklædning har dels relativt store dimensioner i forhold til røret, og dels er den i almindelighed ikke fast forbundet med selve røret, men derimod holdt på plads ved hjælp af diverse ydre fastgørelsesorganer.

Hertil kommer, at den i bilag D omtalte muffe og den i forbindelse med opfindelsen anvendte muffe møder fuldstændigt forskellige problemer ved installeringen og under driftslevetiden. Dette er nærmere belyst i det følgende.

For polyethylenbeklædte stålrørssamlinger, således som de er beskrevet i bilag D, krympes den beskyttelsesovertrukne muffe hen over svejsningen, når først denne er blevet afprøvet ved røntgenstråleanalyse. Derefter begraves den muffeovertrukne samling typisk i jorden. Dette er en relativt hurtig proces. Enhver bevægelse af muffen i forhold til røret kan undgås ved anvendelse af et stærkt bindende varmsmelteadhæsiv som i bilag D. Polyethylenbeklædningen på stålrørene bevæger sig ikke i forhold til stålrørene under installeringen eller driften.

I modsætning hertil er det nødvendigt under installering af samlede, varmeisolerede rør (6 på bilag B), anvendt sammen med en beklædning i overstørrelse (8 i fig. 4, 6 og 7 på bilag B), at gennemføre en række afprøvnings/kontrolprocesser, før de samlede rør begraves. Dette betyder, at samlingen er åben for miljøet i lange tidsrum, typisk adskillige måneder. I dette tidsrum bevirker temperatursvingningerne udvidelse og sammentrækning af både beklædningen og polyethylenkappen (5 på bilag B), som typisk omgiver varmeisoleringen (7 i bilag B). Også i sollys stiger temperaturen i den del af polyethylenkappen, som vender imod solen, til dens såkaldte »sortlegemetemperatur« (op til 7553C), medens den del af kappen, som vender bort fra solen, forbliver på omgivelsernes temperatur. Dette kan forårsage forkastningsbevægelse af polyethylenrørkappen. Denne udvidelse og sammentrækning af beklædningen sker i modsat retning af udvidelsen og sammentrækningen af den varme del af kappen (f.eks. bevæger højre side af beklædningen (8 i fig. 4) sig mod højre ved udvidelse, og den varme del af kappen (5 i fig.4) på højre del af røret bevæger sig mod venstre). Dette og ligeledes den forhastede opvarmning og udvidelse/afkøling af polyethylenkappen bevirker begge en relativ bevægelse mellem beklædningen og kappen.

Problemerne med stor relativ bevægelse af beklædning og isolering på grund af længere tids udsættelse for sollys er ikke berørt i bilag D og kan ikke være berørt deri, fordi der deri er omtalt en konstruktion til et andet formål, og fordi overtrækket på denne konstruktion er af en anden karakter og fæstnet til røret på en anden måde, end det er tilfældet ifølge oprindelsen.

Det turde imidlertid stå en fagmand umiddelbart klart, at netop muligheden for relativ bevægelse mellem beklædning/isolering/rør bevirker, at der må stilles særlige krav til en samlemuffe, der skal være både tæt og holdbar. Disse krav har teknikkens stade ikke været i stand til at leve fuldt ud op til forud for den foreliggende opfindelse.

Det nævnte problem med indbyrdes forskydning mellem de forskellige materialekomponenter har især været relevant, hvor det har været nødvendigt at opgrave fjernvarmerør, f.eks. på grund af brud på rørledningen, fjerne isoleringen på brudstedet, tætne bruddet, f.eks. ved svejsning, genisolere de blottede rørområder og endelig nedgrave det reparerede rør.

