God revisorskik samt udøvelse af anden erhvervsvirksomhed

God revisorskik samt udøvelse af anden erhvervsvirksomhed

Under denne sag har advokat Kasper Ørtoft på vegne Egnsbank Han

Herred ved skrivelse af 14. marts 1994 anmodet nævnet om at tage stilling til en klage over registreret revisor Esben Lie.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Esben Lie blev optaget i registeret for registrerede revisorer den 22. marts 1979.

Det fremgår af sagen, at indklagede i 1989 blev revisor for Thomas Jørgensen og Thomas Jørgensen Restaurationshandel ApS (hvor Thomas Jørgensen var direktør). Anpartsselskabets aktiver bestod oprindeligt navnlig af 6 udlejede ejerlejligheder på Danmarksgade/Løkkegade i Ålborg samt 25% af en ejendom i Hjørring. Thomas Jørgensen ejede personligt en ejerlejlighed (beliggende Vesterbro i Ålborg) samt 75% af den omtalte ejendom i Hjørring. Endvidere drev Thomas Jørgensen Restaurant Rio Bravo i Ålborg fra lejede lokaler. Ejendommen i Hjørring blev solgt primo 1992, og i forbindelse med salget overtog Thomas Jørgensen og Thomas Jørgensen Restaurationshandel ApS restaurant Stalden i Frejlev.

Thomas Jørgensen havde en kassekredit hos klagerne, Egnsbank Han Herred (i det følgende kaldet banken), der til sikkerhed havde pant i anparterne i Thomas Jørgensen Restaurationshandel ApS. På grund af Thomas Jørgensens likviditetsproblemer lukkede banken imidlertid i januar 1993 for Thomas Jørgensens trækfaciliteter på kassekreditten. På dette tidspunkt skyldte Thomas Jørgensen banken ca. 2,1 millioner kr.

I foråret 1993 opfordrede indklagede banken til at fremkomme med forslag til, hvorledes problemerne kunne løses.

Den 10. marts 1993 forelagde indklagede banken et forslag til udligning af Thomas Jørgensens mellemværende. Forslaget gik i alt væsentligt ud på, at anparterne i anpartsselskabet tillige med ejerlejligheden på Vesterbro i Ålborg blev overdraget til banken. Endvidere skulle Thomas Jørgensens »mellemregning« med anpartsselskabet - opstået ved at banken ved salget af ovennævnte ejendom i Hjørring overførte hele anpartsselskabets provenu til delvis dækning af Thomas Jørgensens personlige gæld - udlignes ved, at restaurant Stalden blev overdraget til anpartsselskabet. Aktiverne i anpartsselskabet - ansat ud fra ejendommenes » nuværende handelsværdi » - udgjorde i alt 1.825.000 kr. og passiverne 1.000.000 kr. Friværdien udgjorde således i alt ca. 825.000 kr.

Indklagedes forslag til udligning af Thomas Jørgensens mellemværende med banken blev drøftet på et møde i banken den 15. marts 1993 med deltagelse af bl.a. Thomas Jørgensen samt indklagede. Banken fremkom på mødet med et alternativt forslag, som indklagede kommenterede i en skrivelse af 25. marts 1993. Der blev imidlertid ikke opnået enighed om nogen rekonstruktion.

Som følge af Thomas Jørgensens likviditetskrise søgte han Nykredit om tillægslån i ejerlejlighederne i Danmarksgade/Løkkegade. Ansøgningen blev afslået på grund af Thomas Jørgensens økonomiske situation.

