Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1)

§ 5, stk 2.2 (tidligere § 5, stk. 3b). Forbud mod klinikfællesskab med ikke-medlemmer

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de etiske reglers punkt 3.5.5.

4. Konkurrencerådets argumentation

Konkurrencerådet har anført, at de nævnte bestemmelser i klagerens etiske regler og vedtægter begrænser medlemmernes erhvervsudøvelse ud over, hvad der fremgår af lovgivningen. Bestemmelserne indeholder begrænsninger, der går videre end lovgivningen, idet loven om kliniske tandteknikere alene bestemmer, hvilke oplysninger en annonce for tandteknikervirksomhed må indeholde. Bestemmelsen vedrører således kun egentlig reklamering og tager ikke stilling til, hvordan og hvor reklameringen finder sted.

Klageren har anført, at markedsføringsloven ikke er tilstrækkelig til at forhindre urigtige oplysninger, fordi bestemmelserne først kan bringes i anvendelse, »efter skaden er sket«. Rådet har heroverfor påpeget, at dette ikke er specielt for tandteknikerydelser.

Rådet har til de enkelte bestemmelser bemærket

Etiske Regler

Punkt 3.1.3. Udtalelser og tilkendegivelser over for offentligheden

Klageren har givet udtryk for, at bestemmelsen skal sikre, at medlemmerne ikke giver forbrugerne indtryk af, at et medlem er bedre kvalificeret end andre tandteknikere. Endvidere skal bestemmelsen beskytte foreningens øvrige medlemmer mod anvendelsen af urigtige og usaglige oplysninger.

Selv om alle tandteknikere har samme uddannelse, indebærer dette ikke nødvendigvis, at alle tandteknikere er lige kvalificerede. Eventuelle særlige kvalifikationer eller interesser må ganske vist ikke oplyses ved egentlig annoncering, jf. lov om kliniske tandteknikere, men bortset herfra er der ikke i lovgivningen lagt hindringer i vejen for tilkendegivelser herom.

Ud over at sikre forbrugerne mod urigtige og usaglige oplysninger hindrer bestemmelsen også udsendelse af saglige og korrekte oplysninger til forbrugerne. Den medfører derfor skadelige virkninger for konkurrencen. Meddelelse af urigtige oplysninger vil efter omstændighederne kunne imødegås efter markedsføringsloven.

Punkt 3.5.3. Retningslinier for annoncering

Klageren har i medfør af bestemmelsen udarbejdet kollektive annoncer. De indrykkes af klageren og kan frit anvendes af medlemmerne.

Det er rådets opfattelse, at vildledende annoncering ligesom i andre erhverv vil kunne påtales efter bestemmelserne i markedsføringsloven, og overtrædelse af annonceringsbestemmelserne i lov om kliniske tandtekniker påtales af Sundhedsstyrelsen. Dette gælder både de annoncer, der udarbejdes af den enkelte tandtekniker, og de annoncer, der udarbejdes af klageren. Bestemmelsen er derfor overflødig: men den er også skadelig for konkurrencen, jf. konkurrencelovens § 11, fordi den forhindrer reklamering gennem individuelt udarbejdede annoncer for de medlemmer, der foretrækker sådanne annoncer frem for de af foreningen udarbejdede - ensartede - annoncer.

Rådet har lagt vægt på, at Konkurrenceankenævnet ved sin kendelse af 16. november 1994 (j.nr. 93-40.322, Den Danske Dyrlægeforening ctr. Konkurrencerådet) har stadfæstet rådets beslutning om at afvise et forslag til liberalisering af forbuddet mod medlemmernes udsendelse af direct mail. Efter den omtvistede bestemmelse skulle en annonces form og indhold først forelægges foreningen, der i givet fald kunne nedlægge forbud under hensyntagen til etik og kollegialitet.

Punkt 3.5.5. Annoncering sammen med ikke-medlemmer

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med vedtægternes § 5, stk. 2.2, om klinikfællesskab.

Punkt 3.5.7. Telefonbøger m.v.

Da bestemmelsen ikke vedrører annoncens indhold, men alene dens placering, må klagerens henvisning til hensynet til forbrugernes saglige orientering afvises. Rådet har henholdt sig til, at Konkurrenceankenævnet ved kendelse af 14. september 1994 (j.nr. 93-62.109, Dansk Tandlægeforening ctr. Konkurrencerådet) har stadfæstet rådets påbud til tandlægeforeningen om at ophæve en bestemmelse, der fastsatte retningslinier for dagbladsannoncers format.

