Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souchef Jan Rene Hansen - "Ankestyrelsens hjemvisningspraksis på arbejdsskadeområdet" (* 1)

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souchef Jan Rene Hansen - "Ankestyrelsens hjemvisningspraksis på arbejdsskadeområdet" (* 1)

Ankestyrelsens praksis om hjemvisning af arbejdsskadesager til ny behandling i Arbejdsskadestyrelsen har undertiden givet anledning til debat. I denne artikel redegøres for, hvilke forhold Ankestyrelsen lægger vægt på.

Ankestyrelsen har været kontraktstyrelse siden den 1. januar 1993 og skal som led heri opfylde en række krav om bl.a. øget produktivitet og kvalitet samt nedsættelse af sagsbehandlingstiden.

I slutningen af 1993 og i begyndelsen af 1994 er der gennemført en undersøgelse til belysning af Ankestyrelsens brugeres og samarbejdspartneres vurdering af styrelsens serviceniveau samt kvaliteten af styrelsens arbejde. I marts 1994 forelå resultatet af undersøgelsen.

Af rapporten fremgik bl.a., at der fra flere sider var rejst kritik af Ankestyrelsens hjemvisningspraksis i arbejdsskadeforsikringssager.

Denne artikel behandler nogle af de rejste kritikpunkter. Det skal dog bemærkes, at det ud fra rapporten ikke i alle tilfælde har været muligt at se, hvad der helt konkret har ligget til grund for kritikken, idet denne er udformet i generelle vendinger. Dette kan medføre, at artiklen ikke giver et udtømmende svar på alle kritikpunkter.

HVORNÅR KAN/BØR/SKAL EN SAG HJEMVISES?

I forvaltningsretten antages det, at hjemvisning kan ske, hvis en sag ikke har været tilstrækkeligt oplyst i underinstansen, og hvor det inden afgørelsen af klagesagen er nødvendigt at indhente manglende oplysninger, som må antages at være af væsentlig betydning for afgørelsens resultat.

Hjemvisning kan endvidere ske, hvor sagen på grund af nye oplysninger - der har betydning for underinstansens oprindelige afgørelse - har ændret sig væsentligt, og hvor det bl.a. af hensyn til, at parten fortsat skal have en klagemulighed, bør overlades til underinstansen at træffe afgørelse i sagen på det nye grundlag.

Endelig kan hjemvisning ske i de tilfælde, hvor afgørelsen ophæves på grund af sagsbehandlingsfejl i underinstansen.

BEGRUNDELSE FOR HJEMVISNING

Det er bl.a. blevet anført, at Ankestyrelsen hjemviser flere sager end rimeligt. Ankestyrelsen bør f.eks. ikke hjemvise en sag til fornyet behandling hos 1. instansen, hvis der ikke er nye momenter i sagen, og hvis yderligere sagsoplysning ikke kan forventes at bringe noget nyt.

I den forbindelse er det anført, at en eventuel ændring af en afgørelse må forventes at ske som resultat af den remonstration, der ligger i, at klageren fremsender sin klage gennem 1. instansen.

Ankestyrelsen er enig i, at en sag, der er tilstrækkeligt oplyst, ikke skal hjemvises til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke er nye momenter i sagen, og hvis en yderligere sagsoplysning ikke kan forventes at ændre afgørelsesgrundlaget og dermed afgørelsens resultat.

Er en sag derimod ikke tilstrækkeligt oplyst, eller er der under sagens behandling i Ankestyrelsen kommet nye oplysninger frem, der i væsentlig grad har ændret grundlaget for Arbejdsskadestyrelsens oprindelige afgørelse, fører forvaltningsretlige regler til, at afgørelsen bør gå ud på hjemvisning.

Til antagelsen om underinstansens mulighed for at ændre sin afgørelse i forbindelse med remonstration skal det særligt bemærkes, at der i forhold til Arbejdsskadestyrelsen ikke er tale om en lovfæstet remonstrationsordning, svarende til den ordning, der f.eks. gælder på førtidspensionslovens område.

På arbejdsskadeforsikringsområdet er der alene tale om en aftale mellem Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen om »omvendt postgang« for at sikre en hurtigere og smidigere sagsgang i forbindelse med klagens indgivelse. Ordningen indebærer således normalt ikke, at Arbejdsskadestyrelsen genvurderer sagen med henblik på, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold i klagen.

MINIUNDERSØGELSE

Som led i Ankestyrelsens interne praksiskoordinering har Ankestyrelsen lavet en miniundersøgelse af hjemvisningspraksis på arbejdsskadeområdet.