Thomas Jørgensen forsøgte ligeledes at sælge eller ombygge restaurant Rio Bravo. For at kunne gennemføre dette projekt udbød han anpartsselskabets 6 ejerlejligheder til salg, og den 30. april 1993 fremsatte advokat Stig Ejler Pedersen på vegne en klient tilbud på køb af ejerlejlighederne for 600.000 kr. Mogens Lie (indklagedes bror) tilbød imidlertid at købe ejerlejlighederne for 640.000 kr., og ved et skøde af 11. maj 1993 overdrog Thomas Jørgensen Restaurationshandel ApS pr. 15. maj 1993 ejerlejlighederne til Mogens Lie og indklagede for de 640.000 kr. Købesummen blev bl.a. berigtiget ved optagelse af et ejerskiftelån på 475.000 kr. og kontant betaling af ca. 100.000 kr. Ifølge det oplyste udgjorde salgsprovenuet i alt ca. 520.000 kr.

Ved en købekontrakt af 12. maj 1993 overdrog Thomas Jørgensen i øvrigt Restaurant Rio Bravo - der i 1991 forgæves havde været udbudt til salg for en pris på 2,2 millioner kr. - til Thomas Jørgensen Restaurationshandel ApS for 1,2 millioner kr., hvoraf 350.000 kr. udgjorde betaling for goodwill. Det er oplyst af banken - og ikke bestridt af indklagede - at indklagedes kontor i denne forbindelse bl.a. var behjælpelig med varelageroptælling og ændring af moms nr.

Provenuet fra salget af ejerlejlighederne blev bl.a. anvendt til at betale Thomas Jørgensen for den nævnte goodwill. Resten af provenuet blev indsat på anpartsselskabets konto i banken.

Restaurant Stalden blev solgt i juni 1993, således at Thomas Jørgensen og anpartsselskabet opnåede et sælgerpantebrev på ca. 500.000 kr.

I september 1993 blev banken bekendt med overdragelserne, og ved skrivelse af 4. oktober 1993 opsagde banken Thomas Jørgensens engagement - på ca. 2,2 millioner kr. - til fuld indfrielse. Banken indgav efterfølgende konkursbegæring mod Thomas Jørgensen, hvis bo blev taget under konkursbehandling ved skifteretten i Aalborg den 21. november 1993. Konkursboet solgte restaurant Rio Bravo ved en købekontrakt af 7. januar 1994 for 270.000 kr. I beløbet indgik ingen betaling for goodwill, idet der ikke længere ansås at være nogen goodwill tilknyttet forretningen.

- o 0 o -

Klagerne har anført, at det er i strid med god revisorskik at have økonomiske transaktioner med en insolvent klient uden at sikre sig kreditorernes godkendelse - eller i hvert fald at sikre sig, at pengene går de rigtige steder hen.

Klageren har herved henvist til, at der mindre end 2 måneder efter forhandlingerne om en rekonstruktion, som parterne ikke kunne blive enige om, skete en overdragelse af restaurant Rio Bravo og salg af ejerlejlighederne til indklagede og dennes bror, hvor provenuet blev anvendt til betaling for goodwill til Thomas Jørgensen, og restbeløbet blev indsat på selskabets konto og derefter forbrugt af Thomas Jørgensen. Indklagede var vidende om, at Thomas Jørgensen i foråret 1993 var insolvent, og indklagede deltog selv i rekonstruktionsmøderne med banken og var vidende om, at bankens væsentligste sikkerhed bestod i anparterne i Thomas Jørgensen Restaurationshandel ApS. Indklagede var ligeledes vidende om overdragelsen af »Rio Bravo« den 12. maj 1993 og værdiansættelserne heraf, og indklagede burde derfor have fået bankens godkendelse af købet af ejerlejlighederne, idet han måtte have anset det for sandsynligt, at overdragelserne alene havde til formål at få frigivet beløb til Thomas Jørgensen. Indklagede må ligeledes have indset, at der var en nærliggende fare for at pengene ikke gik til kreditorerne.

Klagerne har i øvrigt oplyst, at ejerlejlighederne efterfølgende er blevet vurderet af en statsautoriseret ejendomsmægler, og at vurderingen nogenlunde svarer til den pris, som indklagede og hans bror gav for lejlighederne.