Vedtægter

§ 5, stk. 2.2 (tidligere § 5, stk. 3b). Forbud klinikfællesskab med ikke-medlemmer

Rådet har tidligere pålagt den Danske Landinspektørforening at ophæve en bestemmelse om, at et medlem ikke må indgå kontor- eller forretningsfællesskab med en landinspektør, der ikke er medlem af foreningen. Konkurrenceankenævnet har stadfæstet afgørelsen i kendelse af 9. maj 1995 (j.nr. 94-32.122, Den Danske Landinspektørforening ctr. Konkurrencerådet).

5. Sven Erik Sørensens argumentation

Sven Erik Sørensen har anført, at de omhandlede bestemmelser i klagerens etiske regler og vedtægter fører til en utilladelig konkurrencebegrænsning med censur af både form og indhold af de kliniske tandteknikeres meddelelser til omverdenen. Klageren ønsker åbenbart at have absolut monopol på at afgøre, hvad der er sober markedsføring og hvad ikke.

Klageren anmelder således systematisk selskabets franchisetageres annoncer til Sundhedsstyrelsen, hvilket let vil kunne udvikle sig til at udgøre en reel trussel for Tandprotetikerens ApS' franchisetageres eksistens.

Det kan ikke med henvisning til loven om kliniske tandteknikere være gavnligt for lovens overholdelse, at klageren kan opretholde sine konkurrencebegrænsende vedtægter og kollegiale regler. Det vil give klageren ret til at ekskludere medlemmer, som ikke vil bøje sig for skiftende bestyrelsers ensidige og mere eller mindre vilkårlige fortolkninger såvel af loven som af egne vedtægter.

Da klageren er fagets faglige og politiske lands- og arbejdsgiverforening og dermed fagets officielle repræsentant i forhold til uddannelsesorganisationerne, er ikke-medlemmer afskåret fra at få indflydelse på fagets udvikling, varetagelse af deres interesser samt på overenskomstmæssige forhandlinger om løn og arbejdsvilkår for deres medarbejdere.

6. Ankenævnets bemærkninger

Med henvisning til hvad Konkurrencerådet har anført vedrørende hver af de omtvistede kollegiale bestemmelser, finder også ankenævnet, at disse bestemmelser vil kunne medføre sådanne skadelige virkninger for konkurrencen, at betingelserne for rådets beslutning om, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 skal optages forhandlinger med landsforeningen, er opfyldt.

Idet ankenævnet endvider tiltræder, at bestemmelserne må anses at gå videre med hensyn til at begrænse medlemmernes erhvervsudøvelse, end hvad der fremgår af lovgivningen, stadfæster ankenævnet herefter rådets afgørelse.

Herefter bestemmes.

Konkurrencerådets afgørelse af 14. februar 1995 stadfæstes.

Christian Hjorth-Andersen Jens Fejø

Poul Sørensen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Konkurrenceankenævnet, den 19. september 1995.

Jens Denckert

Sekr.

Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1)

År 1995, den 19. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 95-25.593, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere ctr. Konkurrencerådet sålydende

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 14. marts 1995 har Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT) klaget over en af Konkurrencerådet den 14. februar 1995 truffet afgørelse, hvorved rådet i medfør af konkurrencelovens § 11 har besluttet, at der skal optages forhandlinger med foreningen med henblik på at søge de skadelige virkninger af nogle bestemmelser i foreningens etiske regler og kollegiale vedtægter bragt til ophør.

De besluttede forhandlinger blev afholdt den 1. marts 1995.

Klageren har påstået afgørelsen ophævet.

Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Sven Erik Sørensen, der er direktør i Tandprotetikeren ApS (tidligere KTSM), er på dette selskabs vegne indtrådt i sagen til støtte for rådets afgørelse.

2. Konkurrencerådets afgørelse af 14. februar 1995 er sålydende

»Under henvisning til tidligere brevveksling . . . vedrørende Sven Erik Sørensens anmodning om en konkurrenceretlig vurdering af Landsforeningens indsigelser i forbindelse med oprettelsen af KTSM (nu Tandprotetikeren ApS) skal det herved meddeles, at Konkurrencerådets forretningsudvalg har behandlet sagen.