Undersøgelsen omfattede de sager, der blev hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen i perioden 1. marts 1994 til 31. marts 1994, hvor Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af at anerkende en anmeldt lidelse som erhvervssygdom udelukkende var truffet på grundlag af oplysningerne i anmeldelsen af formodet arbejdsbetinget lidelse.

I nogle af sagerne havde Ankestyrelsen hjemvist med den begrundelse, at sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst til at kunne afgøres på det foreliggende grundlag. Hjemvisningen skete, uden at der var indhentet eller modtaget yderligere oplysninger. I de øvrige sager havde Ankestyrelsen indhentet eller modtaget yderligere oplysninger. Hjemvisningen i disse sager blev herefter begrundet med, at Arbejdsskadestyrelsen som første instans burde tage stilling til disse nye oplysninger.

Det er således Ankestyrelsens vurdering, at oplysningerne i an- meldelsen normalt ikke - hverken lægeligt eller juridisk - vil udgøre et tilstrækkeligt og forsvarligt afgørelsesgrundlag, uanset at det ikke kan udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor resultatet af den fornyede behandling i Arbejdsskadestyrelsen ikke vil føre til et ændret resultat.

Omvendt var der klare tilfælde, hvor det var helt åbenbart, at afgørelsen - selv om sagen blev oplyst yderligere - ikke kunne føre til anerkendelse af lidelsen som erhvervssygdom. I disse tilfælde afgjorde Ankestyrelsen sagen alene på anmeldelsen.

HENSYNET TIL KLAGER

Nogle brugere og interessenter har anført, at de gerne ser, at Ankestyrelsen omgør et større antal af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. En del har peget på, at de foretrækker, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelsen frem for at hjemvise sagen til Arbejdsskadestyrelsen.

Omvendt er der fra andre brugere og interessenter udtrykt ønske om, at Ankestyrelsen overfor Arbejdsskadestyrelsen tilkendegiver, at Arbejdsskadestyrelsens sagsoplysning er utilstrækkelig ved at hjemvise sagerne til Arbejdsskadestyrelsen.

For Ankestyrelsen vil opgaven fortsat være at opretholde en administration af hjemvisningspraksis, der er i overensstemmelse med gældende forvaltningsretlige regler.

Der vil imidlertid i praksis kunne findes eksempler på undtagelser, hvor Ankestyrelsen i sager, hvor der var kommet nye oplysninger, har vurderet, at hensynet til sagens parter talte for en hurtig afslutning af sagen, således at Ankestyrelsen har valgt at træffe afgørelse på det nye grundlag fremfor at forsinke sagen med en hjemvisning til ny afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen som 1. instans.

For i øvrigt at modvirke, at hjemvisningen af en sag til Arbejdsskadestyrelsen medfører, at sagsbehandlingen bliver unødigt forlænget, har Ankestyrelsen indført rutiner til sikring af, at spørgsmålet om en eventuel hjemvisning bliver vurderet på et tidligt stadium af sagsbehandlingen.

NYE OPLYSNINGER

Et særligt problem opstår i den situation, hvor Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var rigtig på afgørelsestidspunktet, men hvor der under sagens behandling i Ankestyrelsen er fremkommet nye oplysninger, der vil kunne medføre en ændret vurdering fra et tidspunkt, der ligger efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Som eksempel kan nævnes den situation, hvor Arbejdsskadestyrelsen har givet afslag på erhvervsevnetabserstatning, fordi skadelidte på afgørelsestidspunktet var i arbejde til normal løn. Under Ankestyrelsens behandling af sagen bliver det imidlertid oplyst, at skadelidte efterfølgende er ophørt med at arbejde, og at der er søgt om førtidspension bl.a. på grund af arbejdsskadens følger.

Da Ankestyrelsen som udgangspunkt tager stilling til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse efter forholdene på afgørelsestidspunktet, vil sådanne sager normalt blive afgjort med tiltrædelse og samtidig henvist/tilbagesendt til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om, at styrelsen vurderer og afgør, om de nye oplysninger kan give grundlag for sagens gen- optagelse. Arbejdsskadestyrelsens beslutning herom meddeles i en afgørelse med klagevejledning.

Herved sikres, at der bliver truffet en 1. instans afgørelse på grundlag af de nye oplysninger, og at muligheden for efterfølgende klageinstans behandling bevares.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Med disse bemærkninger om hjemvisningspraksis er det Ankestyrelsens håb, at der vil være skabt større afklaring af regelgrundlaget og praksis for, hvornår en afgørelse bør gå ud på hjemvisning.

Ankestyrelsens praksis om hjemvisning af arbejdsskadesager til ny behandling i Arbejdsskadestyrelsen har undertiden givet anledning til debat. I denne artikel redegøres for, hvilke forhold Ankestyrelsen lægger vægt på.