Opretholdelse af kooperationsbeskatning

Opretholdelse af kooperationsbeskatning

Opretholdelse af kooperationsbeskatning ved udvidelse af aktivitet

Reference : SEL § 1, stk. 1, SSL § 1, stk. 1, § 15 og § 16, LV 1994 S.A.1.4.1

Ligningsrådet blev anmodet om at besvare følgende

Spørgsmål

1. Kan Ligningsrådet bekræfte, at kooperationsbeskatning af B A-S efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke berøres ved etablering af en planlagt butiksudviklingsaktivitet i B Holding A/S, når finansieringen afdækkes gennem indskud af aktiekapital fra B A/S til det 100 pct. ejede udviklingsselskab B Holding A/S?

2. Vil svaret på spørgsmål 1 ændres, såfremt finansieringen af etableringen, udover indskud af egenkapital i B Holding A/S, suppleres med forrentet udlån fra B A/S til B Holding A/S, således at svingende kapitalbehov kan dækkes uden permanent kapitaltilskud?

Sagens omstændigheder var følgende

B A/S var en indkøbssammenslutning, der var kooperationsbeskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Ifølge vedtægterne var B's formål at drive handels- og servicevirksomhed med henblik på at betjene et net af egnede aktionærforretninger, der drev detailhandel. En påtænkt udvidelse af antallet af butikker var planlagt gennemført ved, at B A/S etablerede et 100 pct. ejet udviklingsselskab under navnet B Holding A/S, der skulle beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Hensigten var herefter at lade B Holding A/S erhverve attraktive lejemål på de for kæderne strategisk vigtige steder. Lejemålene skulle videreudlejes til datterselskaber af B Holding A/S for drift af butikker indenfor de enkelte kæder.

Når en butik var etableret under B Holding A/S skulle driftsselskabet/datterselskabet i henhold til vedtægter for B A/S erhverve en aktie i B A/S for at opnå vareleverancer herfra.

Det var ikke B A/S' ønske at eje forretninger permanent, men alene at fungere som igangsætter af forretninger for at sikre de enkelte kæders udvikling og videre eksistens til fælles gavn for alle de tilknyttede forretninger og det kooperative formål i B A/S. Ejerforholdet skulle alene være af midlertidig karakter med henblik på en efterfølgende overdragelse af driftsselskabet/datterselskabet til den butikschef, der blev ansat som direktør i den enkelte forretning. Direktøren fik derfor mulighed for at erhverve indtil 49 pct. af aktiekapitalen i selskabet successivt. Ved overdragelse af en forretning til direktøren skulle lejemålet stadig bibeholdes hos B A/S, hvorved fællesskabet sikres mod risikoen for, at gode beliggenheder går tabt. Driftsselskabet skulle ligeledes fortsat være aktionær i B A/S. Det var således B A/S' opfattelse, at tiltag, der har til formål at forbedre selskabets position til gavn for deltagerne, og dermed omfattet af det kooperative formål, ikke ville medføre ændringer i beskatningsformen.

Ligningsrådet udtalte

Når henses til Skat 1990.5.379, Skat 1990.6.483 og skd. 39.285 vil spørgsmål 1 og 2 begge skulle besvares benægtende, hvilket vil sige, at kooperationsbeskatningen ikke kunne opretholdes.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at et kooperationsbeskattet selskab skal have et kooperativt formål, som er baseret på omsætning hovedsagelig med medlemmerne, jf. SSL § 1, stk. 1, nr. 3 og §§ 15 og 16. Heraf følger, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne, mens dette at virke for medlemmernes interesser eller at fremme salget af medlemmernes produkter ikke er tilstrækkeligt til at blive omfattet af bestemmelserne om kooperationsbeskatning, jf. Rapport fra Udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, Skatteministeriet, December 1992, side 22.

Det forhold, at man med de beskrevne udviklingsaktiviteter ville styrke B A/S' indkøbsposition, idet en styrket markedsposition var ensbetydende med bedre indkøbsvilkår og bedre indkøbspriser til forretningerne, kunne således ikke i sig selv anses for et kooperativt formål.

Hvis andelsforeningens aktiviteter blev udvidet med placering i datterselskaber af medlemmernes andelskapital, uden at placeringen er et led i normal forrentning af medlemskapitalen, vil dette efter Ligningsrådets opfattelse falde udenfor det kooperative formål, jf. SKAT, 1990, nr. 5, side 379.

Det var oplyst, at driftsselskabet/datterselskabet skulle erhverve en aktie i B A/S for at opnå vareleverancer, dvs. for at opnå medlemskab af B A/S. Endvidere var det oplyst, at B A/S var ejer af B Holding A/S, som igen var ejer af medlemsselskabet. Desuden skulle B Holding A/S bestandigt stå som udlejer af driftsselskabets/datterselskabets (medlemmets) forretningslokaler.

På den baggrund bemærkede Ligningsrådet, at den i cirkl. nr. 136 af 7.11.1988 pkt. 7 in fine nævnte betingelse om, at medlemmerne skal være indbyrdes økonomisk uafhængige, næppe var opfyldt.

Et selskabs anmodning om at forblive kooperationsbeskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, blev ikke imødekommet. Selskabet ønskede at etablere et 100 pct. ejet datterselskab beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, og med en aktivitet gående ud på at fremme medlemmernes interesser, men uden at have samhandel med disse.