Herefter finder rådet, at følgende bestemmelser i kapitel 3 i foreningens etiske regler og kollegiale vedtægter medfører eller vil kunne medføre de i konkurrencelovens § 11 nævnte skadelige virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten

punkt 3.1.3, hvorefter en klinisk tandtekniker ikke må fremhæve sin egen virksomhed eller kvaliteten af egne ydelser i forhold til andre kliniske tandteknikere eller tandlæger

punkt 3.5.3, hvorefter foreningen kan udarbejde yderligere retningslinier for planlagt annoncering

punkt 3.5.5, hvorefter deltagelse i kollektive annoncer eller anden reklamering sammen med ikke medlemmer af LKT kun er tilladt efter godkendelse

punkt 3.5.7, hvorefter den annoncerende kliniske tandtekniker skal tilstræbe oprettelse af en særlig rubrik i telefonbøger, vejvisere o.l., og hvor sådan findes forlange placering under denne.

Endvidere finder rådet, at vedtægternes § 5, stk. 3b, hvorefter indgåelse af aftaler om klinikfællesskab kun må omfatte medlemmer af LKT, medfører skadelige virkninger for konkurrencen.

Foreningen har over for Konkurrencerådet henvist til, at KTSMs markedsføring er uforenelig med etiske regler og kollegiale vedtægter, som sikrer en sober markedsføring, herunder at § 10 i lov om kliniske tandteknikere overholdes.

Ved afgørelsen har rådet lagt vægt på, at bestemmelserne begrænser medlemmernes annoncering ud over, hvad der følger af bestemmelserne i markedsføringsloven og § 10 i lov om tandteknikere og herved lægger hindringer i vejen for nye - lovlige - markedsføringstiltag for tandteknikerydelser.

For så vidt angår vedtægternes § 5, stk. 3b, har rådet fundet, at bestemmelsen griber ind i erhvervsudøvelsen ved at begrænse medlemmernes adgang til at disponere frit.

I henhold til bestemmelsen i konkurrencelovens § 11 skal der optages forhandling med foreningen med henblik på at søge de skadelige virkninger af de nævnte bestemmelser bragt til ophør.

Under henvisning hertil skal man indkalde foreningen til møde i Konkurrencerådet . . . ».

2.b Nævnte § 10, stk. 1, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere er sålydende

»Reklamering for virksomhed som klinisk tandtekniker må kun ske ved meddelelse af navn, stilling, adresse og træffetid samt om eventuel tilslutning til overenskomst med det offentlige.«

2.c Det fremgår af sagen, at baggrunden for rådets afgørelse er en anmodning fra 20 medlemmer af landsforeningen, der i 1993 stiftede et fælles rådgivnings- og markedsføringsfirma, som senere har fået navnet Tandprotetikeren ApS. I selskabet samles efter eget udsagn de mest professionelle kliniske tandteknikere om et fælles forretningskoncept i en frivillig kæde. De pågældende er franchisetagere.

Landsforeningen finder bl.a., at deltagelse i dette markedsføringssamarbejde er en overtrædelse af forskellige bestemmelser i foreningens kollegialt fastsatte bestemmelser om annoncering.

Det er franchisetagernes opfattelse, at de ifølge konkurrenceloven er berettiget til denne markedsføringsaktivitet, og de har derfor bedt rådet om en konkurrenceretlig vurdering af landsforeningens synspunkter.

3. Klagerens argumentation

Klageren har anført, at de nævnte regler ikke har konkurrencebegrænsende karakter, men alene skal indskærpe gældende lovgivning inden for sundhedssektoren.

Reglerne er nødvendige for at værne forbrugerne mod urigtige og usaglige oplysninger. En ophævelse vil ikke skabe muligheder for udvidelse af konkurrencen imellem kliniske tandteknikere, så længe lovgivningen ikke er ændret.

Konkurrencerådet har henvist til markedsføringslovens bestemmelser vedrørende urigtige oplysninger. Denne lovs bestemmelser er imidlertid ikke tilstrækkelige, idet de først kan bringes i anvendelse, efter at »skaden er sket«.

Tandprotetikeren ApS har ikke ønsket at deltage i branchens bestræbelser på at sikre en sober markedsføring, men har ønsket at fremhæve sine franchisetagere som særligt kvalificerede, hvad de på ingen måde er.