Indklagede, der bestrider at have tilsidesat god revisorskik, har anført, at han på intet tidspunkt havde nogen fornemmelse af, at overdragelsen af anpartsselskabets ejerlejligheder skulle have til formål at få frigivet beløb til Thomas Jørgensen.

Indklagede har herved henvist til, at man ikke blev enige om en rekonstruktion, fordi der ikke kom nogen form for reaktion fra klagerne. Thomas Jørgensen skulle imidlertid skaffe likvide midler for at kunne overleve økonomisk og dermed forsøge at hjælpe sig selv og sine kreditorer, og den eneste mulighed for at skaffe likvid kapital var at sælge ejerlejlighederne. Indklagede troede fuldt og fast på, at projektet med restaurant Rio Bravo ville lykkes, og at restaurant Stalden ville blive solgt, og ud fra denne opfattelse var det de rigtige transaktioner, der blev gennemført i maj 1993.

Indklagedes køb af lejlighederne - for en pris, der efter indklagedes opfattelse ikke kan anfægtes - skal i øvrigt alene ses som en hjælp til broderen, idet indklagede først trådte ind med køb af 50 % af lejlighederne, da hans bror fik problemer med at finansiere købet.

Disciplinærnævnet skal udtale

Efter de for nævnet foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at indklagede i foråret 1993 var bekendt med, at hans klient Thomas Jørgensen var klart insolvent, at Thomas Jørgensen på dette tidspunkt bl.a. skyldte klagerne ca. 2 millioner kr., og at klagerne til sikkerhed for dette engagement havde pant i anparterne i Thomas Jørgensen Restaurationshandel ApS. Indklagede har endvidere ikke bestridt, at han var klar over, at friværdien i anpartsselskabets 6 ejerlejligheder i Danmarksgade/Løkkegade i Ålborg var et aktiv, som klagerne tillagde afgørende vægt ved vurderingen af mulighederne for at indgå på en eventuel løsning af parternes mellemværende, f.eks. i form af en akkord.

Det fremgår imidlertid af sagen, at indklagede - ifølge eget udsagn for at Thomas Jørgensen kunne » overleve økonomisk » - desuagtet sammen med sin bror købte de 6 ejerlejligheder af anpartsselskabet uden at underrette klagerne herom, således at bl.a. en væsentlig del af provenuet, 350.000 kr., kunne udbetales til Thomas Jørgensen personligt som »goodwill« som følge af det samtidige salg af Thomas Jørgensens restaurant, Rio Bravo, til anpartsselskabet - et salg, som indklagede ligeledes medvirkede til at realisere, og som klagerne heller ikke blev underrettet om.

Nævnet må derfor lægge til grund, at indklagede bevidst har medvirket til, at hans insolvente klient uden kreditorernes vidende ved salg af pantsatte aktiver - tilmed til dels til indklagede personligt - har kunnet få udbetalt betydelige beløb til egen rådighed. Herefter findes indklagede at have handlet klart i strid med god revisorskik.

Indklagede har i øvrigt ved at erhverve de omtalte 6 udlejede ejerlejligheder uden tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen overtrådt § 6 a, stk. 2 og 3, jf. § 4 a, stk. 1, i loven om registrerede revisorer.

Nævnet finder derfor, at indklagede har forskyldt en bøde i medfør af § 11 a, stk. 1, i lov om registrerede revisorer. Bøden fastsættes efter omstændighederne til 25.000 kr.

T h i b e s t e m m e s

Registreret revisor Esben Lie pålægges en bøde på 25.000 kr.

Ingen

Nævnet fandt, at indklagede havde handlet i strid med god revisorskik ved at have medvirket til, at hans insolvente klient uden kreditorernes vidende ved salg af pantsatte aktiver fik udbetalt betydelige beløb til egen rådighed, samt at indklagede ved at have erhvervet 6 udlejede ejerlejligheder uden tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde overtrådt § 6 a, stk. 2 og 3, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om registrerede revisorer. Indklagede blev herfor pålagt en bøde på 25.000 kr.