I forbindelse med en sådan reparation kommer opfindelsen ind i billedet ved genisoleringen. Ifølge kendt teknik gennemføres den fornyede isolering typisk, ved at der placeres en beklædning i overstørrelse over den blottede rørdel, og denne beklædning forsegles til rørisoleringen på hver side med en varmkrympelig muffe som over hele sin overflade overtrækkes med mastik. Disse kendte løsninger lider af den ulempe, at bevægelser i jorden, når den genisolerede rørsamling nedgraves, kan forårsage, at den mastikovertrukne muffe kryber langs et af rørene, bort fra det punkt, hvor forsegling er nødvendig.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer en løsning på dette problem. Ifølge opfindelsen anvendes der også rundt om samlingen en beklædning (1 på bilag B), som strækker sig ud over isoleringen på hver side af det blottede område, men ifølge opfindelsen forsegles beklædningen til røret ved hjælp af en varmekrympelig muffe, som er overtrukket med to forskellige klæbemidler. Det ene klæbemiddel er et varmeaktiverbart adhæsiv (2 på bilag B), og det andet er et forseglingsmiddel, f.eks. en mastik (3 på bilag B). Anvendelsen og den relative placering af disse to forskellige klæbemidler og den relative placering af muffen i forhold til rørisoleringen og til beklædningen er det essentielle ved den foreliggende opfindelse. Denne placering er således, at forseglingsmidlet danner bro mellem beklædningen og rørisoleringen, medens det varmeaktiverbare adhæsiv binder til både rørisoleringen på den ene side og beklædningen på den anden side. Dette fremgår af alle uafhængige patentkrav i nærværende ansøgning.

I en typisk udførelsesform er klæbemidlerne arrangeret på overfladen i rækkefølgen varmeaktiverbart adhæsiv, forseglingsmiddel, varmeaktiverbart adhæsiv, jfr. især fig. 3 på bilag B. De to klæbemidler har forskellige egenskaber, idet det varmeaktiverbare adhæsiv er i stand til at bindes fast til beklædning/rørisolering, og mastiken er i stand til at give sig plastisk ved strømning, hvis den udsættes for spændinger.

Det har ifølge opfindelsen vist sig, at denne dobbelte klæbemiddelkonstruktion i sin simple elegance har væsentlige fordele. Specielt tilvejebringer konstruktionen et forseglingssystem, som på grund af det varmeaktiverbare adhæsiv giver en stærk forseglingsspænding til beklædningen og til isoleringen, som ikke kryber langs røret under drift, og som på grund af forseglingsmidlets plastiske strømning tilvejebringer en fleksibel forsegling, som kan optage spændinger forårsaget af udvidelse og sammentrækning i beklædning og rør. Denne kombination fremgår ikke af den kendte teknik.

Her skal vi af hensyn til den fuldstændige forståelse af tegningen (bilag B) indskyde, at fig. 3 og 4 viser muffen, således som den tager sig ud både efter anbringelsen på røret, men før forsegling dertil, og efter at den er forseglet dertil. I fig. 3 er før forsegling vist over røret 4, efter under dette, og i fig.4 er de tilsvarende stadier vist til venstre hhv til højre for samlingen 6.

Her skal endvidere indskydes, at store dele af ovenstående redegørelse er overtaget praktisk taget uændret fra vore kommentarer til Direktoratets skrivelse af 26. april 1989. Dette gælder bl.a. redegørelsen for det til grund for opfindelsen liggende problem med forskydning mellem overtræk og rør, specielt ved reparation af fjernvarmerør.

Derfor forbavser det os da også, at Direktoratet i sit afslag (bilag G) overhovedet ikke kommer ind på problemet, men blot anfører som sin konklusion, at det for en fagmand med kendskab til bilag D måtte være nærliggende af anvende den derfra kendte teknik til enhver rørsamling, som skal være vandtæt, jfr. afslagets pkt. 4.

Specielt undrer det os, at Direktoratet i samme pkt. 4 bringer til udtryk, at det ikke er godtgjort, at der skulle være specielle problemer med netop fjernvarmerør, til trods for at vi i ovennævnte kommentarer havde forklaret ret udførligt, at noget sådant faktisk var tilfældet, jf. ovenstående redegørelse om problemet.

Med kendskab til dette problem kan vi ikke se rettere, end at en fagmand aldrig ville finde på at tage sit udgangspunkt i bilag D, hvis han søgte en løsning på problemet, alene af den enkle grund, at problemet ikke er berørt deri, fordi det ikke eksisterer i forbindelse med rør af den type, som er omtalt i bilag D.

Derfor må vi da også mene, at tilvejebringelsen af en løsning på dette specielle problem, en opgave som er løst ved den foreliggende opfindelse (som defineret i kravsættet ifølge bilag A), aldrig kan være nærliggende på baggrund af den fra bilag D kendte teknik.