Så længe § 10 i loven om kliniske tandteknikere er gældende, kan der ikke gives en selvbestaltet gruppe af kliniske tandtekniker særlige rettigheder.

For så vidt angår de enkelte bestemmelser har klageren bemærket: Etiske regler

Punkt 3.1.3. Udtalelser og tilkendegivelser over for offentligheden

Bestemmelsen skal sikre, at medlemmerne forpligtes til at respektere deres stilling som medicinalpersoner. Der må ikke gives forbrugerne indtryk af, at et medlem er bedre kvalificeret end andre kliniske tandteknikere, idet alle medlemmerne har samme uddannelse. Bestemmelsen skal også ses som en beskyttelse mod urigtige og usaglige oplysninger. Den har ingen konkurrencebegrænsende virkning, idet der er en naturlig konkurrence, dels mellem de enkelte kliniske tandteknikere indbyrdes, dels i forhold til tandlægerne.

Alle kliniske tandteknikere er i princippet lige kvalificerede, idet forbrugerne i givet fald ikke vil kunne gennemskue subjektive oplysninger fra enkelte tandteknikere. Der eksisterer kun en uddannelse til klinisk tandtekniker, og der bør ikke være »frit slag« til at meddele, at man føler sig »særlig kvalificeret og ærefuldt optaget« i et fiktivt markedsføringsselskab.

Punkt 3.5.3. Retningslinier for annoncering

Bestemmelsen skal ses i relation til lov om kliniske tandteknikere § 10. Medlemmernes pligt til ikke at forsøge at omgå lovgivningen på området understreges herved.

Klageren udarbejder kollektive annoncer med oplysninger til forbrugerne om f.eks. regelmæssig kontrol af tandproteser. Disse annoncer indrykkes af klageren med henvisning til den autoriserede kliniske tandteknikers rettigheder: men også det enkelte medlem kan frit indrykke sådanne annoncer. Der er derfor ikke tale om en konkurrencebegrænsning, som går videre end lovbestemmelsen. Klageren sikrer derimod sine medlemmer, at der, trods begrænsningerne for den enkelte, kan oplyses om kliniske tandteknikeres behandlingsmuligheder, ikke mindst set i relation til konkurrencen med tandlægerne.

Denne kollektive annoncering søges udformet på en sober og korrekt måde, og den har da heller ikke givet anledning til påtale fra Sundhedsstyrelsen, ud over at styrelsen har forlangt, at klagerens annoncering klart skal adskille sig fra medlemmernes tilsluttede »visitkortannoncer«.

Hvis klageren ikke gennemførte en sådan praksis for annoncering, ville det føre til et stigende antal vildledende annoncer og i den sidste ende til, at Sundhedsstyrelsens lempelige administration vedrørende den kollektive annoncering måtte ophøre. Set i lyset af konkurrencen fra tandlægerne ville dette være katastrofalt for de kliniske tandteknikere, og det ville føre til en udstrakt uvidenhed hos forbrugerne om de kliniske tandteknikeres behandlingsmuligheder.

Så længe § 10 i lov om kliniske tandteknikere gælder, er der ingen andre muligheder for at kunne orientere forbrugerne.

Punkt 3.5.5. Annoncering sammen med ikke-medlemmer

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke sker sammenblanding af oplysninger fra klagerens medlemmer med oplysninger fra andre kliniske tandteknikere, som ikke er omfattet af klagerens etiske regler. En sådan sammenblanding ville kunne skade standens omdømme.

Punkt 3.5.7. Telefonbøger m.v.

At der skal annonceres under særlig rubrik i telefonbøger m.v., skal ses som en saglig orientering af forbrugerne. Der er ikke nogen konkurrencebegrænsning i dette forhold.

Vedtægter

(* 1) Konkurrenceråder: Dokumentation 1995-3, s. 456-464

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse om, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 skal optages forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. Forhandlingen vedrører dels liberalisering af nogle reklameringsbestemmelser i foreningens etiske regler og kollegiale vedtægter dels bestemmelser om at indgåelsen af aftaler om klinikfællesskab kun må omfatte medlemmer af foreningen.

Ankenævnet fandt, at bestemmelserne må anses for at gå videre med hensyn til at begrænse medlemmernes erhvervsudøvelse, end hvad der fremgår af lovgivningen.