Helbredsundersøgelse betalt af arbejdsgiver
Statutory Text (1 Articles)
Helbredsundersøgelse betalt af arbejdsgiver
Helbredsundersøgelse betalt af arbejdsgiver
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om følgende spørgsmål
Er helbredsundersøgelser betalt af arbejdsgiveren skattepligtig for medarbejderne, hvis tilbuddet gælder samtlige ansatte.
Baggrunden for spørgsmålet er følgende
Et forsikringsselskab overvejer at tilbyde sine medarbejdere at gennemgå en helbredsundersøgelse til en pris på ca. 1.500 kr. Tilbuddet er alene et led i virksomhedens generelle velfærdspolitik over for medarbejderne. Der er ingen speciel baggrund for eller noget specielt arbejdsmæssigt begrundet sigte med tilbuddet.
Samtlige medarbejdere i koncernen vil få tilbudt at gennemgå helbredsundersøgelsen. Af omkostningsmæssige årsager overvejes det at fordele tilbuddet over tre kalenderår, men stadig således at samtlige medarbejdere vil have fået tilbuddet i det 3. kalenderår.
Undersøgelsen agtes foretaget af en af forsikringsselskabet valgt læge eller klinik. Der forventes en månedsvis afregning og således, at det på fakturaen vil fremgå, hvilke medarbejdere der har fået foretaget undersøgelsen.
Ligningsrådet svarede
Ligningsrådet finder på det foreliggende grundlag, at forsikringsselskabets betaling af en til samtlige medarbejdere tilbudt helbredsundersøgelse, som led i virksomhedens generelle velfærdspolitik og til en værdi af ca. 1.500 kr., ikke vil medføre beskatning af de medarbejdere i forsikringsselskabet, der gør brug af tilbuddet.