Legislator Case Law & Legislation
W19951937027 DK

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - foranstaltninger for unge der fylder 18 år - særligt behov for støtte - foranstaltninger efter bistandsloven - af souschef Tove B. Andersen (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Kommentar 1995 19370 Valid

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - foranstaltninger for unge der fylder 18 år - særligt behov for støtte - foranstaltninger efter bistandsloven - af souschef Tove B. Andersen (* 1)

I denne artikel behandles spørgsmålet om foranstaltninger for unge, der er fyldt 18 år.

- - -

Ophør, 18 år

Når den unge fylder 18 år ophører de foranstaltninger, der er beslut- tet i medfør af bistandslovens § 33 eller § 35.

Det er hovedreglen og hænger naturligt sammen med, at den unge bliver personlig myndig. Den unge er ikke længere undergivet forældre myndighedsindehaverens - eller kommunalbestyrelsens - bestemmelser om opholdssted eller andre forhold. Det gælder, selv om det for an bragte unge som for andre unge ikke altid er selvstændighed eller modenhed, der er fremherskende på 18-årsdagen.

Ophør, formålet nået

Efter bestemmelsen i bistandslovens § 36, stk. 1 skal anbringelse udenfor hjemmet såvel med som uden samtykke og øvrige foran staltninger nævnt i bistandslovens § 33, stk.2, ophøre, når formålet er nået. Formålet med anbringelser er beskrevet i planen i medfør af bistandslovens § 66 b, stk. 2.

Det er kommunalbestyrelsen, der påser, om formålet er nået, og om der er grundlag for hjemgivelse. Ved vurdering af om planen for en anbringelse skal revideres, bør det altid være en over ordnet overvejelse, om formålet nu er opnået.

Forlængelse ud over 18 år

I § 36 stk. 2 er der mulighed for, at en foranstaltning kan forlænges ud over 18-årsdagen, såfremt den unge selv samtykker heri. Det er kun to af de foranstaltninger, der er nævnt i § 33 stk. 2, der kan forlænges, nemlig døgnophold og personlig rådgiver. Bestemmelsen må forstås således, at tildelingskriteriet "særligt behov" i § 33, stk.1, fortsat skal være opfyldt.

Part ved forlængelse

Det er den unge alene (og altså ikke forældrene), der er part i forhold til evt. forlængelse af foranstaltninger. Det kommer bl. a. til udtryk ved, at det kun er den unge selv, der er ankeberet- tiget i forhold til et afslag på forlængelse af foranstaltninger, jf. pkt. 197 i vejledning om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge.

Opholdskommune ved forlængelse

Den unges partsstatus fra det fyldte 18. år betyder også, at det er den unges egen opholdskommune, der skal træffe beslutning om evt. forlængelse. Det har betydning i de situationer, hvor et barn/ung har været anbragt i en anden kommune end den kommune, hvor forældremyndighedsindehaveren bor.

I SM 0-111-95 havde en dreng i en årrække været i familiepleje i B kommune. Forældremyndighedsindehaveren (= moderen) boede i A kom mune, der havde været handlekommune under anbringelsen. Da den unge mand ønskede familieplejen opretholdt efter det fyldte 18. år, fastslog Ankestyrelsen, at be-slutning herom måtte træffes af den kommune, der efter bestemmelsen i § 10, stk. 1 blev opholdskommune for den unge mand fra det fyldte 18-år.

Ankestyrelsen anmodede A kommune om at orientere B kommune, således at denne kommune havde mulighed for at træffe afgørelse, før de hidtidige foranstaltninger var ophørt, dvs. inden 18-årsdagen.

Orientering af kommende opholdskommune

Afgørelsen har medført spørgsmål om, og i bekræftende fald hvornår en kommune skal sende sagen til den nye opholdskommune.

Ved enhver anbringelse sker der regelmæssigt en opfølgning af planen, og i den forbindelse vil det i forhold til en 17-årig være naturligt at overveje, om foranstaltningerne skal ophøre, når den unge fylder 18 år, således som udgangspunktet er i loven. Såfremt overvejelserne fører til, at foranstaltningerne evt. bør forlænges, bør den nye kommune underrettes om de forpligtelser, den forventes at kunne få fremover, og det vil være hensigtsmæssigt at inddrage den ny kommune i god tid.

Kommentar 1995 19370 Valid

Kommenatren omhandler foranstaltninger for unge, der fylder 18 år Der kan opstå visse vanskeligheder, når en ung, der har haft særligt behov for støtte i form af foranstaltninger efter bistandsloven, fylder 18 år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →