Maskeret udbytte

Maskeret udbytte

Reference : LL § 16 A, LV 1994 S.F.1.4

En eneaktionær A påtænkte en renteændring på en fordring på eget selskab, således at den 4 pct. lavere mindsterente på fordringens erhvervelsestidspunkt skulle benyttes. Ligningsrådet fandt, at renteændringen først kan tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor der indgås endelig og bindende aftale om renteændringen. Ligningsrådet fandt endvidere, at den påtænkte renteænring

måtte sidestilles med indfrielse af den bestående fordring.

Såfremt værdien af den nye fordring måtte overstige anskaffelsessummen af den indfriede fordring, skal differencen beskattes som maskeret udlodning, og er værdien lavere, vil A's tab blive anset for et ikke fradragsberettiget tilskud til selskabet. Såfremt fordringen ikke stiftes med en rentefod svarende til markedsrenten, vil A løbende blive beskattet af en fikseret renteindtægt, eller der kan ske beskatning efter reglerne om maskeret udbytte.

Ligningsrådet blev anmodet om at besvare følgende spørgsmål

Kan aktionæren A uden skattemæssige konsekvenser nu eller senere aftale med sit helejede selskab, at den pålydende rente på en fordring (ansvarlig indskudskapital), der er erhvervet i 1994 af A reduceres fra 9 pct. p.a. til den på erhvervelsestidspunktet gældende mindsterente, nemlig 5 pct. p.a.?

Sagens omstændigheder var følgende

Indtjeningen i et selskab var i en længere periode dårlig. Selskabets bankforbindelse indvilligede derfor i at deltage i en omkostningssanering, hvorved selskabet blev tilført uforrentet, ansvarlig lånekapital på 2,5 mio. kr.

Banken indvilligede samtidig i at reducere renteberegningen på selskabets banklån ganske betragte ligt. Rentereduktionen indebar en årlig rentebesparelse på kr. 698.000. A, der tidligere havde drevet virksomheden, men som på dette tidspunkt udlejede en fabriksejendom til selskabet, bidrog til omkostningssaneringen ved at opkræve en reduceret husleje.

Da disse foranstaltninger ikke var tilstrækkelige til at sikre produktionen i selskabet, overtog A aktiekapitalen på nominelt 300.000 kr. til kurs 7. A opkøbte endvidere ansvarlige indskudsbeviser dels fra banken, dels fra tidligere og nuværende medarbejderne med et samlet pålydende på 11,4 mio. kr., heraf beviser på nom. 8,9 mio. kr. fra medarbejderne ligeledes til kurs 7.

Medarbejdernes indskudsbeviser blev tegnet i perioder i 1988-91, hvor mindsterenten var fastsat til 9 pct. p.a., og har derfor en pålydende rente på 9 pct. p.a. Egenkapitalen i selskabet var negativ med 12 mio. kr.

På grund af selskabets fortsat vanskelige situation samt under hensyn til det på tidspunktet for A's overtagelse af indskudsbeviserne noget lavere renteniveau, påtænktes renten reduceret fra 9 pct. p.a. til 5 pct. p.a.

Ligningsrådets svar

Ligningsrådet lægger til grund

at forespørger ønsker svar på de skattemæssige konsekvenser af en aftale om ændret rentefod, der indgås med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor A erhvervede de pågældende indskudsbeviser.

at forespørgslen alene vedrører de skattemæssige konsekvenser af renteændringen for A.

at der ikke er tale om konvertibel indskudskapital.

Ligningsrådet finder, at renteændringen ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft i skattemæssig henseende. Renteændringen kan således først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale herom.

Ligningsrådet finder, at en renteændring på 4 pct. på A's tilgodehavende i selskabet indebærer en så væsentlig ændring i vilkårene for den bestående og af A erhvervede fordring, at denne må anses for indfriet, jf. herved bl.a. det i kursgevinstcirkulærets pkt. 162 om væsentlige vilkårsændringer anførte.

9 pct.'s-fordringen må anses for indfriet mod vederlæggelse med 5 pct.'s-fordringen.

Indfrielsen af A's fordring på hans eget selskab, skal under hensyntagen til sagens omstændigheder efter Ligningsrådets opfattelse bedømmes efter reglerne i ligningslovens § 16 A (maskeret udbytte).

Såfremt værdien af 5 pct.'s-fordringen på datoen for den endelige aftale om udstedelse af 5 pct.'s-fordringen og indfrielse af 9 pct.'s-fordringen overstiger A's anskaffelsessum på 9 pct.'s-fordringen, skal differencen beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Hvis omvendt værdien af 5 pct.'s-fordringen på det nævnte tidspunkt er mindre end anskaffelsessummen på 9 pct.'s-fordringen, må A's tab anses for et ikke fradragsberettiget tilskud til selskabet.

Såfremt A's tilgodehavende i selskabet stiftes med en rentefod under markedsrenten, vil A løbende blive beskattet af en fikseret renteindtægt, hvis rentefriheden ikke kan anses for en sædvanlig forretningsmæssig betingelse, der også kunne være opnået mellem uafhængige parter. Renten fastsættes i mangel af særlige holdepunkter til diskontoen + 4 pct., jf. Ligningsvejledningen, 1994, pkt. S.F.1.4. (side 273).

Såfremt der på forretningsmæssige betingelser mellem uafhængige parter er stiftet ansvarlige indskud svarende til A's fordring på selskabet, skal renteniveauet på A's fordring svare til det renteniveau, der er aftalt mellem uafhængige parter. Hvis der således er aftalt en rente, der er mindre end den af A påtænkte rentefod på 5 pct., vil merrenten i A's favør blive beskattet løbende som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Hvis der ikke foreligger særlige forhold, som kan begrunde en konkret rentefod, skal der hos A ske fiksering af renten svarende til diskontoen + 4 pct.. Opmærksomheden skal dog henledes på muligheden for, hvis selskabet er åbenbart insolvent, at undlade aktuel beskatning af den fikserede rente under henvisning til, at der kan anses at være ydet henstand med rentebetalingen, jf. TS-NYT 1993.14.678 refereret i ligningsvejledningen 1994, pkt. S.F.1.4, side 274. Først når selskabet måtte blive i stand til at betale den fulde pålydende rente, og undlader dette - vil der blive fikseret renter hos A. Renterne påløber også i henstandsperioden.

Renteændring ikke tillagt tilbagevirkende kraft

Eneaktionærs renteændring af fordring på eget selskab sidestillet med indfrielse af fordringen

Maskeret udbytte

Fikserede renter