Hvad angår nyheden af opfindelsen, som Direktoratet også har sat spørgsmålstegn ved, jfr. afslagets pkt. 2, skal vi henvise til, at det af teksten i bilag D (tegningen er desværre uegnet) kan udledes, at de forskellige adhæsiver er beregnet til at skulle være i kontakt med hvert sit underlag (polyethylen hhv. stål). Der er således aldrig tale om, at et enkelt af de nævnte adhæsiver kommer i kontakt med begge de nævnte materialer.

Dette er en forskel fra opfindelsen, idet det af bilag B, især fig. 3 og 4, utvetydigt fremgår, at mastiken 3 skal være i kontakt med såvel overtræk som rør (fig. 3) hhv. isolering og beklædning (fig. 4). Det er nemlig præcis denne dobbelte kontakt, som muliggør, at mastiken 3 i kraft af sin plasticitet kan absorbere eventuelle forskydninger i længderetningen mellem de enkelte konstruktionsmaterialer.

Vi må mene,at den påpegede forskel i sig selv er fyldestgørende dokumentation for opfindelsens nyhed, og vi må tillige mene, at den sammen med tilvejebringelsen af en løsning af det for opfindelsen specifikke problem er fyldestgørende dokumentation for, at opfindelsen, som ovenfor forklaret, heller ikke er nærliggende, dvs. bilag D kan ikke være til hinder for en anerkendelse af opfindelsens patenterbarhed.

Som ovenfor nævnt gælder dette også for Direktoratets øvrige modhold (bilag E og F), som vi på grund af deres mindre relevans kun skal kommentere i korthed.

DE-offentliggørelsesskrift nr. 29.01.301 (bilag F) er mindre relevant end JP-modholdet (bilag D). Der er deri beskrevet et arrangement til sammenknytning af lokale fjernvarmerør, hvor isoleringslaget fjernes til svejsning af de indre rør. Et indre rør 6 og en ydre muffe 8 anbringes, således at de overlapper de blottede rør, og gabet udfyldes med skumstof. Der er i dette DE-offentliggørelsesskrift ingen beskrivelse af anvendelsen af en kombination af et varmeaktiverbart adhæsiv og et forseglingsmiddel på muffen 8 og derfor heller ingen beskrivelse af fordelene derved.

Direktoratets tredie modhold, FR-patentskrift nr. 1.283.476 (bilag E), er langt mindre relevant end ovennævnte bilag D. Der er i dette FR-patentskrift beskrevet en rørisoleringsteknik, som kan anvendes til isolering af bøjninger i rør. Denne teknik indbærer, at der støbes en hul torus med en passende dimension, som opskæres langs både midterplanet til dannelse af halvskaller og ligeledes i den vinkel, som er nødvendig til opnåelse af bøjede halvskaller med den ønskede vinkel eller åbenhed. Der er deri ikke beskrevet noget om anvendelsen af disse halvskaller i forbindelse med nogen form for adhæsivovertrukket muffe.

Herefter må vi alt i alt mene, at der ikke kan være berettiget tvivl om, at den foreliggende opfindelse (bilag A) bør betragtes som patenterbar, og i konsekvens heraf skal vi nedlægge følgende eneste påstand

»Pantentankenævnet bør resolvere, at ansøgning nr. 4746/82 tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling på grundlag af patentkravene af 04. maj 1987« (bilag A).

Afsluttende skal vi til Ankenævnets orientering oplyse, at der blev nedlagt indsigelse mod det tilsvarende EP patent (nr. 0.079.702), bl.a. på grundlag af to af Direktoratets modhold (bilag D og F). Indsigelsen blev imidlertid afvist og patentet opretholdt, efter at ansøgeren havde fremført en argumentation, som i stort træk svarede til ovenstående redegørelse....'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 11. oktober 1994.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. F. Grønbæk.

T. Laubst. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Patentdirektoratet havde afslået en ansøgning om patent på en rørmuffe og dens anvendelse, da man ikke fandt, at opfindelsen væsentligt adskilte sig fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, sådan som det fordres i patentlovens § 2.

Ankenævnet stadfæstede afslaget af de af Patentdirektoratet anførte grunde.